Chromofobi: Angst for farver, og hvorfor farven aldrig er årsagen
Angst for farver lyder umuligt, indtil du ser mekanikken. En farve kan ingenting – men den kan være det, der minder om noget, der kunne.
Hvad er chromofobi?
Chromofobi er fællesbetegnelsen for angst for farver – enten farver bredt eller, langt oftere, én bestemt farve.
Det er en sjælden gruppe fobier, og de bliver tit fremstillet som kuriositeter. Det er ærgerligt, for mekanikken bag dem er hverken mystisk eller usædvanlig. Den er faktisk den mest almindelige mekanik, der findes.
Hvad hedder angst for farver også?
Ordet kommer af græsk chrôma, “farve”, og phóbos, “frygt”. Formerne kromofobi og chromatofobi bruges om det samme.
De enkelte farver har hver sit navn, dannet af det græske ord for farven. Angst for gult hedder xanthofobi, af xanthós. Tilsvarende findes erythrofobi for rødt, af erythrós, og melanofobi for sort, af mélas.
Chromofobi symptomer: Sådan viser frygten sig
Symptomer på chromofobi kommer i en anden rækkefølge end ved de fleste andre fobier: Kroppen reagerer, før tanken har nået at genkende, hvad farven overhovedet er. Fordi reaktionen ligger uden om sproget, kan den sjældent forklares bagefter, og det eneste, der er tilbage at gøre, er at forsøge at undgå en farve, der findes næsten overalt.
Det sker med det samme. Reaktionen kommer før tanken om, hvad farven er.
Genstanden er ligegyldig. Det er farven, ikke tingen, der bærer den.
Man kan ikke forklare det. Og det gør det sværere at nævne end at have.
Undgåelsen er praktisk umulig. Farver findes overalt, og det er en del af belastningen.
Hvorfor opstår chromofobi?
Nervesystemet gemmer ikke hele begivenheder. Det gemmer træk ved dem – en lyd, en lugt, et lys, en farve – og bruger dem som genveje til at genkende noget hurtigt.
En farve er en usædvanlig effektiv genvej, fordi den registreres på brøkdele af et sekund og fra lang afstand. Har den været til stede ved noget ubehageligt, kan den blive netop det signal, systemet holder øje med.
Farven bærer ikke faren. Den er det hurtigste kendetegn, systemet kunne finde, og derfor blev det den, der blev gemt.
Derfor er farven aldrig årsagen. Den er en adresse. Og det forklarer, hvorfor de fleste med en farvefobi ikke kan give en grund – genvejen blev lavet uden om det sprog, forklaringer bygger på.
For nogle er der noget andet på spil. Er en farve knyttet til noget kropsligt – rødt til blod, gult til opkast – er det som regel dét, frygten gælder, og ikke farven.
Når farven bærer noget andet end farve
Er det rødt og blod, se angst for blod. Er det gult, se angst for gult.
Er det rødmen og at blive set rødme, ligger social angst tættere på. Og handler det bredt om, at indtryk rammer for hårdt, se overfølsomhed.
Chromofobi behandling: Hvad der hjælper
Det, der kommer først i behandling af chromofobi, er at finde ud af, hvad farven egentlig er en genvej til – bagefter er det gentagen, doseret eksponering, flade for flade, uden noget bestemt tempo, der er “rigtigt”. Går et møde med farven værre end ventet, er det ikke et bevis på stilstand.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Bliv, hvor du er, og se på den i ti sekunder. Reaktionen kom før tanken – lad tanken indhente den.
- Sæt ord på, hvad du kigger på. Konkrete ord bryder genvejen.
- Læg mærke til, om der er noget andet i situationen, der hører med.
- Forlæng udåndingen, mens du bliver. Bølgen er kort.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen er mængde og nærhed: en lille flade før en stor, på afstand før tæt på, på skærm før i hånden.
Det, der er værd at bruge tid på først, er at finde ud af, hvad farven står for. Er der en genstand eller en situation bagved, er det den, arbejdet skal rette sig mod – så følger farven med af sig selv.
Er der ingen at finde, virker almindelig, gentagen udsættelse fint. Farver har den fordel, at de er nemme at dosere præcist.
- Farvefobier bliver ofte mødt som noget morsomt, og det gør dem svære at nævne.
- Mekanikken er den samme som ved enhver anden fobi. Det er kun adressen, der er usædvanlig.
Retter frygten sig mod noget andet hos dig, kan du læse om de forskellige fobier.
Ofte stillede spørgsmål om chromofobi
Ordet kommer af græsk chrôma (farve) og phóbos (frygt). Det er fællesbetegnelsen for angst for farver.
Fordi nervesystemet gemmer træk ved begivenheder – lyde, lugte, farver – som genveje til at genkende noget hurtigt. Farven er en adresse, ikke en årsag.
De dannes af det græske ord for farven: xanthofobi for gult, erythrofobi for rødt og melanofobi for sort.
Fordi genvejen blev lavet uden om sproget. Reaktionen kommer før tanken, og derfor er der sjældent en forklaring at hente indefra.
Med at finde ud af, hvad farven står for. Er der en genstand eller situation bagved, er det den, arbejdet retter sig mod – så følger farven med.
Hvad er angst?
En farve bærer ingen fare i sig, men den kan bære en erindring, kroppen husker bedre end du gør.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.