Sygdomsangst
Oplever du sygdomsangst, der bliver ved, selv efter en rolig undersøgelse har vist, at der ikke er noget at finde?
Hvad er sygdomsangst?
Sygdomsangst er en vedvarende, generel frygt for at have eller udvikle en alvorlig sygdom – bredere end frygten for ét konkret symptom. Hvor helbredsangst især handler om at overvåge kroppens signaler, sidder sygdomsangst mere som en grundlæggende, vedvarende bekymring, der kan aktiveres af alt fra en nyhedshistorie til en bekendts diagnose.
Hvordan føles sygdomsangst?
Frygten sidder der, selv når kroppen er rolig. Modsat et akut anfald er sygdomsangst ofte en lavere, mere vedvarende uro, der ikke nødvendigvis kræver et konkret symptom for at være til stede.
Bekræftelse hjælper kort. En normal undersøgelse giver ro i timer eller dage, hvorefter tvivlen finder nyt fodfæste – måske i et andet symptom, måske i den samme frygt igen.
Verden bliver fuld af påmindelser. Historier om sygdom hos andre, sundhedsreklamer eller bare et ord i en samtale kan sætte frygten i gang igen.
Frygten retter sig ofte mod én bestemt sygdom. For nogle er det kræft, for andre hjertesygdom eller en neurologisk lidelse – en bestemt, alvorlig diagnose, som tankerne bliver ved med at vende tilbage til, uanset hvilket konkret symptom der udløste bekymringen denne gang.
Mønstret kan gå i hver sin retning. Nogle søger læge oftere end de fleste for at få bekræftelse; andre undgår helt kontakt til sundhedsvæsenet, fordi selve undersøgelsen føles for skræmmende at gå til. Det virker som modsætninger, men er udtryk for den samme underliggende frygt – bare håndteret på hver sin måde.
Sygdomsangst: symptomer
Frygten for at være syg kan opdeles i tre lag, selv uden noget konkret symptom:
Kropsligt: en lavere, mere vedvarende uro end ved et akut anfald, der ikke nødvendigvis kræver et konkret symptom for at være til stede.
Tankemæssigt: frygten retter sig ofte mod én bestemt, alvorlig sygdom, og bekræftelse fra en undersøgelse giver kun kortvarig ro.
I adfærden: enten hyppige lægebesøg for at få bekræftelse, eller det modsatte – at undgå sundhedsvæsenet helt, fordi selve undersøgelsen føles for skræmmende.
Kan sygdomsangst skyldes almindelig angst?
Ja. Ligesom ved andre angstformer er der tale om et nervesystem, der reagerer på en oplevet trussel – her risikoen for alvorlig sygdom – som om den var mere overhængende, end den sandsynligvis er. Frygten er ikke urimelig i sig selv; det er graden og vedholdenheden, der gør den til sygdomsangst.
Sygdomsangst handler sjældent om ét symptom – den handler om, hvor svært det er at leve med, at man aldrig kan vide sig helt sikker.
Hvert tegn har sin egen side med, hvordan det føles, og hvad der hjælper. De står samlet under angstsymptomer.
Efter et dødsfald eller en skræmmende nyhed
En periode med forhøjet sygdomsfrygt efter et dødsfald i familien eller en skræmmende nyhed er en almindelig, forbigående reaktion. Det bliver sygdomsangst, når frygten bliver ved, uafhængigt af konkrete udløsere.
Hvad hjælper mod sygdomsangst?
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Læg mærke til tanken, uden straks at søge bekræftelse.
- Spørg: Er der noget konkret, der er ændret siden sidst, jeg fik ro?
- Brug vejrtrækningen til at sænke aktiveringen, mens tanken er der.
- Lad tanken være til stede, uden at den skal undersøges væk med det samme.
