Emetofobi: Angst for at kaste op, og sløjfen med kvalmen
Tjekker du maden, madpakken og afstanden til nærmeste toilet? Emetofobi er angst for at kaste op, og dens grusomste træk er, at frygten selv producerer den kvalme, den handler om.
Hvad er emetofobi?
Emetofobi er angst for at kaste op – sit eget opkast, andres, eller begge dele. Den regnes til de mest indgribende specifikke fobier, fordi den lægger sig hen over noget, du ikke kan holde op med: at spise.
Det usædvanlige ved den er, at frygten har adgang til sit eget bevismateriale. Uro giver kvalme. Kvalmen bliver læst som et varsel. Og varslet giver mere uro.
Derfor er det ikke en fobi, du møder et par gange om året. Den er på arbejde hver gang maven melder noget som helst.
Hvad hedder angst for at kaste op også?
Det kliniske navn er emetofobi, af græsk émetos, “opkastning”, og phóbos, “frygt”.
Stavemåden emotofobi er udbredt og forkert, men det er den, mange taster. Du ser også angst for opkast og fobi for opkast om det samme. Leder du efter det engelske ord, hedder den emetophobia.
Emetofobi symptomer: Sådan begynder reaktionen
Symptomerne på emetofobi følger en fast kæde: uro tømmer maven for blod, det giver kvalme, og kvalmen bliver straks læst som et varsel om det, du frygter. Jo stærkere den tolkning bliver, jo mere melder maven sig – og de fleste af tegnene handler derfor om at undgå den situation, hvor det kunne ske.
Kvalme uden sygdom. Symptomerne på emetofobi begynder som regel i maven, ikke i tankerne.
Maden bliver snæver. Retter, der føles sikre, og retter, der ikke gør. Listen bliver kortere over tid.
Udgangen tjekkes først. Hvor er toilettet, og hvor langt er der hen til det.
Andres sygdom fylder. En kollega med maveonde kan sætte dagen – og for nogle ugen.
Hvorfor opstår emetofobi?
For mange begynder den med en enkelt episode: en maveinfektion, en tur i bil eller båd, en gang hvor det skete foran andre. Systemet knytter reaktionen til situationen og holder derefter øje.
Så starter sløjfen. Uro tømmer maven for blod og giver kvalme, og kvalmen er præcis det signal, opmærksomheden leder efter. Kroppen leverer altså det bevis, frygten beder om, uden at der er noget galt.
Kvalmen er ikke et varsel om, at det sker. Den er selve angsten, mærket i maven.
Oveni ligger kontrollen. Opkast er en af de få ting, kroppen gør uden at spørge, og det er svært at forhandle med. For mange er det dét – ikke ubehaget – der bærer frygten.
Undgåelsen gør resten. Maden begrænses, ture aflyses, og hver gang det går godt, tilskrives det forholdsreglen frem for at intet var galt.
Smitte, panik eller sygdom
Er det bakterier og smitte, der bærer det, hører det under angst for bakterier. De to følges tit ad, og forholdsreglerne ligner hinanden.
Kommer kvalmen sammen med hjertebanken og en fornemmelse af at miste kontrollen, se panikanfald. Og handler det bredere om at blive alvorligt syg, ligger sygdomsangst tættere på.
Emetofobi behandling: Det, der rykker over tid
Behandling af emetofobi handler om dosering frem for kur: en ret tilbage ad gangen, en tur i bus før en i bil, gentaget nok gange til at kroppen ændrer sin forventning. Der er ingen fast facitliste – kun det, der virker igen og igen. Går det galt en dag med kvalme, er du ikke tilbage ved start.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Bliv siddende. Rejser du dig for at finde et toilet, bekræfter du varslet.
- Læg en hånd på maven og træk vejret ned mod hånden i stedet for højt oppe i brystet.
- Sæt navn på det: Det her er uro, ikke sygdom. Sig det indvendigt, og lad være med at tjekke efter.
- Vent ti minutter, før du ændrer noget ved planen. Kvalme fra uro topper og aftager.
Det, der flytter noget over tid
Behandling af emetofobi rammer to ting: undgåelsen af maden og undgåelsen af selve kvalmefornemmelsen. Den anden overses ofte, men den er den vigtigste.
Doseringen er hverdagsnær. En ret tilbage ad gangen, et måltid ude før et længere besøg, en tur i bus før en i bil. Og bevidst at blive i kvalmen, når den kommer, i stedet for at handle på den.
Det er dét, der bryder sløjfen: at systemet gentagne gange oplever kvalme, som ikke fører nogen steder hen.
- Hver gang der ikke sker noget, tilskrives det den ret, du undgik, eller det toilet, du sad tæt på.
- Derfor vokser listen. Ikke fordi frygten får ret, men fordi den aldrig får lov at blive modbevist.
Færre steder, hvor det føles trygt at spise
For lidt mad bliver spist. For få steder føles trygge at spise i. En vægt falder, en rejse bliver aldrig bestilt, eller en graviditet udskydes år efter år.
Kontrollen er kernen for nogle: frygten for at miste den midt i noget, du ikke kan forudsige. For andre er det bekymringen for, at det skal ske foran andre. Men ofte er det simplere end som så – selve fornemmelsen i maven, der ikke behøver ende i noget for at føles ulidelig.
Emetofobi hos barn ser lidt anderledes ud: Det viser sig oftest som madvægring, mavepine om morgenen eller modvilje mod skole, når der går sygdom. Her hjælper det at gå efter de undgåede situationer i små skridt frem for at diskutere selve frygten – og at en voksen bliver siddende i den ubehagelige del sammen med barnet.
Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.
Ofte stillede spørgsmål om emetofobi
Ordet kommer af græsk émetos (opkastning) og phóbos (frygt) og betyder angst for at kaste op. Stavemåden emotofobi er udbredt, men forkert.
Fordi uro trækker blod væk fra maven og giver kvalme. Kvalmen er altså angsten mærket i kroppen – ikke et tegn på, at det er ved at ske.
Når frygten begynder at bestemme, hvad du spiser, og hvor du tager hen. Listen over sikre retter og steder, der bliver kortere over tid, er det tydeligste tegn.
Ved at gå efter de undgåede situationer i små skridt frem for at diskutere frygten, og ved at blive siddende i den ubehagelige del sammen med barnet i stedet for at fjerne den.
For mange bliver den mærkbart mindre. Det afgørende er at øve sig i at blive i kvalmen uden at handle på den, så systemet gentagne gange oplever, at den ikke fører nogen steder hen.
Hvad er angst?
Frygten retter sig mod noget inde i din egen krop, og derfra kan du ikke gå din vej.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive approach to panic.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.