Gefyrofobi: Angst for broer, og hvorfor midten er værst
Sætter angst for broer ind, så snart opkørslen kommer i sigte? Uroen topper som regel midtvejs – og det er ikke tilfældigt, hvor den gør det.
Hvad er gefyrofobi?
Gefyrofobi er angst for broer – særligt for at køre over dem, men for nogle også for at gå eller være passager.
Det er sjældent broens sikkerhed, der er på spil. De fleste ved udmærket, at konstruktionen holder. Det, der udløser reaktionen, er noget andet: at der ikke er nogen vej ud, når du først er kørt ud på den.
Hvad hedder angst for broer også?
Det kliniske navn er gefyrofobi, af græsk géphyra, “bro”, og phóbos, “frygt”.
På dansk siger de fleste broskræk eller brofobi. I Danmark knyttes den ofte til de store forbindelser – Storebælt og Øresund – fordi længden gør netop det, der er svært: den forlænger den strækning, hvor du ikke kan vende om.
Gefyrofobi symptomer: Sådan begynder reaktionen
Symptomerne på gefyrofobi begynder allerede ved opkørslen og topper midt på broen, hvor der er lige langt til begge udveje. Kroppen registrerer, at der hverken kan standses, vendes eller stiges ud, og den fortolkning driver resten: blikket, der søger rækværket, og grebet om rattet, der strammer, uden at du selv lægger mærke til det.
Opkørslen er starten. Uroen begynder ved skiltet, ikke ved brofaget.
Midten er værst. Der er lige langt til begge sider, og det er dér, fornemmelsen af at være fanget topper.
Blikket søger rækværket. Sidevinden, vandet nedenfor, afstanden ud til kanten.
Rat og skuldre strammer. Ofte uden at du selv opdager det, før du er ovre.
Hvorfor opstår gefyrofobi?
En bro rammer flere ting på én gang. Man kan ikke standse, ikke vende, og ikke stige ud. Der er højde. Og der er en åben side, hvor der ellers plejer at være noget.
For nervesystemet er det en situation uden handlemuligheder, og det er præcis dét, der udløser den kraftigste reaktion. Derfor topper uroen på midten: Det er punktet, hvor der er længst til begge udveje.
Det er ikke højden alene. Det er at være et sted, hvor du hverken kan gå frem eller tilbage hurtigere end broen tillader.
Højden, udvejen og pladsen bag rattet
Er det højden, der bærer det, ligger det tæt på højdeskræk. Er det fornemmelsen af ikke at kunne komme ud, hører det sammen med angst for lukkede rum – også selvom en bro er det modsatte af et lukket rum. Kernen er den samme: Udvejen er væk.
Nogle oplever det kun som fører, andre kun som passager. Forskellen siger noget om, hvorvidt det er kontrollen eller situationen, der udløser den.
Gefyrofobi behandling: Hvad der virker
Behandling af gefyrofobi doseres i trin: kort bro før lang, passager før fører – og gerne en tur igen kort efter en, der gik godt, så forestillingen ikke når at vokse sig stor på ny. Der findes ikke én fast rækkefølge, der passer alle. Går en tur dårligere end ventet, tæller de foregående ture, der gik godt, ikke mindre af den grund.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Hold blikket på bilen foran og på vejbanen, ikke på rækværket.
- Læg mærke til grebet om rattet, og løsn fingrene bevidst.
- Forlæng udåndingen hele vejen over – også når det føles unødvendigt.
- Vælg inderste vognbane. Afstanden til kanten betyder mere, end den burde.
Det, der flytter noget over tid
Broskræk lader sig dosere godt: en kort bro før en lang, passager før fører, dagslys før mørke. Hver tur, der bliver gennemført, er en erfaring, systemet kan regne på.
Kør turen igen relativt hurtigt efter en, der gik godt. Der går ellers for lang tid, hvor forestillingen kan vokse igen uden at blive korrigeret.
- Færgen eller omvejen giver ro med det samme og gør næste bro sværere.
- Hver undgåelse fortæller systemet, at broen var værd at undgå. Det er den besked, der skal ændres – ikke broen.
Timerne, det koster at køre udenom
Omveje tager flere timer ekstra. Besøg bliver droppet i sidste øjeblik. Et arbejde bliver ikke søgt, fordi der ligger en bro på vejen.
Broen i sig selv er sjældent det værste. Det er manglen på en udvej midt på den, der gør mest ondt. Som passager bliver det tungere endnu, for det er en anden, der bestemmer farten – og tanken om selv at reagere synligt, mens andre i bilen ser det, vejer tungt for en del.
Mønstret er det samme, uanset hvad frygten retter sig mod. Se listen over dem alle: fobier.
Ofte stillede spørgsmål om gefyrofobi
Det hedder gefyrofobi, af græsk géphyra (bro) og phóbos (frygt). På dansk siger de fleste broskræk.
Fordi der dér er lige langt til begge ender. Punktet med færrest handlemuligheder er også det, hvor beredskabet topper.
Ikke nødvendigvis. Nogle reagerer også på lave broer, hvor højden ikke spiller ind – dér er det at være uden udvej, der bærer reaktionen.
Hold blikket på vejbanen frem for rækværket, vælg inderste bane, og forlæng udåndingen hele vejen. Kør turen igen kort efter, hvis den gik.
På den enkelte tur, ja. Over tid gør det næste bro sværere, fordi undgåelsen bekræfter, at broen var noget at komme uden om.
Hvad er angst?
På en bro findes der ingen vej til siden, og det tæller mere, end broen selv gør.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive approach to panic.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.