Det, der flytter noget over tid
At vænne sig til at bære uvisheden – i stedet for gentagne gange at søge den fjernet – er det, der på sigt letter sygdomsangst. Søvn, bevægelse og mindre nyhedsforbrug om sygdom kan også sænke, hvor let frygten aktiveres.
Går bekymringen i undgåelsens retning i stedet for tjekkeadfærdens, er vejen den samme, bare vendt om: at øve sig i små, overkommelige skridt hen imod det, der undgås – fx en almindelig helbredssamtale – frem for at vente, til bekymringen er blevet uoverskuelig.
- 'Bare hold op med at tænke på det' er ikke en handling, man kan udføre.
- Det, der virker, er gradvist at kunne bære tvivlen uden at handle på den hver gang.
Behandling af sygdomsangst
Retter mønstret sig mest mod hyppig kontrol – gentagne undersøgelser for at få ro – handler professionel hjælp ofte om selve bekræftelsesmønstret. Retter det sig i stedet mod at holde sig fra sundhedsvæsenet helt, handler det om at nærme sig det igen, i små og overkommelige skridt.
Tilgange, der bruges
Coaching og fremadrettet arbejde arbejder med frygten for sygdom, som den fylder i dag, og bygger nye vaner op derfra, uden at grave i, hvor den oprindeligt stammer fra.
Kognitiv adfærdsterapi arbejder med katastrofetankerne om alvorlig sygdom, der driver frygten, og er en af de grundigst undersøgte tilgange til sygdomsangst.
Arbejde med selve bekræftelsesmønstret handler om gradvist at kunne bære uvisheden – uanset om den plejer at blive løst med et lægebesøg eller med at holde sig væk.
Retningerne er de samme uanset hvilken form uroen tager. Hvad de hver især tager fat i, står under angstbehandling.
Sådan tager du det første skridt
Er det den hyppige kontrol eller undgåelsen af sundhedsvæsenet, der fylder mest? Svaret er ofte det, der bestemmer, hvor arbejdet konkret tager sit afsæt.
Sygdomsfrygt, der fylder det meste af dagen
Fylder frygten for sygdom det meste af dagen, eller går den ud over arbejde og relationer, er det tegn på, at den er begyndt at tage mere plads, end den behøver. To situationer, hvor den ofte blusser ekstra op: under en graviditet og som pårørende til en syg i familien.
Flere af formerne overlapper hinanden. Se de forskellige angstlidelser side om side.
Ofte stillede spørgsmål om sygdomsangst
De to hænger tæt sammen. Helbredsangst handler mest om at overvåge kroppens signaler; sygdomsangst er den bredere, vedvarende frygt for selve sygdommen.
Fordi lettelsen ved bekræftelse er kortvarig – det er selve mønstret i at søge vished, der skal arbejdes med, ikke antallet af undersøgelser.
Ja. Nyheder om sygdom, en bekendts diagnose eller sundhedsreklamer kan alle aktivere frygten på ny.
Ja. Forbigående bekymring efter en konkret, skræmmende oplevelse er normalt. Forskellen er, hvor længe frygten består, og hvor uafhængig den bliver af den oprindelige udløser.
Ofte, ja. Kræft, hjertesygdom og neurologiske lidelser er nogle af de mest almindelige, men det er den underliggende frygt for at være alvorligt syg, der er selve mønstret – ikke hvilken diagnose, tankerne lige nu kredser om.
Fordi selve undersøgelsen kan føles for skræmmende, hvis man frygter, hvad den vil vise. Det er samme underliggende frygt som ved hyppig tjekkeadfærd, bare håndteret ved at holde sig væk i stedet for at søge bekræftelse.
Hvad er angst?
En vedholdende frygt for at fejle noget hviler på et beredskab, der aldrig melder klar. Overblikket beskriver det.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- Morbid preoccupations, health anxiety and reassurance: a cognitive-behavioural approach to hypochondriasis.
- The effects of safety behaviors during exposure therapy for anxiety: Critical analysis from an inhibitory learning perspective.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.