Hvad er bacillofobi?

Bacillofobi er frygt for bakterier og mikroorganismer – for at få dem på sig, i sig, eller for at bringe dem videre til andre.

Det er i praksis det samme som mysofobi, og de to ord bruges i flæng. Her er siden derfor kortere end de øvrige: den fulde gennemgang af mekanik, forløb og hvad der hjælper, står på mysofobi-siden.

Det, der står her, er forskellen på ordene – og den er faktisk værd at kende.

Hvad kommer ordene af?

Bacillofobi bygger på latin bacillum, “lille stav”. Bakterier blev navngivet efter deres form, og staven er den, man ser i mikroskopet.

Mysofobi bygger på græsk mýsos, “urenhed” eller “besmittelse”. Her er det ikke organismen, men tilstanden af at være uren, ordet peger på.

Forskellen er altså ikke tilfældig. Det ene ord beskriver en biologisk ting, det andet en fornemmelse.

Det ene ord peger på organismen. Det andet på følelsen af at være uren – og det er som regel den, det handler om.

Du møder også mikrobefobi og bakteriofobi, som dækker det samme. Germofobi er det ord, flest bruger på dansk i daglig tale.

Hvilket ord skal du bruge?

For de fleste dækker mysofobi bedst, fordi det er fornemmelsen af urenhed og ikke bakterierne som biologisk fænomen, der driver mønstret.

Man kan se det på, hvad der udløser reaktionen. Er det et håndtag i bussen, en anden persons håndklæde eller noget, der er faldet på gulvet, er det ikke mikrobiologien, der er på spil. Det er en fornemmelse af, at noget er blevet urent.

Bacillofobi er derimod det præcise ord, hvis frygten faktisk retter sig mod smitte og sygdom – altså mod, hvad organismerne kan gøre.

Bacillofobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen

Symptomer på bacillofobi ligger i tre lag. Kroppen reagerer først – en klam fornemmelse i huden, en uro i hænderne – og derefter kommer tolkningen af, at noget er blevet urent.

Sidst kommer handlingen, der skal fjerne det igen. Den virker med det samme, og netop derfor bliver den gentaget.

Fornemmelsen bliver hængende. Huden føles ikke ren igen, selv om kontakten er forbi.

Det usynlige kan ikke frikendes. Der er intet at se efter, og derfor lukker spørgsmålet aldrig af sig selv.

Vasken vokser. Flere gange, varmere vand eller sprit oveni, fordi den forrige gang ikke slog til.

Verden deles i ren og uren. Håndtag, telefoner, sedler og andres ting får hver sin kategori, uden at du har besluttet det.

Forskellen på at føle sig uren og at frygte sygdom

Handler det om at blive syg frem for om at være uren, se angst for at blive syg.

Er det mider og små kryb, se angst for mider. Er vasken blevet et ritual med bestemte trin, se tvangshandlinger. Og fylder helbredet bredt, se helbredsangst.

Bacillofobi behandling: Sådan kan den behandles

Fordi bacillofobi og mysofobi deler mekanik, ligner behandling af bacillofobi også behandlingen af mysofobi: doseret kontakt, gentaget over tid, frem for én stor beslutning om at holde helt op med at vaske. Der findes ikke ét fast forløb, kun dosis og gentagelse. Flere bade end planlagt på en enkelt dag betyder ikke, at intet er rykket sig.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold

Efter en kontakt, du helst var fri for
  • Udsæt vasken frem for at forbyde den. Fem minutter er nok til, at trangen begynder at falde.
  • Bliv i det, du var i gang med. Handlingen behøver ikke afbrydes.
  • Forlæng udåndingen, mens du venter.
  • Læg mærke til, om det er sygdom eller urenhed, du reagerer på. Svaret siger noget om, hvor arbejdet ligger.

Det, der flytter noget over tid

Grebene er de samme som ved mysofobi, og de er beskrevet nærmere der: udsæt frem for forbyd, dosér berøringen, og lad være med at lade sprit erstatte vasken.

Det ene, der er værd at tilføje her, er skelnen mellem de to spor. Er frygten rettet mod sygdom, kommer der ofte tjek og søgninger oveni, og de skal skæres væk sammen med vasken.

To ord, ét mønster
  • Uanset hvilket ord du bruger, er mekanikken den samme: en ro, der hentes med det samme, og som derfor bliver kortere for hver gang.
  • Vælg det ord, der passer på det, du reagerer på – og læs den fulde gennemgang på mysofobi-siden.

Den her er én af mange. Oversigten over fobier samler dem, der er beskrevet hver for sig.

Ofte stillede spørgsmål om bacillofobi

Ordet bygger på latin bacillum (lille stav), fordi bakterier blev navngivet efter deres form, sammen med græsk phóbos (frygt).

I praksis ja. Forskellen ligger i, hvad ordene peger på: bacillofobi på organismen, mysofobi på fornemmelsen af at være uren.

For de fleste passer mysofobi bedst, fordi det er fornemmelsen af urenhed, der driver mønstret. Bacillofobi er præcist, hvis frygten faktisk retter sig mod smitte og sygdom.

Se på, hvad der udløser reaktionen. Er det et håndtag eller noget faldet på gulvet, er det urenhed. Er det tanken om at blive syg, er det smitten.

På siden om mysofobi, hvor mekanik, forløb og hvad der hjælper er beskrevet i detaljer.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. Salkovskis, P. M. & Warwick, H. M. C.:Behaviour Research and Therapy, 24, 597–602, 1986
    Morbid preoccupations, health anxiety and reassurance: a cognitive-behavioural approach to hypochondriasis.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming