Persondatapolitik hos Digitalo ApS

Vi indhenter kun persondata i de tilfælde, hvor dette skulle være relevant for os, og vi vil kun indhente persondata, hvis det er relevant for din aktivitet hos Digitalo ApS.

Ved indsamling, behandling og anvendelse af dine persondata overholder vi alle relevante lovbestemmelser.

Vi vil kun opbevare dine persondata, så længe vi enten er pålagt en juridisk forpligtelse hertil, eller så længe det er relevant for den hensigt, hvormed de blev indsamlet.

Oplysninger vi indsamler

Hvis du ønsker at købe og modtage en ydelse fra os, har vi brug for at indsamle visse persondata for at kunne gennemføre handlen og for at kunne tilbyde dig vores services.

Vi kan indhente oplysninger som f.eks. navn, e-mailadresse, postadresse, alder, køn, testresultater du udfylder, telefonnummer, din situation som du har oplyst, evt. forældre/værge.

Digitalo ApS indsamler og behandler dine persondata, når du foretager dig følgende:

– Besøger vores hjemmeside (og benytter formularen)

– Ringer til os og fortæller din situation

– Tilmelder dig vores nyhedsbrev

– Anmelder vores hjemmeside

– Sender os spørgsmål eller feedback

Den dataansvarlige

Den dataansvarlige for indsamling, behandling og anvendelse af dine personoplysninger på www.angst.dk er Digitalo ApS, Stadion Alle 70, 8000 Aarhus, cvr nr. 41027045

Behandlingsgrundlag og formål

Dine almindelige kontaktoplysninger som navn og adresse indhenter vi for at kunne levere den ydelse, som du har købt hos os. Din e-mailadresse indhenter vi for at kunne dele mapper med dokumenter, for at sikre overblik i behandlingen.

Når du betaler for din ydelse indsamler vi dit navn, adresse, telefonnummer og email. De oplysninger, der indsamles i forbindelse med betalingstransaktionen, anvendes og gemmes kun til betalingsafvikling og opfyldelse af den indgåede aftale. Ved gennemførelse af betalinger, vil nogle af dine data blive videregivet til Dinero og Mobilepay, inklusiv information der er nødvendig for at gennemføre eller understøtte betalingen, såsom det totale købsbeløb og faktureringsinformation.

Hvis du under registreringsprocessen eller på vores hjemmeside har givet os dit samtykke hertil, bruger vi din e-mailadresse til udsendelse af et nyhedsbrev. Du kan til enhver tid til- og afmelde dig nyhedsbrevet. Alle nyhedsbreve indeholder også et link til afmelding. Hvis behandling af persondata er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde samtykket.

Hvis du ikke ønsker at opgive de persondata, som er påkrævet for at gennemføre et køb af ydelser, vil du desværre ikke have mulighed for at købe ydelser hos os.

Dine oplysninger (undtagen din e-mailadresse, hvis du har givet samtykke til behandling heraf med henblik på modtagelse af tilbud) vil blive slettet 5 år efter, at du har modtaget din vare eller ydelse.

Oplysninger indgivet kan blive brugt i forskningsøjemed, for at skabe bedre behandlinger og indsigt i blandt andet stess, angst og depression, dog vil data blive anonymiseret forinden.

Andre modtagere af personoplysninger

Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand.

Hvis du vælger at anmelde vores hjemmeside, vil dit navn og din e-mailadresse blive overført til anmeldelsessiden Trustpilot.

Vi har vores hjemmeside hos Speedio ApS og betalingssystem gennem Mobilepay, som fungerer som vores databehandler. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside vil blive opbevaret i Speedio ApSs datacentre.

Derudover benytter vi platforme som monday.com, google drev (for deling af dokumenter),

Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores ydelser bedst muligt. Disse eksterne leverandører er databehandlere og behandler i visse tilfælde personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.

Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.

Dine rettigheder

Som den registrerede har du en række rettigheder, som vi til enhver tid skal sikre opfyldelse af.

Du har ret til at anmode os om følgende:
• At få adgang til og få rettet/ændret dine persondata
• At få slettet persondata

Du har derudover ret til at protestere over behandlingen af dine personlige data, og du har ret til at indgive klage.

Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til vores e-mailadresse post@digitalo.dk.

Angst.dk » Politikker » Persondatapolitik