Hvad er xanthofobi?

Xanthofobi er uro eller frygt ved farven gul, ved gule genstande, og for nogle også ved selve ordet.

Den er sjælden, og den bliver ofte fremstillet som en besynderlighed. Det er værd at gå bag om, for i praksis er der næsten altid noget bestemt gult i baggrunden.

Hvad hedder angst for gult også?

Ordet kommer af græsk xanthós, “gul”, og phóbos, “frygt”. Stavemåden xantofobi uden h ses også.

Den overordnede betegnelse for angst for farver er chromofobi, og de andre farver har hver sit navn dannet på samme måde.

Xanthofobi symptomer: Det, kroppen gør først

Symptomer på xanthofobi kommer, før du har nået at se, hvad den gule ting egentlig er. Øjet opfanger farven hurtigst af alle, og reaktionen er sat i gang, inden nogen tolkning er nået at falde på plads. Ofte er det kun én bestemt nuance, der udløser noget – en ledetråd til, hvad farven i virkeligheden peger på.

Reaktionen kommer straks. Før du har set, hvad tingen er.

Nuancen betyder noget. Ofte er det ét bestemt gult, ikke gult i almindelighed.

Store flader er værst. En gul væg slår en gul knap.

Det er svært at undgå. Skilte, biler, tøj, mad – gult er overalt.

Hvorfor opstår xanthofobi?

Gult har et træk, som gør det velegnet som signal: Det er den farve, øjet opfatter hurtigst og længst væk. Derfor bruges det til advarsler, til vejmarkering og til alt, der skal ses først.

Netop den egenskab gør det til et effektivt kendetegn for nervesystemet at gemme. Har gult været til stede ved noget ubehageligt, er det en genvej, der virker på lang afstand.

Gult er den farve, øjet ser først. Det gør den til et usædvanligt effektivt signal – også når signalet peger et forkert sted hen.

Og som ved andre farvefobier er farven ikke årsagen. Den er adressen. Går du mønstret efter, er der som regel noget bag: gul mad, gule hvepse, gult sygehuslys, en gul genstand fra en bestemt situation.

Det er derfor, arbejdet sjældent begynder med farven. Det begynder med at finde ud af, hvad den peger på.

Hvepsen, maden eller farver i det hele taget

Er det hvepse, se angst for bier og hvepse. Er det bestemte fødevarer, se angst for at spise.

Er det opkast, se angst for at kaste op. Og gælder det farver bredt, se angst for farver.

Xanthofobi behandling: Sådan kan den behandles

Farven er sjældent sagen i sig selv ved xanthofobi, og behandling af xanthofobi følger derfor ikke én fast skabelon. Findes der en genstand eller situation bag den, er det den, arbejdet skal rette sig mod – ellers virker almindelig dosering fint, fra lille flade til stor. Melder reaktionen sig alligevel en dag, er det ikke et tegn på, at intet er rykket – bare at den ene nuance ramte igen.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold

Når noget gult dukker op
  • Bliv, og se på tingen frem for på farven. Genstanden er som regel harmløs.
  • Sig højt indvendigt, hvad det er. Et navn bryder genvejen mellem farve og reaktion.
  • Læg mærke til, hvilken nuance der gør det. Det er ofte kun én.
  • Træk vejret ud, og bliv ti sekunder mere end du har lyst til.

Det, der flytter noget over tid

Første skridt er at lede efter, hvad gult står for. Findes der en genstand eller en situation, er det den, der skal arbejdes med – så aftager farven af sig selv.

Er der intet at finde, virker almindelig dosering fint. Farver er nemme at dosere: lille flade før stor, på skærm før i hånden, kort før længe.

Og som ved al eksponering skal gentagelserne ligge tæt nok til at bygge oven på hinanden.

Nuancen er en ledetråd
  • Er det ét bestemt gult og ikke gult i almindelighed, peger det næsten altid på en konkret genstand.
  • Den ledetråd er værd at følge, før du går i gang med at øve på farven som sådan.

Retter frygten sig mod noget andet hos dig, kan du læse om de forskellige fobier.

Ofte stillede spørgsmål om xanthofobi

Ordet kommer af græsk xanthós (gul) og phóbos (frygt). Den overordnede betegnelse for angst for farver er chromofobi.

Gult er den farve, øjet opfatter hurtigst og længst væk. Det gør den til en effektiv genvej for nervesystemet at gemme, hvis den har været til stede ved noget ubehageligt.

Fordi nuancen som regel stammer fra en konkret genstand. Er det ét bestemt gult, er det en ledetråd værd at følge, før du øver på farven i sig selv.

Nej, den er sjælden. Til gengæld er mekanikken bag den den samme som ved enhver anden fobi – det er kun adressen, der er usædvanlig.

Ved at finde ud af, hvad farven peger på. Er der en genstand eller situation bagved, er det den, der skal arbejdes med – så følger farven med.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Patienthåndbogen:sundhed.dk
    Angst og nervøsitet.
  2. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  3. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming