Hyperventilation og angst: Derfor løber åndedrættet løbsk
Hyperventilation er, når åndedrættet bliver hurtigere og dybere end kroppen har brug for. Det føles som luftmangel, men er faktisk det modsatte – for meget luft, ikke for lidt.
Hvad er hyperventilation?
Hyperventilation er, når åndedrættet bliver hurtigere eller dybere end det, kroppen faktisk har brug for i øjeblikket. Det sker ofte, når nervesystemet er i alarmberedskab – ikke kun ved reel fare, men også ved stress, uro eller stærk spænding.
Mekanikken er enkel: et accelereret åndedræt puster mere kuldioxid ud, end kroppen når at danne. Det er den forskydning, der udløser symptomerne – ikke iltmangel, som mange tror. Du har rigeligt ilt. Problemet er, at kuldioxidniveauet falder for hurtigt.
Hvordan føles hyperventilation?
Følelsen af ikke at få luft nok. Eller en fornemmelse af en klump i halsen, selvom vejrtrækningen kører hurtigt.
Svimmelhed og prikken. Snurren i hænder, fødder eller læber, ofte sammen med en let kvalme.
Tryk i brystet. Sammen med en hjertebanken der føles hurtig og uregelmæssig.
Uvirkelighedsfølelse. En fornemmelse af, at verden bliver lidt fjern eller ikke helt virkelig.
Kan hyperventilation skyldes almindelig angst?
Ja. Når nervesystemet er i alarmberedskab, frigives adrenalin og noradrenalin. Det speeder åndedrættet op, klar til at løbe eller kæmpe. Men er truslen intern – en tanke, en bekymring – er der ingen fysisk aktivitet til at forbrænde den ekstra kuldioxid, og resultatet kan blive hyperventilation.
Det, der gør det svært, er, at symptomerne i sig selv kan tolkes som fare: hjertebanken og snurren føles alvorligt, nervesystemet skruer op, og åndedrættet accelererer yderligere.
Det er ikke luftmangel, der driver det – det er for meget luft, for hurtigt. Kroppen retter selv op på det, hvis den får lov.
Hvad der ellers kan give hyperventilation
Kraftig fysisk aktivitet, hormonelle udsving under graviditet eller menstruation, og visse sygdomme som astma kan også give hyperventilation, uafhængigt af angst. Afsnittet nævner de andre veje til den samme vejrtrækning. Hvilken der er i spil hos dig, kan en tekst ikke afgøre.
Hvad hjælper mod hyperventilation?
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Sænk farten på åndedrættet – ikke stop det, bare brems det.
- Læg hånden på maven, og træk vejret ned i den, ikke op i brystet.
- Pust langsomt ud gennem munden, dobbelt så lang tid som indåndingen.
- Tæl udåndingerne, ikke indåndingerne.
Det, der flytter noget over tid
Søvn og bevægelse sænker, hvor let nervesystemet går i alarmberedskab. Et nervesystem, der hviler, reagerer med mere proportionalitet. Koffein og nikotin øger beredskabet direkte, så mærk efter, om mønstret ændrer sig, hvis du justerer dem.
- At trække vejret i en pose er ikke det, der virker. Det er farten og placeringen af åndedrættet, der skal ændres.
- Åndedrættet kører bedst uden bevidst kontrol. Overvågning gør det mere uregelmæssigt, ikke mindre.
Når hyperventilation hænger sammen med angst
Åndedrættet løber sjældent af sted tilfældigt. Der er som regel et mønster: bestemte situationer, bestemte tidspunkter på dagen.
Mønstret er værd at kende, fordi det gør reaktionen forudsigelig. Den samme mekanik går igen på tværs af angstlidelser – den udløses bare af noget forskelligt.
Kommer der andre fornemmelser til, er de beskrevet hver for sig under symptomer på angst.
Ofte stillede spørgsmål om hyperventilation
Fordi kuldioxidniveauet falder hurtigere, end kroppen kan følge med til. Det er ikke for lidt luft, men for meget – ilten er der, men cellerne får mindre af den et kort øjeblik.
I de fleste tilfælde ikke. Det er ubehageligt og kan føles alarmerende, men det skader ikke kroppen, og det går over af sig selv.
Fordi åndedrættet normalt styres automatisk. Når du overvåger hvert åndetræk, griber du ind i et system, der kører bedst uden bevidst kontrol.
Ja. Kraftig fysisk aktivitet, hormonelle udsving og visse sygdomme kan også give hyperventilation, uafhængigt af angst.
Hvad er angst?
Åndedrættet er både symptom og håndtag. Overblikket viser, hvor det hører hjemme i det samlede billede.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- How breath-control can change your life.
- A cognitive approach to panic.
- Angst og nervøsitet.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.