Angstanfald
Rammer et angstanfald pludseligt, og er du i tvivl om, hvad du kan gøre, mens kroppen og tankerne kører i overdrive?
Hvad er et angstanfald?
Et angstanfald er en pludselig bølge af angst, hvor kroppen slår fuld alarm, uden at der er en fare til stede. Pulsen stiger, vejrtrækningen bliver høj og hurtig, og tankerne skærper sig mod det, der føles truende.
Ordet dækker bredt. Det bruges om enhver akut angstbølge, uanset hvad der ligger bag den, og uanset om den kommer én enkelt gang eller igen og igen.
Det voldsomme ved et angstanfald skyldes ikke en fare. Det skyldes, at alarmsystemet arbejder præcis, som det skal, på et tidspunkt hvor der ikke er noget at flygte fra. Kroppen gør sig klar til noget, der aldrig kommer.
Sådan kommer du igennem bølgen
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Sæt eller stil dig et sted, du kan blive et par minutter.
- Forlæng udåndingen – dobbelt så lang som indåndingen.
- Sig til dig selv: Kroppen reagerer, der er ingen fare lige nu.
- Vent anfaldet ud. Det topper og aftager af sig selv.
Du kan ikke slukke et anfald ved at kæmpe imod. Modstanden bliver selv et signal om, at noget er galt, og så skruer alarmen op.
Det, der virker, er at lade bølgen rejse sig og falde igen, mens du holder udåndingen lang. Anfaldet har en top, og efter toppen falder det af sig selv.
Symptomer på et angstanfald
Anfaldet melder sig i kroppen først. Det er derfor, det så ofte bliver læst som noget rent fysisk.
I kroppen: hjertebanken, åndenød eller en fornemmelse af ikke at få luft nok, trykken for brystet, rysten, svimmelhed, kvalme og koldsved.
I sanserne: synet kan blive sløret eller snævre ind, lyde kan virke skarpe eller fjerne, og omgivelserne kan føles uvirkelige.
I tankerne: en akut overbevisning om, at noget alvorligt er ved at ske. At du besvimer, mister kontrollen eller er ved at dø.
Listen afgør ikke, hvad du har. Den beskriver, hvordan et anfald typisk ser ud indefra.
Hvad kroppen laver imens
Adrenalin sætter hjertet op i tempo, så musklerne får ilt hurtigere. Vejrtrækningen følger med og flytter sig op i brystet.
Den hurtige vejrtrækning sænker mængden af kuldioxid i blodet, og det er dét, der giver snurren i fingrene, svimmelhed og fornemmelsen af uvirkelighed. Fornemmelserne føles farlige, men de kommer fra selve alarmen.
Hjernen leder samtidig efter en forklaring på, hvad kroppen laver. Den finder ofte den mest alarmerende af dem, og så bekræfter forklaringen alarmen. Det er den sløjfe, der får et anfald til at tage til.
Hvor længe det varer, og hvordan dagen efter føles
De fleste anfald topper inden for fem til ti minutter og klinger af inden for en halv time. Det gælder, uanset hvad du gør imens.
Bagefter er der ofte en lang hale. Du kan være udmattet, øm i musklerne og let at sætte i gang resten af dagen, fordi systemet stadig ligger højt.
Den udmattelse er ikke et tegn på, at noget gik galt. Kroppen har brugt meget energi på kort tid, og den skal hentes ind igen.
Når anfaldet vækker dig om natten
Et anfald, der begynder i søvne, føles ofte værre end et om dagen. Du vågner midt i det, uden en situation at hænge det op på, og kroppen er allerede oppe i tempo.
Det gør det svært at nå frem til en forklaring, og derfor bliver natlige anfald oftere læst som noget kropsligt alvorligt. Panikangst om natten går i dybden med, hvorfor natten er anderledes.
Hvad ligger der bag?
Et angstanfald er en reaktion, ikke en diagnose i sig selv – og hvad der ligger bag, varierer fra person til person:
- Kommer det som et pludseligt, kraftigt anfald uden tydelig grund, ligner det panikangst.
- Sidder det mere som vedvarende bekymring, der en gang imellem topper, kan det pege på generaliseret angst.
- Kommer det i en bestemt social situation, kan det hænge sammen med social angst.
- Er det knyttet til tanker om at dø eller miste nogen, se dødsangst.
Se den fulde oversigt over angstlidelser for de øvrige former.
Det, der får anfaldene til at komme sjældnere
Et enkelt anfald kræver ikke andet, end at du kommer igennem det. Det, der flytter noget på sigt, er det, der sker mellem anfaldene.
Feltet må ikke snævre ind. Efter et anfald er det nærliggende at holde sig fra stedet, hvor det skete. Hver gang du gør det, får systemet bekræftet, at stedet var farligt, og listen over steder vokser.
Kroppen skal have nye erfaringer. At blive i en situation, til uroen falder af sig selv, giver alarmen data, den ikke kan få på anden måde. Gentagelsen tæller mere end længden.
Søvn og koffein flytter tærsklen. Begge dele afgør, hvor lidt der skal til, før alarmen går. Det er det mest direkte håndtag, du har i hverdagen.
Kommer anfaldene igen og igen, handler arbejdet ikke længere om det enkelte anfald, men om det mønster, der holder dem i gang. Hvordan det kan gribes an, står under behandling af angst.
Ofte stillede spørgsmål om angstanfald
Hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, rysten, svimmelhed, kvalme og koldsved er de hyppigste. Dertil kommer synsændringer og en fornemmelse af uvirkelighed, og en akut tanke om, at noget alvorligt er ved at ske. Symptomerne kommer fra alarmen selv, ikke fra det, tanken peger på.
De fleste topper inden for fem til ti minutter og klinger af igen inden for en halv time. Trætheden bagefter kan stå på resten af dagen, fordi systemet stadig ligger højt.
De ligner hinanden meget. 'Panikanfald' bruges specifikt om den kraftige, pludselige form, der topper på få minutter, mens 'angstanfald' er den brede betegnelse for enhver akut angstbølge. I daglig tale bruges ordene i flæng.
Anfaldet er kroppens nødrespons, den samme reaktion der ville hjælpe dig væk fra en reel fare. Den er kortvarig og kraftig, og den er ikke i sig selv en belastning, kroppen ikke er bygget til. Det er ubehaget og trætheden bagefter, der er prisen.
Fordi kroppen har brugt meget energi på kort tid, og fordi beredskabet ikke falder til nul i samme øjeblik som anfaldet. Musklerne kan være ømme, og der skal mindre til at sætte dig i gang igen resten af dagen.
Læg mærke til, hvornår de kommer, og om der er et mønster. Et bestemt sted, en bestemt type situation, eller ingen udløser overhovedet. Mønstret peger som regel mod den form, der er værd at læse videre om.
Hvad er angst?
Anfaldet er den akutte ende af noget, der har en bredere forklaring. Start i overblikket, hvis du vil forstå baggrunden.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- A cognitive approach to panic.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.