Domatofobi: Angst for at være indendørs, og loftet der kommer nærmere
Domatofobi er angst for at være indendørs. Den handler ikke om rummets størrelse, men om hvor længe du har været der, og hvad der venter udenfor.
Hvad er domatofobi?
Domatofobi er uro ved at være inden døre – i et hus, en lejlighed, en bygning – og trang til at komme ud, uden at der er sket noget.
Den forveksles let med angst for lukkede rum, og forskellen er værd at kende. Klaustrofobi udløses af rummets snæverhed og af, at du ikke kan komme ud. Her er der ingen dør, der er låst, og loftet er ikke lavt. Det er varigheden, der gør det.
Man kan altså have det fint i et lille rum i ti minutter og elendigt i et stort hus efter fire timer.
Hvad hedder domatofobi også?
Ordet kommer af græsk dôma, “hus” eller “tag”, sammen med phóbos, “frygt”.
Oikofobi bruges også, af oîkos, “hus” og “hjem” – samme rod som i økonomi. Det ord bruges dog i andre sammenhænge om noget helt andet, så det er ikke entydigt.
På dansk er der ikke et fast udtryk. Folk siger, at de får det dårligt af at være inde for længe.
Domatofobi symptomer: Sådan melder den sig
Symptomer på domatofobi bygger sig op over timer, ikke ved ankomsten: Kroppen venter forgæves på en forandring, rummet ikke leverer. Ventetiden bliver tolket som et signal om, at noget er galt indeni, og tolkningen sender fødderne ud ad døren uden noget egentligt ærinde.
Det bygger sig op. Uroen kommer efter timer, ikke ved ankomsten.
Vinduer skal kunne åbnes. Ikke nødvendigvis åbne – bare kunne.
Man går ture uden ærinde. Ud og ind igen, uden at der var noget.
Weekender indendørs er hårde. Særligt om vinteren.
Hvorfor opstår domatofobi?
Kroppen bruger omgivelserne til at afgøre sin tilstand, og et indendørs rum leverer meget lidt at gå efter. Samme lys, samme temperatur, samme luft, samme lyde. Der sker ingenting, som kan bekræfte, at situationen ændrer sig.
Er beredskabet i forvejen højt, bliver det et problem. Et system, der venter på, at noget forandrer sig, får ingenting – og så bliver det, der er tilbage at holde øje med, kroppen selv.
Udenfor forandrer noget sig hele tiden. Indenfor gør der ikke, og så bliver kroppen det eneste, der er tilbage at mærke efter.
Derfor virker en tur udenfor så hurtigt. Lys, luft, bevægelse og lyde giver på få minutter alt det, opmærksomheden manglede at få fat i.
For nogle er det bundet til ét bestemt sted. Er hjemmet forbundet med en svær periode, er det ikke det at være indendørs, der er sagen, men det hus. Det er en anden ting og kræver noget andet.
Når hjemmet ikke er det trygge sted
Er det snævre rum og lukkede døre, se angst for lukkede rum. Er det tomheden i rummene, se angst for tomrum.
Er det at være alene indenfor, se angst for at være alene. Og er det uro uden indhold, som følger med overalt, se indre uro.
Domatofobi behandling: Hvad der hjælper mod angst for at være indendørs
En tur ud, der ligger planlagt, gør mere for behandling af domatofobi end en tur, der bliver taget i panik – det er forskellen på en pause og en flugt, og der er ikke ét facit for, hvor mange timer der er “for mange”. Bliver en tur alligevel taget, mens uroen topper, er det blot én af de gange, planen ikke nåede at blive fulgt – ikke beviset på, at planen ikke virker.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Åbn et vindue frem for at gå ud. Luftskiftet er ofte nok.
- Skift rum, og skift stilling. Bevægelse leverer den forandring, omgivelserne ikke gør.
- Se ud på noget langt væk i et minut. Blikket har brug for afstand.
- Træk vejret ud i det dobbelte af tiden, du trækker det ind.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen er tid indendørs, ikke rummets størrelse. En time mere end det, der plejer at være grænsen – og med en tur ud, der er planlagt, ikke en der bliver taget, når uroen topper.
Det er hele forskellen. En tur ud, der ligger fast, er en pause. En tur ud, der bliver taget i toppen, er en flugt, og den lærer systemet, at det var nødvendigt at komme ud.
Og så er det værd at gøre indendørs mindre ensformigt: lys der ændrer sig i løbet af dagen, luft der skiftes, rum der bruges forskelligt. Det giver netop den forandring, opmærksomheden leder efter.
- En tur ud på et fast tidspunkt gør det muligt at blive inde imellem turene.
- Kommer turen derimod, når uroen topper, bliver den til den lettelse, der holder mønstret ved lige.
Retter frygten sig mod noget andet hos dig, kan du læse om de forskellige fobier.
Ofte stillede spørgsmål om domatofobi
Ordet kommer af græsk dôma (hus, tag) og phóbos (frygt). Oikofobi bruges også, men det ord er ikke entydigt.
Nej. Klaustrofobi udløses af snæverhed og af ikke at kunne komme ud. Her er der ingen låst dør – det er varigheden indendørs, der gør det.
Fordi et indendørs rum ikke forandrer sig. Et beredskab, der venter på, at noget ændrer sig, får ingenting – og så bliver kroppen det eneste tilbage at mærke efter.
Fordi lys, luft, bevægelse og lyde på få minutter leverer al den forandring, opmærksomheden manglede.
Nej – du skal planlægge turen frem for at tage den, når uroen topper. En fast pause gør det muligt at blive inde imellem; en pludselig flugt gør det sværere.
Hvad er angst?
At være inde kan vende fra tryghed til indelukkethed, uden at rummet har ændret sig.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.