Phagofobi: Angst for at synke, og en refleks der bliver overvåget
Angst for at synke har en mekanik, der er let at genkende: synkning er en refleks, og reflekser bliver klodsede, når du begynder at styre dem bevidst.
Hvad er phagofobi?
Phagofobi er frygten for at synke – for at få noget galt i halsen, for at det sætter sig, eller for ikke at kunne få luft imens.
Den skal skilles fra fysiske synkebesvær, som er noget andet og har andre forklaringer. Her fungerer synkningen, når du ikke tænker over den. Problemet opstår i selve det at følge med i den.
Hvad hedder angst for at synke også?
Ordet kommer af græsk phageîn, “at spise”, sammen med phóbos, “frygt”.
Pnigofobi bruges om det beslægtede – frygten for at blive kvalt – af pnígō, “jeg kvæler”. På dansk siger man synkeangst eller angst for at få noget galt i halsen.
Phagofobi symptomer: Det, kroppen gør først
Symptomer på phagofobi starter i halsen, før nogen mundfuld er taget. En snæver fornemmelse tolkes som et varsel om, at noget vil sætte sig, og den ret, det skete ved, ryger på listen over det, der undgås. Jo mere synkningen bliver fulgt, jo mere klodset føles den – og jo kortere bliver listen over det, du tør spise.
Halsen føles snæver. Uden at der er noget i den.
Man tygger for længe. Og synker først, når mundfulden er meget lille.
Væske ved siden af er fast. Hver mundfuld skylles ned.
Faste konsistenser undgås. Brød, kød, tabletter, alt der ikke glider af sig selv.
Hvorfor opstår phagofobi?
Synkning er delvist automatisk. Den begynder som en bevidst bevægelse og overtages derefter af en refleks, der kører færdig uden hjælp – og som ikke lader sig styre undervejs.
Det er dét, der gør den sårbar over for opmærksomhed. Følger du med i en refleks, mens den udføres, blander du en langsom, bevidst proces ind i en hurtig, automatisk en. Resultatet er, at den bliver klodset.
Synkningen fejler ikke noget. Den er bare gået fra at være en refleks til at være en opgave, og opgaver kan mislykkes.
Dertil kommer halsen selv. Under aktivering spænder musklerne omkring svælget, og der opstår en fornemmelse af en klump – se klump i halsen. Den er ægte og helt almindelig, og den bliver let læst som et tegn på, at der er noget i vejen.
For mange er der en udløsende episode: en gang hvor noget satte sig, en tablet der gik galt, eller en oplevelse med at hoste længe. Én gang er nok, fordi det handler om vejrtrækning, og der forhandler kroppen ikke.
Derefter kommer forholdsreglerne: mindre mundfulde, mere væske, færre konsistenser. Hver enkelt giver ro, og hver enkelt gør listen kortere.
Maden, konsistensen eller halsen selv
Er det maden bredt, se angst for at spise. Er det klæbrige konsistenser, se arachibutyrofobi.
Er det frygten for at kaste op, se angst for at kaste op. Er det halsen og luften, se klump i halsen og hyperventilation.
Er der vedvarende, fysiske vanskeligheder med at synke – også når du ikke tænker over det – er det noget andet end angst og har en anden forklaring.
Phagofobi behandling: Hvor arbejdet begynder
Behandling af phagofobi følger ingen facitliste, men ét princip går igen: mindre kontrol over synkningen, ikke mere. Fremgangen kommer i doser – flydende før fast, én mundfuld ad gangen – gentaget, mens erfaringen er frisk. Går det galt en dag, er det ikke bevis på, at doseringen var forkert, kun at den skal være mindre næste gang.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Se på noget andet, mens du synker. Opmærksomheden er det, der gør refleksen klodset.
- Hold en samtale i gang. Tale og synkning deler kanal, og det tvinger rytmen tilbage.
- Sid oprejst med hagen let nedad. Det er den stilling, refleksen fungerer bedst i.
- Træk vejret roligt gennem næsen bagefter – luftvejen er åben, selv når halsen føles snæver.
Det, der flytter noget over tid
Det, der virker, er at flytte opmærksomheden væk fra selve synkningen frem for at gøre den mere kontrolleret. Mere kontrol er præcis det forkerte greb her.
Doseringen ligger i konsistensen: flydende før blødt, blødt før fast, små stykker før store. Og med væske ved siden af i begyndelsen – det er ikke undgåelse, hvis det gør måltidet muligt.
Måltider sammen med andre er desuden bedre end alene, netop fordi samtalen optager den opmærksomhed, der ellers går til at følge med.
- Ved de fleste fobier hjælper det at gøre noget bevidst. Her er det modsatte tilfældet – refleksen fungerer kun, når den ikke bliver styret.
- Derfor er den mest virksomme øvelse at have opmærksomheden et helt andet sted, mens du spiser.
Måltider ude, der bliver valgt fra
Frygten for at synke koster, når den holder maden nede: for lidt mad, en vægt der falder, måltider ude der vælges fra, tabletter der aldrig bliver taget.
Bag den ligger sjældent kun én ting. Frygten for at blive kvalt blander sig med frygten for, at det sker foran andre, og med selve fornemmelsen i halsen – den behøver ikke føre nogen steder hen for at være ulidelig.
Det rammer både voksne og børn. Hos børn viser det sig oftest som pludselig modvilje mod bestemte konsistenser efter en episode, hvor noget satte sig.
Ofte stillede spørgsmål om phagofobi
Ordet kommer af græsk phageîn (at spise) og phóbos (frygt). Pnigofobi bruges om den beslægtede frygt for at blive kvalt.
Fordi synkning overtages af en refleks, der kører færdig uden hjælp. Følger du med i den, blander du en langsom bevidst proces ind i en hurtig automatisk.
Under aktivering spænder musklerne omkring svælget, og fornemmelsen af en klump er ægte og almindelig. Den bliver bare let læst som et tegn på, at der er noget i vejen.
Nej, hvis det gør måltidet muligt. Det bliver først undgåelse, når listen over det, der kan spises, begynder at blive kortere.
At have opmærksomheden et helt andet sted, mens du spiser. Mere kontrol er det forkerte greb – refleksen fungerer kun, når den ikke styres.
Hvad er angst?
Synkerefleksen bliver klodset, i det øjeblik du følger med i den.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive approach to panic.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.