Fotofobi: Lysfølsomhed, og hvorfor det ikke er en fobi
Fotofobi står på alle fobilister og hører ikke rigtig hjemme der. Ordet betyder lysfølsomhed – et kropsligt symptom, ikke en frygt for lys.
Hvad er fotofobi?
Fotofobi betyder lysfølsomhed: at skarpt lys gør ondt eller føles ubehageligt i øjnene.
Og her skal der siges det, siden findes for at sige. Det er ikke en fobi. Ordet er dannet med endelsen -fobi, men det bruges i sin oprindelige betydning “sky”, ikke i betydningen frygt. Der er ingen angst indblandet i, at lys gør ondt.
Vi har alligevel siden her, fordi ordet står på stort set alle fobilister, og fordi det er værd at få ryddet op i, hvad det faktisk dækker.
Hvad hedder fotofobi også?
Ordet kommer af græsk phôs, i bøjet form phōtós, “lys”, og phóbos, som ud over frygt også har betydningen at vige eller sky noget.
Det er den anden betydning, der er i brug her. Sammenlign med hydrofobi, hvor ordet ligeledes bruges medicinsk om noget helt andet end en fobi.
På dansk siger man lysfølsomhed eller lysskyhed. Stavemåden photofobi ses lige så tit som fotofobi.
Photofobi symptomer: Sådan mærkes lysfølsomheden
Symptomer på lysfølsomhed sidder i øjnene selv, ikke i en frygt for lyset. Skarpt lys udløser en refleks – øjnene knibes sammen, blikket søger mod skygge – længe før nogen tanke om fare når at dannes. Det er derfor, mekanikken adskiller sig fra en fobi: Der er intet at tolke, kun et signal, kroppen svarer direkte på.
Øjnene knibes sammen. Refleksmæssigt, i lys andre ikke reagerer på.
Skærme bliver anstrengende. Særligt sidst på dagen.
Man søger mod skygge. Gardiner trækkes for, solbriller bruges også indendørs.
Hovedpine følger tit med. Enten før eller efter.
Er der en sammenhæng med angst?
Ja, men ikke den, ordet antyder. Angst skaber ikke lysfølsomhed, men den kan gøre den mere mærkbar.
Under høj aktivering skruer nervesystemet op for indtryk generelt. Lyd bliver skarpere, berøring tydeligere, og lys hårdere. Det er ikke øjnene, der har ændret sig – det er filteret.
Angst laver ikke lysfølsomhed. Den skruer op for lydstyrken på alt, der allerede kommer ind.
Det er derfor, mange oplever, at lys er værre i belastede perioder og lettere igen bagefter. Se overfølsomhed over for lyd og lys, som beskriver det mønster nærmere.
Der findes også en decideret frygt for solen og for at være i dagslys. Den er en anden sag – se angst for sollys.
Hvornår er lysfølsomhed noget andet?
Lysfølsomhed optræder ved en række kropslige tilstande, som ikke har med angst at gøre. Migræne er den mest almindelige, og øjenrelaterede årsager forekommer også.
Det siges her som ren oplysning, ikke som en vurdering af nogens situation: kommer lysfølsomheden pludseligt, følges af smerter i øjet, af synsændringer eller af feber, er det ikke det mønster, denne side beskriver.
Photofobi behandling: Hvad der letter belastningen
Behandling af lysfølsomhed findes ikke som én fast form, fordi årsagen varierer fra person til person og periode til periode. Det, der som regel batter, er at justere belastningen løbende – skærmtid, søvn, lysstyrke – frem for at vente på ét greb, der løser det hele. Er en periode værre end den forrige, er det ikke et tilbageslag, men et tegn på, at belastningen er steget igen.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Skru ned for skærmens lysstyrke frem for at knibe øjnene sammen.
- Skift til varmere lys om aftenen. Farvetemperaturen betyder mere end styrken for mange.
- Hold pauser fra skærm med blikket på noget langt væk.
- Brug solbriller ude, men undgå at bruge dem indendørs som fast vane – øjnene tilpasser sig nedad.
Det, der flytter noget over tid
Er lysfølsomheden knyttet til perioder med høj belastning, er det belastningen, der skal arbejdes med. Filteret følger med ned, når aktiveringen gør det.
I praksis betyder det de kedelige greb: søvn, pauser, mindre skærm sidst på dagen, og bevægelse i løbet af dagen. De virker på filteret frem for på lyset.
Og så er der vanen med at dæmpe alt. Mørklægger du hele boligen permanent, tilpasser øjnene sig det lavere niveau – og så føles almindeligt dagslys endnu skarpere.
- Øjnene tilpasser sig det lysniveau, de er i. Bliver det konsekvent lavt, bliver almindeligt lys sværere at tåle.
- Dæmpning er brugbar i perioder og som situationsbestemt greb. Som fast indretning gør den tilstanden mere følsom, ikke mindre.
Frygten kan sætte sig på næsten hvad som helst. Se de andre fobier – fra de almindelige til de sjældne.
Ofte stillede spørgsmål om fotofobi
Ordet kommer af græsk phôs, bøjet phōtós (lys), og phóbos, som ud over frygt også betyder at sky noget. Det er den betydning, der er i brug: lysfølsomhed.
Nej. Det er et kropsligt symptom, ikke en fobi, selv om ordet står på de fleste fobilister. Der er ingen frygt for lys indblandet.
Angst skaber ikke lysfølsomhed, men kan gøre den mere mærkbar. Under høj aktivering skrues der op for indtryk generelt – lyd, berøring og lys.
Frygt for sollys og for at være i dagslys hedder heliofobi og er en anden tilstand end lysfølsomhed.
I perioder, ja. Som fast indretning tilpasser øjnene sig det lave niveau, og så bliver almindeligt dagslys sværere at tåle.
Hvad er angst?
Lysfølsomhed er ikke en angsttilstand, men et aktiveret nervesystem gør lys mere mærkbart.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- Why Zebras Don't Get Ulcers.
- The human emotional brain without sleep.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.