Akrofobi: Højdeskræk, og hvorfor kroppen trækker dig mod kanten
Bliver benene bløde ved rækværket, længe før der er noget at falde ned fra? Højdeskræk sætter ind på afstande, hvor risikoen reelt er nul, og den lader sig sjældent tale ned.
Hvad er akrofobi?
Akrofobi er højdeskræk: en frygt for at befinde sig højt oppe, som melder sig, selv når der er gelænder, glas eller flere meter til kanten.
En vis forsigtighed i højden har alle. Det, der gør akrofobien anderledes, er, at reaktionen ikke skalerer med risikoen. Den kan udløses på en altan i tredje sals højde med rækværk til brystet – et sted, hvor der objektivt set ikke sker noget.
Hvad hedder højdeskræk også?
Højdeskræk hedder akrofobi. Ordet kommer af græsk ákros, “øverst” eller “yderst”, og phóbos, “frygt”.
Du støder også på altofobi som betegnelse, og på den engelske stavemåde acrophobia. Det er samme tilstand.
Akrofobi symptomer: Hvad der sker, når den sætter ind
Symptomer på højdeskræk starter i balancesystemet snarere end i tanken. Øjnene mangler faste holdepunkter i højden, kroppen kompenserer ved at stive af, og den korrektion bliver læst som fare – hvorefter trapper og udsigtstårne fravælges.
Benene mister fasthed. En blødhed i knæene, som gør, at du helst vil sætte dig eller holde fast.
Trangen til at holde ved noget. Selv når der ikke er noget, du reelt kan falde ud over.
En sug mod kanten. Mange beskriver en modsatrettet fornemmelse – en impuls til at gå tættere på, samtidig med at alt siger væk. Den er ubehagelig at mærke og langt mere almindelig, end de fleste tror.
Kroppen bliver stiv. Bevægelser bliver små og forsigtige, som om enhver almindelig bevægelse pludselig kan gå galt.
Hvorfor opstår akrofobi?
Der er noget medfødt i det. Evnen til at aflæse dybde og reagere på den er gammel og gavnlig – den holder os fra at gå ud over kanter. Akrofobi er den mekanisme sat for skarpt.
Balancesystemet spiller med. I højden får øjnene færre faste referencepunkter tæt på, og kroppen kompenserer ved at stive af og læne sig. Den korrektion mærkes som usikkerhed, og usikkerheden læses som fare.
Kroppen retter op på noget, øjnene ikke kan afgøre. Følelsen af at vakle er korrektionen, ikke faren.
Undgåelsen bygger resten. Hver gang udsigtstårnet vælges fra, får systemet en bekræftelse på, at det var det rigtige – og tærsklen falder lidt. Den mekanik går igen på tværs af angstlidelser.
Højdeskræk og svimmelhed er ikke det samme
Højdeskræk forveksles ofte med svimmelhed. De to er ikke det samme: svimmelhed er en sansemæssig forstyrrelse i balancen, mens højdeskræk er en frygtreaktion. De kan optræde sammen, og i højden forstærker de hinanden, men de har hver sit udspring.
Handler uroen mest om trapper og stejle skrænter frem for højder generelt, ligger det tættere på angst for trapper. Er det broer, der udløser den, se angst for broer.
Akrofobi behandling: Det, der rykker over tid
Ingen fast tidsplan gælder for behandling af højdeskræk – nogle har brug for flere trin end andre. Bedst dokumenteret er dosering og gentagelse – at blive, til uroen falder, frem for at gå, mens den topper. En dårlig tur op ad en stige siger intet om, hvor langt der egentlig er kommet.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Flyt blikket fra dybden til noget vandret i din egen højde.
- Sæt begge fødder fladt og mærk hele fodsålen – ikke kun tåspidserne.
- Hold ved noget fast, og læg mærke til, at det holder.
- Bliv stående i tyve sekunder, før du beslutter, om du vil væk.
Det, der flytter noget over tid
Gradvis tilvænning er den behandling, der er bedst dokumenteret ved specifikke fobier, og højder lader sig dosere fint: en etage før tre, et vindue før en altan, en altan før et udsigtspunkt.
At blive, til uroen begynder at falde af sig selv, er det, der rykker. Går du, mens den topper, øver du flugten i stedet.
- Impulsen til at gå tættere på er velkendt og betyder ikke, at du vil noget. Den skræmmer, fordi den føles som et signal om noget andet.
- At kende den på forhånd tager en stor del af kraften ud af den.
Hvor meget højden får lov at bestemme
Stiger du aldrig i en stige. Siger nej til rejser, der involverer bjerge. Bliver nede, mens de andre går op. Tre forskellige situationer, én og samme grund: Højden er begyndt at diktere valgene.
Det egentlige er ofte udvejen: ikke at kunne komme ned igen, når du selv vil. Andre gange handler det om at miste hånden på noget – højden fjerner al kontrol på én gang. Og undertiden er det udsigten til at reagere synligt, mens andre ser på, der vejer tungest.
Det rammer lige så ofte voksne som børn, og det bliver ikke mindre af, at du synes, du burde være ovre det.
Frygten kan sætte sig på næsten hvad som helst. Se de andre fobier – fra de almindelige til de sjældne.
Ofte stillede spørgsmål om akrofobi
Fagudtrykket er akrofobi, men det er græsk, ikke latin – af ákros (øverst) og phóbos (frygt). Altofobi bruges som alternativ betegnelse.
Svimmelhed er en forstyrrelse i balancesansen. Højdeskræk er en frygtreaktion. De kan optræde samtidig i højden, men de udspringer af hver sit.
Den modsatrettede impuls er velkendt og betyder ikke, at du ønsker at springe. Den skræmmer netop, fordi den bliver fortolket som mere, end den er.
Det er blandt de mest almindelige specifikke fobier. Tallene svinger meget mellem undersøgelser, fordi grænsen mellem sund forsigtighed og fobi sættes forskelligt.
For mange bliver den mærkbart mindre med gradvis tilvænning i eget tempo. Den forsvinder sjældent helt – og behøver det heller ikke for at holde op med at bestemme.
Hvad er angst?
Højde giver svimmelhed hos næsten alle. Det er skridtet derfra til en alarm, der er værd at forstå.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive approach to panic.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.