Angstlidelser

12 forskellige oplevede former for angst

Angst er ikke én ting. De typer af angst, du finder her, kan sidde i et konkret anfald, i en konstant baggrundsbekymring, eller i tanker om noget bestemt. Vælg den, der minder mest om din egen.

PanikangstHjertet hamrer, brystet strammer, og i et par minutter føles det, som om noget er alvorligt galt.Social angstRødmen, en klump i halsen, og en indre stemme der gennemgår alt, du lige har sagt.Generaliseret angstEn baggrundsstøj af 'hvad hvis', der flytter sig fra én bekymring til den næste.HelbredsangstEt hjerteslag, der føles forkert, bliver tjekket, googlet og tjekket igen.SygdomsangstEn vedholdende frygt for at fejle noget alvorligt – selv når intet konkret peger på det.PræsentationsangstMunden bliver tør, og tankerne forsvinder, lige idet du skal i gang med at tale.PræstationsangstHjertet banker, tankerne går i sort, lige når du skulle vise, hvad du kan.EksamensangstAlt det, du har læst, føles væk, i det øjeblik censor stiller det første spørgsmål.SeparationsangstUro der melder sig, allerede når afskeden er ved at nærme sig.DødsangstTanken om at skulle dø, eller om at miste dem du elsker, som melder sig igen og igen.OCDEn tanke der ikke vil slippe, og en trang til at gøre noget bestemt, før uroen letter.PTSDKroppen reagerer på noget, der minder om det, der skete – selvom faren er overstået for længst.

Hvad er en angstlidelse?

Angst er en normal reaktion, alle kender – uro før noget vigtigt, en dårlig mavefornemmelse, et hjerte der banker lidt hurtigere. Det bliver til en angstlidelse, når reaktionen melder sig for ofte, for kraftigt, eller i situationer, hvor der ikke er nogen reel fare at reagere på. Forskellen er ikke, om du bliver bange – det er, hvor meget det begynder at bestemme, hvad du gør og ikke gør.

De 12 typer af angst nedenfor er ikke skarpt adskilte kasser. De fleste mennesker genkender sig selv i mere end én, og det er almindeligt, at én form ligger under en anden – fx at social angst forstærker præstationsangst, eller at helbredsangst og sygdomsangst optræder sammen.

Derfor er inddelingen i angsttyper et arbejdsredskab, ikke en facitliste. Pointen er ikke at sætte et præcist mærkat på dig selv, men at finde det sprog, der gør det muligt at tale om det og arbejde med det.

Sådan finder du den, der minder om din egen

De fleste angsttyper falder i tre grupper, alt efter hvordan de mærkes:

Den kommer som et pludseligt anfald – hjertebanken, åndenød, en følelse af at noget er alvorligt galt, der topper på få minutter. Se panikangst eller panikanfald.
Den er der som vedvarende bekymring – uden ét bestemt fokus, mest mærkbar om aftenen eller når det bliver stille. Se generaliseret angst.
Den er knyttet til noget bestemt – en social situation, en præstation, kroppens signaler, eller tanken om at miste nogen. Se de øvrige former i oversigten herunder.

Ved du stadig ikke, hvad der ligger bag, er angstanfald et godt sted at starte – den siden hjælper dig videre til den rette form.

Akutte episoder

Selve anfaldet, lige nu – ikke det bagvedliggende mønster. Panikanfald er den kraftige, specifikke form; angstanfald er den bredere betegnelse, uanset hvilken type angst der ligger bag.

PanikanfaldDet kraftige, pludselige anfald – den specifikke form, der ligger bag panikangst.AngstanfaldDen brede betegnelse for enhver pludselig angstbølge, uanset hvilken type der ligger bag.

Sådan arbejder jeg med det

Hos mig handler det ikke om at tænke sig ud af angsten. Angsten sidder i kroppen mindst lige så meget som i tankerne, og derfor starter arbejdet dér: at genkende, hvad der udløser den, og give nervesystemet konkrete redskaber, i stedet for kun at forstå den intellektuelt. Det fjerner ikke angsten alene – men det gør en reel forskel for, hvor meget den bestemmer.

Er frygten knyttet til noget helt konkret – et dyr, et sted, en situation – hører den snarere hjemme under fobier. Vil du se, hvordan angst mærkes kropsligt, uanset hvilken type der ligger bag, så se symptomer på angst.