Cheimatofobi: Angst for kulde, og gysen der ikke er temperatur
Angst for kulde har et træk, der er værd at kende: angst giver i sig selv en kuldefornemmelse. Kroppen trækker blodet ind mod midten, og huden bliver kold.
Hvad er cheimatofobi?
Cheimatofobi er uro ved kulde – ved at fryse, ved at komme ud i vintervejr, og for nogle ved selve tanken om en kold dag.
Den er sjælden som en ren fobi, og den er værd at forstå, fordi den har en kropslig medspiller, de fleste andre fobier ikke har: angst producerer selv den fornemmelse, den handler om.
Hvad hedder angst for kulde også?
Ordet kommer af græsk cheîma, “vinter” eller “kulde”, sammen med phóbos, “frygt”. Formen cheimafobi bruges om det samme.
Du møder også frigofobi, dannet af det latinske frigus, “kulde”, og psychrofobi, af græsk psychrós, som ligeledes betyder kold. På dansk er der ikke et fast ord – folk siger bange for kulde eller for at fryse.
Cheimatofobi symptomer: Sådan ser mønstret ud
Symptomer på cheimatofobi starter i selve kroppens beredskab: blodet trækkes ind mod midten, og hænder og hud bliver kolde, længe før nogen har målt temperaturen. Kulden tolkes som et tegn på vejret i stedet for på aktivering, og tolkningen fører til flere lag tøj og ture, der aflyses.
Du fryser før tid. Kulden mærkes, mens du stadig er indendørs.
Der klædes på i lag. Flere end vejret lægger op til, også indenfor.
Kolde hænder og fødder fylder. Og bliver tjekket ofte.
Vinteren planlægges. Ture, aftaler og transport lægges efter temperaturen.
Hvorfor opstår cheimatofobi?
Her ligger en sammenhæng, der er værd at kende. Ved aktivering trækker kroppen blodet væk fra hud og yderpunkter og ind mod de store muskler og organer. Det er en gammel og fornuftig prioritering – men den gør hænder, fødder og hud koldere.
Resultatet er, at uro føles som kulde. Og hvis du i forvejen er på vagt over for kulde, bliver den fornemmelse læst som et tegn på, at det er koldt – hvilket giver mere uro og dermed mere kulde.
Kroppen trækker blodet ind mod midten, når den er i beredskab. Derfor er det ikke altid vejret, du mærker.
Det er den samme mekanisme, der ligger bag koldsved og bag kolde hænder ved nervøsitet. Den er helt almindelig og betyder intet i sig selv.
For nogle er der en konkret anledning: en episode med at være blevet gennemblødt og forfrossen, en oplevelse med underafkøling, eller en periode med sygdom hvor kuldefølelse var en del af det.
Og for nogle handler det slet ikke om at fryse, men om det, kulden kunne føre til – sygdom, at blive dårlig, at komme til skade på glat føre.
Kulden, og hvad den ellers kan dække over
Er det frygten for at blive syg, se angst for at blive syg. Er det vejret bredt, se angst for skyer og angst for torden.
Rammer indtryk generelt for hårdt – også lyd og lys – se overfølsomhed. Og er det vandet, se angst for vand.
Cheimatofobi behandling: Sådan bliver den mindre
Det første skridt i behandling af cheimatofobi er at skelne vejret fra aktiveringen – resten retter sig efter, hvilken af de to det er, og der er ikke ét facit, der passer alle. Bliver et lag droppet en dag, hvor kulden alligevel føles ægte, er øvelsen ikke slået fejl; den føles bare ubehagelig lige nu.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Bevæg dig i to minutter. Bevægelse sender blodet ud i hænder og fødder igen.
- Tjek temperaturen ét sted udefra frem for at mærke efter på kroppen.
- Forlæng udåndingen. Falder aktiveringen, vender varmen tilbage i yderpunkterne.
- Tag ét lag af i stedet for at lægge et til, hvis du sidder stille indendørs.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen ligger i tid ude og i temperatur. Ti minutter før en time. En mild dag før en kold. Med bevægelse før stillesiddende.
Det, der flytter mest, er at lære forskellen at kende: er det vejret eller er det aktiveringen. Er hænderne kolde i et opvarmet rum, er det ikke temperaturen – og den skelnen alene fjerner en stor del af uroen.
Og så er der lagene. Alt for meget tøj gør faktisk kroppen dårligere til at regulere sig selv, og det gør kuldefølsomheden større over tid frem for mindre.
- Kroppen tilpasser sig det temperaturniveau, den er i. Holdes det konsekvent højt, bliver almindelig kulde sværere at tåle.
- Et lag mindre i en periode gør det modsatte – men det skal doseres, ikke gennemtvinges.
En halv årstid, der bare skal overstås
Vinteren kan komme til at bestemme mere, end den bør. Ture bliver aldrig til noget. En halv årstid skal bare overstås, og boligen holdes unødvendigt varm, fordi kulden er blevet mere end ubehagelig.
Kulden i sig selv er nok for nogle. Andre frygter mest at blive syge af den. Den fælles kerne er ofte en fornemmelse af aldrig at kunne blive varm igen, næsten uanset hvor mange lag tøj der kommer på.
Det siger intet om, hvor hårdfør du er. Og det er værd at vide, at kuldefølelsen ved uro er ægte – den er bare ikke en oplysning om temperaturen.
Ofte stillede spørgsmål om cheimatofobi
Ordet kommer af græsk cheîma (vinter, kulde) og phóbos (frygt). Frigofobi og psychrofobi bruges om det samme.
Ja. Ved aktivering trækker kroppen blodet væk fra hud og yderpunkter, og hænder, fødder og hud bliver koldere. Uro føles derfor som kulde.
Er hænderne kolde i et opvarmet rum, er det ikke temperaturen. Den skelnen alene fjerner en stor del af uroen.
I øjeblikket, ja. Over tid tilpasser kroppen sig et konsekvent højt temperaturniveau, og så bliver almindelig kulde sværere at tåle.
Bevægelse i et par minutter. Det sender blodet ud i hænder og fødder igen og virker hurtigere end at lægge et lag til.
Hvad er angst?
Kulde og uro giver de samme tegn i kroppen: rysten, sammentrækning, kortere vejrtrækning.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive approach to panic.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.