Panikanfald
Kommer et panikanfald som en bølge, der topper i løbet af få minutter – og efterlader dig i tvivl om, hvad du skal gøre, mens det står på?
Hvad er et panikanfald?
Et panikanfald er en pludselig, voldsom bølge af angst: hjertebanken, åndenød, svimmelhed og en akut følelse af, at noget er alvorligt galt. Det topper som regel inden for fem til ti minutter og klinger af igen inden for en halv time.
Det sker, uanset om du gør noget ved det eller ej. Anfaldet har en kurve, det ikke kan holdes uden for, og den kurve peger nedad efter toppen.
Det, der adskiller et panikanfald fra almindelig nervøsitet, er hastigheden. Der er ingen optrapning at nå at reagere på. Det står på fuld styrke, næsten fra første sekund.
Sådan venter du bølgen ud
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Sæt eller stil dig et sted, du kan blive et par minutter.
- Forlæng udåndingen – dobbelt så lang som indåndingen.
- Sig til dig selv: Kroppen reagerer, der er ingen fare lige nu.
- Vent anfaldet ud. Det topper og aftager af sig selv, uanset hvad du gør.
Du kan ikke fremskynde det ved at bekæmpe det. Kampen mod anfaldet bliver selv et signal om fare og forlænger det, du prøver at slippe for.
Tegn på et panikanfald
Bølgen rammer flere steder på én gang, og det er samtidigheden, der gør den så overbevisende.
Hjertet og vejrtrækningen først. Hjertebanken, en fornemmelse af ikke at få luft nok, og trykken for brystet.
Så sanserne. Svimmelhed, snurren i fingre eller om munden, og en uvirkelighedsfølelse, hvor rummet føles fjernt.
Til sidst tanken. En akut overbevisning om, at du er ved at besvime, miste kontrollen eller dø. Tanken kommer efter kroppen, ikke før.
Forskellen på et panikanfald og et angstanfald
De to ord bruges i flæng, og i dagligdagen er der sjældent grund til at skelne. Bag ordene ligger der alligevel en forskel.
Panikanfald er det snævre ord. Det bruges om den kraftige, pludselige bølge, der topper på få minutter, ofte uden nogen udløser du kan pege på.
Angstanfald er det brede ord. Det dækker enhver akut angstbølge, også dem der bygger langsomt op i en situation, du på forhånd var utryg ved.
Et panikanfald er altså en bestemt form for angstanfald. Alle panikanfald er angstanfald; det omvendte gælder ikke.
Hvorfor får du pludselig et panikanfald?
Det følger sjældent en ydre begivenhed. Oftere begynder det med et lille kropsligt signal, som du ikke bemærker bevidst: en ekstra hurtig puls, en trykken efter en trappe, en svimmelhed efter for lidt at spise.
Signalet bliver læst som varsel om noget alvorligt. Den læsning udløser adrenalin, adrenalinen forstærker signalet, og det forstærkede signal bekræfter læsningen.
Sløjfen kører rundt på sekunder, og det er den, der giver oplevelsen af, at anfaldet kom ud af det blå. Det gjorde det ikke. Det begyndte et sted, der var for lille til at lægge mærke til.
For lidt søvn, meget koffein og en periode med vedvarende pres sænker alle tærsklen for, hvor lidt der skal til, før sløjfen starter.
Hvornår er det mere end ét anfald?
Et enkeltstående panikanfald er ikke ualmindeligt og kræver ikke nødvendigvis andet end at komme igennem det.
Begynder anfaldene at gentage sig, eller begynder du at undgå steder og situationer af frygt for det næste, er det tegn på et mønster, der er værd at arbejde med direkte. Det mønster hedder panikangst.
Det, der får bølgerne til at aftage
Undgåelsen er den, der holder mønstret i live. Holder du dig fra bussen, hvor det skete, får alarmen aldrig at vide, at bussen var ufarlig. Til gengæld lærer den, at listen over farlige steder skal vokse.
Alarmen skal have modbeviser, ikke argumenter. At blive i en situation, til uroen falder af sig selv, giver systemet en erfaring, ingen forklaring kan erstatte. Korte, hyppige gentagelser tæller mere end enkelte lange.
Kroppen skal genkendes som kroppen. Bliver hjertebanken efter en trappe læst som en trappe og ikke som et varsel, mister det første signal sin kraft, og sløjfen får ikke fat.
Hvordan det arbejde kan gribes an i praksis, står under behandling af angst.
Ofte stillede spørgsmål om panikanfald
'Panikanfald' bruges snævert om den kraftige, pludselige bølge, der topper på få minutter, ofte uden en udløser. 'Angstanfald' er det brede ord for enhver akut angstbølge, også dem der bygger langsomt op. Et panikanfald er en bestemt form for angstanfald.
Det begynder som regel med et lille kropsligt signal, der bliver læst som varsel om noget alvorligt. Læsningen udløser adrenalin, adrenalinen forstærker signalet, og sløjfen kører rundt på sekunder. Derfor føles det, som om anfaldet kom ud af det blå.
Det er kroppens nødrespons, den samme reaktion der ville hjælpe dig væk fra en reel fare. Den er kraftig og kortvarig. Det, der koster, er ubehaget imens og trætheden bagefter, ikke selve aktiveringen.
De fleste topper inden for fem til ti minutter og klinger af igen inden for en halv time. Kroppen kan være i højere gear resten af dagen.
Forsøg på at bekæmpe eller undertrykke anfaldet gør det ofte længere, fordi kampen i sig selv er et signal om fare. Det, der virker, er at vente det ud med lang udånding.
Ja. Anfaldet begynder da uden en situation at hænge det op på, og du vågner midt i det. Det er en af grundene til, at natlige anfald oftere bliver læst som noget kropsligt alvorligt.
Hvad er angst?
Bølgen, der topper og falder, er nødresponsen i fuld udfoldelse. Overblikket forklarer, hvad den er til for.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- A cognitive approach to panic.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Angst og nervøsitet.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.