Generaliseret angst
Har du generaliseret angst, der aldrig rigtig lander ét sted – men flytter sig fra økonomi til helbred til relationer, næsten uden pause?
Hvad er generaliseret angst?
Generaliseret angst er kendetegnet ved bekymringer, der flytter sig – fra økonomi til helbred til relationer og videre igen – frem for at være knyttet til ét konkret objekt eller én situation. Det, der gør den svær at få hold på, er netop den flytten: så snart én bekymring lægger sig, finder opmærksomheden et nyt sted at lande.
Det kan være en konkret frygt for, at nogen i familien kommer til skade eller bliver syge, en vedvarende usikkerhed om økonomien, eller en bekymring for, om man selv slår til – alt sammen ting, de fleste bekymrer sig om engang imellem, men som her fylder næsten konstant. Baggrundsstøjen af “hvad hvis” gør det svært at slappe helt af, selv når intet konkret er galt.
Fagordet er GAD (generaliseret angstlidelse). Tidligere kaldte man den på dansk bekymringsangst, og det ord rammer i grunden bedre, hvad der foregår: Det er ikke frygten for noget bestemt, men selve bekymringen, der er blevet tilstanden. Du støder stadig på betegnelsen, særligt hos dem, der har levet med den i mange år.
I daglig tale bruges generaliseret angst bredere og dækker også perioder med vedvarende bekymring, der ikke opfylder en fuld klinisk beskrivelse.
Hvordan føles generaliseret angst?
Tankemylder, især om aftenen. Når dagen bliver stille, fylder bekymringerne mere – ofte de samme spørgsmål, der vender igen og igen uden at blive besvaret.
En krop, der aldrig helt slapper af. Muskelspændinger, uro i maven, hovedpine og en generel rastløshed, uden at det nødvendigvis topper i et anfald som ved panikangst. Koncentrationen kan blive kortere, og en vedvarende udmattelse kan indfinde sig, selv efter en nat med søvn.
Svimmelhed eller en følelse af, at kroppen er lidt fremmed. Nogle oplever en let ørhed eller en uvirkelighedsfølelse, når aktiveringsniveauet har stået på i lang tid – ubehageligt, men ikke farligt.
Bekymring om selve bekymringen. Ud over de konkrete emner kan der komme en frygt for, at man aldrig kan stoppe med at bekymre sig, eller at det tager overhånd – en bekymring, der lægger sig oven på de første og gør det hele tungere.
Svært ved at falde og blive i søvn. Bekymringerne dukker ofte op netop i overgangen til søvn, hvor der ikke er andet at rette opmærksomheden mod.
Generaliseret angst: symptomer
Bekymringen ved generaliseret angst rammer bredt, men kan beskrives i tre lag:
Kropsligt: muskelspændinger, uro i maven, hovedpine, svimmelhed, en vedvarende udmattelse selv efter en nat med søvn.
Tankemæssigt: tankemylder, især om aftenen, en bekymring der flytter sig fra emne til emne, og for nogle en bekymring om selve bekymringen.
I adfærden: svært ved at falde og blive i søvn, koncentrationsbesvær, og en tendens til at søge forsikring hos andre uden at det giver varig ro.
Vil du læse om det enkelte tegn frem for om lidelsen, er de samlet under symptomer på angst.
Kan generaliseret angst skyldes almindelig angst?
Ja. Mekanismen er den samme grundlæggende alarmreaktion som ved andre angstformer, men uden et enkelt, tydeligt signal at reagere på. I stedet holder nervesystemet et lavt, vedvarende aktiveringsniveau ved lige, fordi der altid er noget – stort eller småt – at bekymre sig om.
Det er en af grundene til, at generaliseret angst kan være sværere at få øje på end panikangst: Der er intet dramatisk anfald at pege på, kun en træthed ved aldrig helt at kunne slippe. Se mere om de andre angstlidelser, hvor den samme mekanik går igen.
Generaliseret angst har sjældent ét svar at finde – for bekymringen flytter sig, så snart den ene ting er afklaret.
Arbejdspres og søvnmangel kan ligne det samme
Perioder med stort arbejdspres, søvnmangel eller en stressende livsfase kan give lignende vedvarende uro uden at være generaliseret angst i sig selv. Forskellen ligger i, hvor længe det står på, og hvor meget det fylder, selv når de ydre omstændigheder er rolige.
