Megalofobi: Angst for store ting, og skalaen kroppen ikke kan rumme
Angst for store ting handler ikke om fare. Den handler om skala – om genstande, der er så store, at kroppen ikke kan sætte sig selv i forhold til dem.
Hvad er megalofobi?
Megalofobi er uro ved meget store genstande: skibe, vindmøller, broer, bygninger, statuer, tunneller, store maskiner.
Det, der kendetegner den, er, at genstanden som regel ikke er farlig. Et fortøjet krydstogtskib gør ingenting. Det er ikke risikoen, der udløser reaktionen – det er størrelsen i sig selv.
Den er blevet langt mere omtalt de seneste år, blandt andet fordi billeder af enorme genstande deles bredt. Men reaktionen er ikke ny, og den er ikke skabt af internettet.
Hvad hedder angst for store ting også?
Ordet kommer af græsk mégas, i bøjet form megálou, “stor” – samme rod som i megafon og megaby – sammen med phóbos, “frygt”.
På dansk er der ikke et fast udtryk. Folk siger angst for store ting eller bange for store genstande.
Megalofobi symptomer: Sådan viser uroen sig
Symptomer på megalofobi kommer af, at målestokken svigter, ikke af situationen selv. De viser sig oftere som svimmelhed eller uvirkelighed end som klassisk frygt, og undgåelsen bliver havne, broer og byer, du vælger fra.
Billeder er nok. For mange udløses det lige så meget af fotos som af virkeligheden.
Det er skalaen, ikke afstanden. Noget stort langt væk kan være værre end noget mindre tæt på.
Under er værst. At stå ved foden af noget og se opad.
Man kan ikke se væk. Der er en trang til at blive ved med at kigge.
Hvorfor opstår megalofobi?
Mennesker vurderer omgivelser ved at sætte sig selv i forhold til dem. Vi bruger hele tiden vores egen krop som målestok – hvor langt er der, hvor stort er det, kan jeg nå det, kan jeg komme udenom.
Ved genstande over en vis størrelse holder den målestok op med at fungere. Der er ingen meningsfuld sammenligning mellem et menneske og et containerskib, og systemet får derfor ikke det svar, det plejer at få.
Kroppen er den målestok, vi bruger på alt. Ved noget stort nok holder målestokken op med at give et svar.
Det er derfor, reaktionen ofte beskrives som svimmelhed eller uvirkelighed frem for som frygt. Der er ikke noget at flygte fra – der er noget, der ikke kan placeres.
Dertil kommer højden og massen. Noget, der rager op over én, aktiverer den samme vurdering som en klippe eller en bygning: hvad hvis det bevæger sig. At du ved, det ikke gør, ændrer ikke reaktionen, fordi den kommer først.
For nogle går det især på ting i vand, hvor størrelsen kombineres med, at du ikke kan se, hvad der er under – se angst for det åbne hav.
Er det størrelsen eller højden?
Er det højden, se højdeskræk. Er det dybt vand, se angst for det åbne hav.
Er det broer, se broskræk. Er det tomme, store rum, se angst for tomrum. Og er det følelsen af, at verden bliver uvirkelig, se uvirkelighedsfølelse.
Megalofobi behandling: Det, der plejer at flytte noget
Fordi billeder virker næsten som virkeligheden, er behandling af megalofobi lettere at dosere end ved mange andre fobier – foto, video og afstand kan alle bruges hjemmefra. Det, der genskaber målestokken, er at se på detaljer, gentaget til reaktionen falder selv. Et enkelt sted, der stadig føles svært, ændrer ikke ved fremgangen andre steder.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Se på en detalje frem for på hele genstanden – en dør, et vindue, en bolt.
- Find noget i normal størrelse ved siden af. Målestokken kommer tilbage med noget genkendeligt.
- Vend blikket vandret i et halvt minut i stedet for opad.
- Træk vejret langsomt ud, og mærk fødderne i underlaget.
Det, der flytter noget over tid
Detaljen er nøglen. Så længe du ser genstanden som én masse, er der ingen målestok. Ser man på delene – en luge, et rækværk, en trappe – kommer forholdet tilbage, og reaktionen falder som regel med det samme.
Doseringen er let, fordi billeder virker næsten lige så godt som virkeligheden: foto, video, genstand på afstand, genstand tæt på. Og fordi mange oplever det stærkest på skærm, kan du øve dig hjemmefra.
Og så gælder det om at holde op med at kigge for at teste, om det stadig virker. Det er den samme mekanik som andre steder: Kontrollen holder spørgsmålet åbent.
- Som én masse har genstanden ingen skala, kroppen kan bruge. En dør eller en trappe giver den tilbage med det samme.
- Det er derfor, den øvelse virker hurtigere end noget andet her – den løser præcis det, der mangler.
Færgen, du ikke kan tage
Hvorfor bliver havnen, broen og vindmølleparken pludselig steder, du kører udenom? Fordi megalofobien vælger stederne fra, længe før du når at tænke over hvorfor – en tur til storbyen eller en færge, du ikke kan tage, er ofte nok til at afsløre mønstret.
For nogle er det tanken om at blive knust af noget så stort; for andre er det skalaen alene, uden nogen forestilling om, at noget rent faktisk skal ske; og for en tredje gruppe er det bare følelsen af selv at blive lille – ubehagelig, men ikke farlig.
Det er mere udbredt, end de fleste tror, og det bliver sjældent nævnt, fordi det er svært at forklare uden at lyde mærkelig. Det er ikke reaktionen, der er usædvanlig; det er bare de færreste, der møder noget stort nok, tit nok.
Ofte stillede spørgsmål om megalofobi
Ordet kommer af græsk mégas (stor) og phóbos (frygt). Det dækker uro ved meget store genstande.
Fordi vi bruger vores egen krop som målestok for omgivelserne. Ved noget stort nok holder den målestok op med at give et svar.
Fordi det er skalaen og ikke nærheden, der er på spil. For mange virker fotos lige så stærkt som virkeligheden – og det gør øvelsen nem at dosere hjemmefra.
Fordi der ikke er noget at flygte fra. Der er noget, der ikke kan placeres, og det opleves som uvirkelighed snarere end som fare.
At se på en detalje – en dør, et rækværk, en trappe. Det genskaber målestokken og løser præcis det, der mangler.
Hvad er angst?
Noget meget stort tæt på gør din egen krop lille i sammenligning, og kroppen registrerer det.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Fear and the defense cascade.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.