Nosofobi: Angst for at blive syg, og forskellen på at frygte og at tro
Angst for at blive syg peger fremad. Man er rask nu og kan ikke slappe af i det – og netop dét adskiller den fra at være overbevist om, at noget allerede er galt.
Hvad er nosofobi?
Nosofobi er angst for at blive syg – for at pådrage sig en bestemt sygdom, som regel en alvorlig og velkendt en.
Den vigtigste skelnen står allerede i tidsformen. Nosofobi peger fremad: Du er rask og frygter at blive syg. Overbevisningen om, at noget allerede er galt lige nu, er en anden tilstand og hedder noget andet.
Den forskel er ikke sproglig pedanteri. De to former opfører sig forskelligt, og det, der hjælper, er ikke det samme.
Hvad hedder angst for at blive syg også?
Det kliniske navn er nosofobi, af græsk nósos, “sygdom”, og phóbos, “frygt”. Pathofobi bruges om nogenlunde det samme, af páthos, “lidelse”.
På dansk siger man sygdomsfobi eller bare bange for at blive syg.
Går frygten på én bestemt sygdom, har flere af dem deres eget navn – angst for kræft er den mest udbredte af dem.
Nosofobi symptomer: Det, kroppen gør først
Symptomer på nosofobi retter sig mod fremtiden, mens kroppen reagerer, som var faren her nu. Tanken bliver til en søgen efter bekræftelse, og forholdsreglerne vokser sig flere, for hver gang noget alligevel går godt.
Nyheder sætter det i gang. En historie, en sygdom i familien, en kollega der bliver væk.
Forholdsreglerne vokser. Ting du ikke rører, steder du ikke går hen.
Fremtiden er der, uroen bor. Ikke denne uge, men de næste par år.
Roen efter en afkræftelse er kort. Fordi frygten ikke handlede om nu.
Hvorfor opstår nosofobi?
Frygt for fremtiden har ét træk, som frygt for nutiden ikke har: Den kan ikke undersøges. Du kan få at vide, at du er rask i dag. Du kan ikke få at vide, at du også er det om fem år.
Derfor holder afkræftelser så kort. De besvarer et spørgsmål, frygten ikke stillede, og efter et par timer er den tilbage med samme kraft.
Du kan få bekræftet, at du er rask i dag. Det er ikke det, uroen spørger om.
Så træder forholdsreglerne til i stedet. De giver den kontrol, sikkerheden ikke kan levere, og hver gang der ikke sker noget, får forholdsreglen æren. Listen bliver længere, og tærsklen for, hvad der udløser en ny, bliver lavere.
For nogle er der en anledning: en sygdom tæt på, et dødsfald, en periode med mange undersøgelser. For andre er der ingen – og mønstret opfører sig ens uanset hvad.
At blive syg og at være syg er ikke det samme
Er du overbevist om, at noget allerede er galt, og tjekker kroppen efter det, hører det under helbredsangst og sygdomsangst.
Er det smitten og bakterierne, se angst for bakterier. Er det undersøgelsen og behandlingen, se lægeskræk. Og handler det om at dø frem for om at blive syg, ligger dødsangst tættere på.
Nosofobi behandling: Det, der gør en forskel
Nosofobi arbejder du med ved at have mindre brug for sikkerhed, ikke ved at hente mere af den – det er kernen i al behandling af nosofobi. I praksis betyder det at skære i søgninger og kropstjek, ét ad gangen. Går en enkelt dag skidt, sætter det ikke det opnåede tilbage til nul.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Læg søgningen fra dig. Et opslag giver ro i ti minutter og en ny tråd at trække i bagefter.
- Sæt tanken en tid: Den må fylde klokken 19, ikke nu. Den holder sig oftere til aftalen, end du tror.
- Gør noget fysisk i fem minutter. Aktivering falder hurtigere gennem bevægelse end gennem argumenter.
- Sig det til nogen én gang – og lad være med at spørge igen bagefter.
Det, der flytter noget over tid
Behandling af nosofobi handler ikke om at få mere sikkerhed, men om at have mindre brug for den. Det lyder som en spidsfindighed og er den vigtigste forskel, der findes her.
I praksis betyder det at skære i det, der giver den korte ro: søgninger, spørgsmål til andre, kropstjek og forholdsregler. En ad gangen, og længe nok til at mærke, at uroen falder af sig selv bagefter.
Det gør ondt de første gange og bliver mærkbart lettere. Uroen har en top, og den top er lavere for hver gang, den ikke bliver dæmpet.
- Hver afkræftelse virker straks og gør den næste uro lidt hurtigere at komme til.
- Derfor er det ikke svaret, der mangler. Det er vanen med at hente et svar, der holder mønstret i gang.
At opdage det for sent
En aften brugt på at læse om symptomer i stedet for at leve den. Planer lagt efter risiko frem for efter lyst. Livet gjort mindre, for at det skal føles mere sikkert.
Det, mange med sygdomsangst frygter dybest set, er ikke sygdommen alene – det er at efterlade nogen, eller at opdage det for sent til at nå at gøre noget ved det.
Det kommer ofte i bølger frem for konstant, og det topper typisk efter sygdom i omgangskredsen. At det svinger, er ikke et tegn på, at det ikke er reelt – det er bare sådan, mønstret ser ud.
Retter frygten sig mod noget andet hos dig, kan du læse om de forskellige fobier.
Ofte stillede spørgsmål om nosofobi
Ordet kommer af græsk nósos (sygdom) og phóbos (frygt). På dansk hedder det sygdomsfobi eller angst for at blive syg.
Tidsformen. Nosofobi peger fremad – du er rask og frygter at blive syg. Helbredsangst er overbevisningen om, at noget allerede er galt nu.
Fordi svaret gælder i dag, og frygten handler om fremtiden. Afkræftelsen besvarer et andet spørgsmål end det, uroen stiller.
Almindelig omtanke er ikke problemet. Det bliver det, når listen vokser, og hver gang der ikke sker noget, tilskrives forholdsreglen frem for tilfældet.
At skære i det, der giver den korte ro – søgninger, spørgsmål, kropstjek – én ting ad gangen. Uroen har en top, og den bliver lavere, hver gang den ikke bliver dæmpet.
Hvad er angst?
Kroppen sender signaler hele dagen, og hvert enkelt kan læses som et varsel.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Morbid preoccupations, health anxiety and reassurance: a cognitive-behavioural approach to hypochondriasis.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.