Hvad hjælper mod generaliseret angst?
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Skriv de tre-fire bekymringer ned, der fylder mest lige nu.
- Spørg: Er der noget her, jeg konkret kan gøre noget ved i dag?
- Det, der ikke kan handles på nu, lægges bevidst til side til i morgen.
- Brug vejrtrækningen til at signalere til kroppen, at der ikke er akut fare.
Det, der flytter noget over tid
Faste rammer om søvn, bevægelse og mindre koffein sænker det generelle aktiveringsniveau, så bekymringerne ikke har helt så let ved at tage over. Et fast tidspunkt på dagen til bekymringer – i stedet for at lade dem komme, når de vil – kan også afgrænse, hvor meget plads de får.
En anden vej er at ændre forholdet til selve tanken, frem for at forsøge at løse hver bekymring til bunds. At lade en “hvad hvis”-tanke være der som en tanke – uden hverken at skubbe den væk eller følge den hele vejen ned i kaninhullet – er det, der på sigt gør, at den fylder mindre.
Begge dele er lige svære: at presse tanken væk gør den ofte mere insisterende, og at give den al opmærksomheden holder bekymringsspiralen i gang.
- 'Bare stop med at bekymre dig' er ikke en handling, man kan udføre.
- Det, der virker, er at afgrænse bekymringens plads og tid – ikke at fjerne den helt.
Generaliseret angst: behandling
Jo mere bekymringen flytter sig fra emne til emne uden at lande, jo mere handler professionel hjælp om selve forholdet til tankerne frem for om hvert enkelt emne. Det er et supplement til det, du allerede arbejder med i hverdagen, ikke en erstatning for det.
Tilgange, der bruges
Coaching og fremadrettet arbejde lægger ikke vægt på, hvorfor bekymringsmønstret opstod, men på at bygge nye, konkrete rammer om hverdagen, som bekymringen fylder mindre i.
Kognitiv adfærdsterapi arbejder med de “hvad hvis”-tanker, der driver bekymringen videre, og har solid forskning bag sig specifikt ved vedvarende bekymring.
Metakognitiv terapi arbejder ikke med, om bekymringerne er “rigtige” eller “forkerte”, men med forholdet til selve tankerne – hvordan man forholder sig til dem, når de dukker op.
Arbejdet ligner sig selv på tværs af formerne. Hvad de forskellige tilgange arbejder med er gennemgået et sted for sig.
Sådan tager du det første skridt
Hvilke bekymringer der fylder mest, og om der går ét mønster igen på tværs af dem, er som regel det første, der kortlægges – det giver arbejdet et sted at starte.
Bekymring, der æder søvn og koncentration
Går bekymringen ud over søvn, koncentration eller evnen til at være til stede i det, der faktisk foregår, er det tegn på, at den er begyndt at tage mere plads, end den behøver.
Det er her, det giver mening at arbejde med den direkte, frem for at vente på, at den går over af sig selv. To steder, den ofte fylder mest: om natten og på arbejdet.
Ofte stillede spørgsmål om generaliseret angst
Ja. Bekymringsangst er den ældre danske betegnelse for det, der i dag hedder generaliseret angst eller GAD. Det er samme tilstand under to navne.
Ja, i perioder. Det bliver først et problem, når bekymringen er der det meste af tiden, uanset hvad der sker udadtil, og går ud over søvn eller hverdag.
Når dagens opgaver og distraktioner falder væk, er der mindre at rette opmærksomheden mod – og bekymringerne får derfor mere plads.
Ja. Muskelspændinger, uro i maven, hovedpine og træthed er almindelige, selvom der ikke er noget enkelt anfald at pege på.
Ja. Stress i en afgrænset periode kan ligne det uden at være det samme. Forskellen er, hvor længe uroen står på, og om den knytter sig til en konkret, tidsbegrænset belastning.
Hvad er angst?
Baggrundsstøjen af hvad-nu-hvis er uro uden fast adresse. Overblikket forklarer, hvorfor den flytter sig.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- Rethinking Rumination.
- A cognitive model of insomnia.
- Why Zebras Don't Get Ulcers.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.