Uvirkelighedsfølelse og angst: Glasvæggen mellem dig og verden
Uvirkelighedsfølelse ved angst er en tilstand, hvor forbindelsen til dig selv eller omgivelserne føles brudt. Det er en buffer, ikke en fejl.
Hvad er uvirkelighedsfølelse?
Uvirkelighedsfølelse dækker to beslægtede oplevelser. Den ene vender udad: Omverdenen føles fremmed eller drømmeagtig, og steder du kender, virker kunstige. Det er ikke synet, der fejler noget – det er hjernens sammensætning af det.
Den anden vender indad: du iagttager dine egne tanker og handlinger som en tilskuer. Fornemmelsen af at være én sammenhængende person svækkes midlertidigt.
De to overlapper tit. En episode kan starte med, at rummet føles mærkeligt, og glide over i, at du selv gør det.
Hvordan føles uvirkelighedsfølelse?
Kendte steder føles ukendte. Din egen bolig kan forekomme fremmed.
Stemmer på afstand. Også din egen lyder, som om den kommer et stykke væk fra.
En flad verden. Omgivelserne kan virke todimensionelle eller overbelyste.
Tid, der glider. Minutter føles som timer, eller omvendt.
Kan uvirkelighedsfølelse skyldes almindelig angst?
Ja. Under beredskab ændrer stresshormoner måden, hjernen behandler sanseinformation på. Det er en gammel strategi: er en situation for overvældende, lægger nervesystemet en buffer ind, så du kan handle uden at gå i stå af intensiteten.
Problemet opstår, når strategien bruges i situationer, der ikke kræver den. Ved vedvarende belastning bliver bufferen en baggrundstilstand i stedet for en akut reaktion.
Afstanden er ikke et tegn på, at du er ved at miste grebet. Den er kroppens måde at skrue ned for intensiteten på.
En stor del af ubehaget kommer fra reaktionen på reaktionen: hvad sker der med mig? Den alarm forstærker fornemmelsen og trækker den ud.
Hvad der ellers kan give uvirkelighedsfølelse
Søvnmangel, stærk sult og feber kan forstyrre hjernens sammensætning af sanseindtryk. Cannabis og beslægtede stoffer udløser det hos nogle, undertiden med eftervirkning. Kortvarige episoder uden nogen klar årsag forekommer også og er i sig selv ikke tegn på noget alvorligt.
Hvad hjælper mod uvirkelighedsfølelse?
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Sæt hænder eller fødder mod en fast overflade, og mærk modstanden.
- Køligt vand på håndled eller ansigt giver et hurtigt, tydeligt signal.
- Spis eller drik noget – smag og temperatur trækker opmærksomheden ind i kroppen.
- Find fem ting, du kan se, og beskriv dem konkret: farve, form, afstand.
Det, der flytter noget over tid
Bevægelse, der kræver koordination og opmærksomhed, giver nervesystemet noget konkret at orientere sig efter. Regelmæssig søvn og mindre koffein sænker det generelle beredskab, og det er niveauet, der afgør, hvor let fornemmelsen udløses.
- Selve fornemmelsen er sjældent det værste. Det er spørgsmålet 'hvad sker der med mig?', der forlænger den.
- Behandles episoden som information frem for som en trussel, klinger den typisk hurtigere af.
Når uvirkelighedsfølelse hænger sammen med angst
For nogle er distancen en indøvet automatik: et ekstra lag glas mellem dem og det, der er ved at blive for meget.
For andre opstår den i det øjeblik, de ikke længere kan aflæse, hvad omgivelserne kræver af dem. Frakoblingen er en konsekvens af at have scannet for hårdt for længe.
Og for nogle kommer den som den flade fase efter en periode med høj aktivering – en nedregulering for at spare ressourcer. Alle tre findes på tværs af angstlidelser.
Flere ting melder sig som regel på én gang. De øvrige står under tegn på angst.
Ofte stillede spørgsmål om uvirkelighedsfølelse
Ja. Stresshormoner ændrer, hvordan hjernen behandler sanseindtryk, og distancen er en beskyttelsesmekanisme under høj belastning.
Kortvarige episoder er i de fleste tilfælde ufarlige, selv om de kan føles intense. Hyppige, langvarige episoder er et signal om, at belastningen har stået på for længe.
Nej. Det er en midlertidig ændring i, hvordan sanseindtryk sættes sammen – ikke et tegn på, at kontakten til virkeligheden er ved at forsvinde.
Ja. Søvnmangel, feber, stærk sult og visse stoffer kan udløse den samme fornemmelse.
Hvad er angst?
Glasvæggen mellem dig og verden er en nødbremse, ikke en fejl. Overblikket viser, hvornår den bliver trukket.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Fear and the defense cascade.
- A cognitive approach to panic.
- Angst og nervøsitet.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.