Hvad er astrafobi?

Astrafobi er angst for torden og lyn. Den kan melde sig ved selve vejret, men lige så tit dage før – ved en vejrudsigt, en varm eftermiddag, en himmel der skifter farve.

Det, der kendetegner den, er en rytme, ingen anden fobi har. Lynet kommer først og er væk igen med det samme. Så følger et hul, hvor du ved, at braget kommer, men hverken hvornår præcis eller hvor kraftigt.

Hvad hedder angst for torden også?

Det kliniske navn er astrafobi, af græsk astrapḗ, “lyn”, og phóbos, “frygt”.

Læg mærke til, hvad ordet ikke kommer af. Astrapḗ betyder lyn, ikke stjerne – den forveksling med ástron går igen mange steder og er forkert.

Brontofobi bruges om det samme og bygger på brontḗ, “torden”. Sprogligt lægger de to vægten hver sit sted: den ene på lyset, den anden på lyden. I praksis skelner ingen. Keraunofobi ses også, af keraunós, “tordenkile”.

Astrafobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen

Symptomer på astrafobi følger vejrets egen rytme: Lynet kommer først, og pausen bagefter bruges til at forestille sig, hvor kraftigt braget bliver. Vejrudsigten ender med at blive tjekket flere gange om dagen, og kroppen springer ved braget, selv når det var ventet.

Vejrudsigten tjekkes. Ofte flere gange dagligt i sommermånederne.

Pausen er det værste. De sekunder mellem lyn og brag, hvor der ikke er andet at gøre end at vente.

Man søger indad i huset. Væk fra vinduer, ned i midten af boligen, ind under noget.

Kroppen springer ved braget. Også når du havde talt sekunderne og vidste, det kom.

Hvorfor opstår astrafobi?

Et brag er en af de få lyde, kroppen reagerer på uden mulighed for at vænne sig til det. Skrækrefleksen ved høje, pludselige lyde er indbygget, og den slukker ikke, fordi du ved, hvad lyden er.

Men det er ikke braget alene. Det er hullet foran. Man får et varsel – lynet – som fortæller, at der kommer noget, uden at fortælle hvor slemt. Så er der ikke andet at gøre end at holde beredskabet oppe og vente.

Lynet er ikke det skræmmende. Det er beskeden om, at der kommer noget, og at du ikke kan gøre andet end at vente på det.

Dertil kommer, at tordenvejr ikke kan påvirkes. Man kan hverken fremskynde det, afbryde det eller flytte sig ud af det, og et vejr kan trække ud i timer. Det er en usædvanlig lang tid at være i beredskab.

Hos børn er tordenangst almindelig og går som regel over. Bliver den ved, opfører den sig som enhver anden specifik fobi – og for mange voksne er skammen ved den så stor, at den aldrig bliver nævnt.

Fra tordenen til vejrudsigten

Er det mørket, der forstærker det, se mørkerædsel. Er det de høje lyde bredt, se overfølsomhed over for lyd og lys.

Er det vejret som helhed – blæst, skybrud, varsler – ligger uroen tættere på bekymring end på en enkelt fobi. Og er det stormen til søs eller vandet, se angst for det åbne hav.

Astrafobi behandling: Sådan kan den behandles

Selve vejret kan ikke planlægges, og derfor kan behandling af astrafobi ikke bygges op som ved andre fobier. Fremgang kommer af at dosere gennem optagelser af torden og gentage dem, til beredskabet lærer at slukke, når braget er forbi. Et tordenvejr, der føles værre end det forrige, ændrer ikke ved den vane, der allerede er lagt.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold

Mens vejret trækker forbi
  • Tæl sekunderne mellem lyn og brag med vilje. Det gør ventetiden til en opgave i stedet for et hul.
  • Sæt en lyd på, der er din egen – musik, radio, en film. Stilhed forstørrer braget.
  • Bliv i et rum, du har valgt på forhånd, frem for at flytte dig undervejs.
  • Lad udåndingen være den lange del, og forvent at springe ved braget alligevel. Refleksen er ikke et nederlag.

Det, der flytter noget over tid

Tordenvejr kan ikke bestilles, og derfor kan eksponeringen ikke planlægges som ved andre fobier. Til gengæld findes lyden i optaget form, og den kan gentages, så tit du vil.

Det er den mest brugbare øvelse her: optagelser af torden, først lavt og kort, derefter højere og længere. Du kan ikke træne dig ud af skrækrefleksen, men du kan træne det, der kommer bagefter – de minutter, hvor beredskabet ellers bliver oppe.

Og så hjælper det at vide, hvad der faktisk sker. At kunne aflæse afstanden til vejret giver noget konkret at forholde sig til frem for en uafgrænset trussel.

Skrækrefleksen forsvinder ikke – og skal ikke
  • At springe ved et brag er et indbygget svar på høje, pludselige lyde. Det gør alle, også dem uden tordenangst.
  • Målet er ikke at holde op med at reagere. Det er, at reaktionen slutter, når braget gør, i stedet for at fortsætte hele vejret igennem.

Ventetiden er det værste ved uvejret

Ferien lægges efter, hvor det tordner mindst. Nætter går med at holde øje med himlen. Planer aflyses, så snart vejrudsigten nævner uvejr. Tordenangsten former sommeren, når den er slået igennem for alvor.

Nogle frygter lynet selv, andre lyden – men det, ingen af dem kan gøre noget ved, er selve ventetiden. Den skal bare overstås.

Er det et barn, der er bange, hjælper det at gøre ventetiden til noget, du laver sammen: tælle sekunderne, følge vejret på et kort, se hvor det bevæger sig hen. Det giver en opgave, hvor der ellers kun er venten.

Mønstret er det samme, uanset hvad frygten retter sig mod. Se listen over dem alle: fobier.

Ofte stillede spørgsmål om astrafobi

Ordet kommer af græsk astrapḗ (lyn) og phóbos (frygt). Det har intet at gøre med det græske ord for stjerne, selv om de to tit forveksles.

Sprogligt ligger vægten forskelligt: astrafobi på lynet, brontofobi på tordenen. I praksis bruges de om det samme.

Fordi skrækrefleksen ved høje, pludselige lyde er indbygget og ikke lader sig tale fra. Det gør alle – også dem uden tordenangst.

Fordi lynet er et varsel uden information. Det siger, at der kommer noget, men ikke hvor kraftigt – og så er der ikke andet at gøre end at holde beredskabet oppe.

Ved at give ventetiden en opgave: tælle sekunderne sammen, følge vejret på et kort, se hvor det trækker hen. Hos børn går det som regel over med tiden.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. de Lijster, J. M. et al.:The Canadian Journal of Psychiatry, 62, 237–246, 2017
    The Age of Onset of Anxiety Disorders.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming