På arbejdet: Når generaliseret angst følger med på job
Generaliseret angst på arbejdet gør selv små opgaver tunge, fordi bekymringen ikke sidder i én bestemt ting, men flytter sig fra opgave til opgave, dagen igennem.
Hvorfor bekymringen skifter opgave, så snart en er løst
Du sender rapporten af sted fredag klokken 15. Den lettelse, du havde regnet med, varer omkring 20 minutter. Så er tankerne ved den mail fra på tirsdag, som du stadig ikke har svaret på.
Det mønster er kernen i det hele. Bekymringen sidder ikke i rapporten. Rapporten var bare det, den havde hæftet sig ved i denne uge.
Derfor virker det ikke at løse sig ud af det. Hver gang en opgave lukkes, står der en ny og venter, og arbejdslivet leverer et ubegrænset udbud af den slags: uafklarede beslutninger, halvfærdige tråde, ting der afhænger af andre.
Det er den samme mekanik som vedvarende bekymring i al almindelighed. Arbejdet er bare det sted, hvor der aldrig mangler noget at hæfte den på.
Sådan ser en arbejdsdag ud, når bekymringen kører med
Du er i gang, allerede før du er stået ud af sengen. De første tanker om dagen er en gennemgang af, hvad der kan gå galt i den. Hvad nu hvis-tanker er der, før kaffen er sat over, og de sætter niveauet for resten af dagen.
Små beslutninger tager uforholdsmæssig lang tid. Skal svaret formuleres sådan eller sådan? Skal du sætte hende på cc? Ti minutter går med en mail, der objektivt burde tage to, fordi hver formulering bliver vejet for, hvordan den kan opfattes.
Ingenting føles helt afsluttet. Selv efter en god dag finder hovedet noget, der burde have været gjort anderledes. Perfektionisme og bekymring arbejder her sammen: Den ene siger, det ikke er godt nok endnu, den anden siger, at det får følger.
Kroppen holder spændingen hele dagen. Skuldre oppe ved ørerne, en spændt kæbe, en fornemmelse af at sidde foroverbøjet mod skærmen. Kroppen kan ikke slappe af, fordi den hele tiden gør sig klar til noget, der skal håndteres.
Du udskyder det, du er mest bekymret for. Opkaldet til den utilfredse kunde bliver rykket til efter frokost, så til i morgen. At udskyde ting af uro giver ro i en time og gør opgaven tungere hver eneste dag, den bliver stående.
Bekymringen sad ikke i rapporten. Rapporten var bare det, den havde hæftet sig ved i denne uge.
De åbne ender, hovedet nægter at lægge fra sig
En opgave, du er færdig med, holder op med at fylde. En opgave, der er halvvejs, bliver ved med at melde sig, indtil den er lukket.
Det er en helt almindelig egenskab ved hukommelsen, og under normale forhold er den nyttig. Den sørger for, at du husker at følge op.
Problemet er antallet. En moderne arbejdsdag efterlader dig sjældent med tre åbne ender, men med 30: mails der venter på svar, beslutninger der venter på en anden, opgaver der er sat på pause. Hovedet forsøger at holde styr på dem alle sammen samtidig, og det er dét, der føles som pres.
Derfor virker det så uforholdsmæssigt godt at skrive dem ned. Ikke fordi listen løser noget, men fordi den fritager hovedet fra at holde løbende opsyn med 30 ting på én gang.
Når det ligner samvittighedsfuldhed udefra
Fra siden ser det tit ud som en dyd. Du svarer hurtigt, du husker detaljerne, du opdager fejlene, før andre gør. Du får sandsynligvis ros for det.
Det gør det svært at slippe. Bekymringen kan pege på resultaterne og hævde, at den er grunden til dem.
Men prisen står ikke i den samme opgørelse. Den ligger i, at du ikke kan holde fri, at søndag eftermiddag er sur, og at en enkelt kritisk kommentar kan fylde en uge, fordi kritik sidder fast på en anden måde, når du i forvejen leder efter, hvad der kan være galt.
Det, der reelt leverer arbejdet, er dine evner og dit håndværk. Bekymringen kører oveni og tager æren.
Sådan kender du planlægning fra bekymring
Planlægning ender i en handling. Den fører til noget, du skriver ned, sender, beslutter eller sætter i kalenderen. Er der ikke kommet en handling ud af de sidste 20 minutter, var det ikke planlægning.
Planlægning er færdig på et tidspunkt. Den lukker sig selv, når svaret er der. Bekymring bliver ved, også efter at spørgsmålet er afklaret, og finder en ny vinkel på det samme.
Planlægning tåler at blive skrevet ned. Bekymring gør sjældent. Sætter du den på papir i klare sætninger, viser den sig som regel at være to eller tre linjer, der gentager sig, og det er langt mindre, end den fylder i hovedet.
Fyraften uden et sluttidspunkt
Et arbejde med et fysisk skift har en dør at gå ud ad. Et arbejde med mail på telefonen har ikke.
Uden en tydelig grænse bliver aftenen til en forlængelse med lav intensitet. Du arbejder ikke, men du er heller ikke fri. Du tjekker lige, du overvejer lige, du formulerer lige en sætning i hovedet til i morgen.
Det er også den mekanisme, der gør søndag tung. Bekymringen om mandag begynder ofte i løbet af søndag formiddag, og resten af dagen bliver brugt i selskab med en arbejdsuge, der ikke er startet endnu.
Og fordi tankerne ikke fører til noget om søndagen, gentager de sig blot. Der er ingen kollega at spørge, ingen mail at sende, intet at prøve af.
Sådan sætter du rammer om bekymringen på jobbet
Midt i en presset time
Ved den vedvarende bekymring er der ikke ét alarmniveau at skrue ned, sådan som der er ved et anfald. Det, der flytter noget her og nu, er at give hovedet en beslutning i stedet for en cirkel.
Stil ét spørgsmål: Er der noget, jeg konkret kan gøre ved det her inden for den næste time? Er svaret ja, så gør det mindste skridt af det. Er svaret nej, så skriv det på listen med et tidspunkt.
- Skriv den ned ordret. Én linje, i den form den har i hovedet.
- Sæt et navn og et tidspunkt på: hvem skal jeg tale med, og hvornår.
- Rejs dig og gå to minutter. Bekymring kører dårligere, når kroppen bevæger sig.
- Tag den nemmeste af de åbne ender og luk den. Antallet betyder mere end størrelsen.
Over en måneds arbejdsuger
Saml de åbne ender ét sted hver morgen. Ti minutter med en liste over alt, der venter, tager opgaven fra hovedet. Det er selve overblikket, der letter, ikke antallet af punkter på listen.
Læg mailen i faste vinduer. Tre gange om dagen frem for hele tiden. Det føles risikabelt den første uge og bliver som regel hurtigt til det modsatte, fordi hvert tjek ellers starter en ny runde bekymring.
Tag det udskudte først på dagen. Den opgave, du har flyttet tre gange, koster mere i ventetid end i udførelse. Er den lukket klokken 9.15, har den ikke resten af dagen til at fylde i.
Byg et punktum ind i dagen. To linjer om, hvad der er gjort, og hvad det næste er. Det giver hovedet et sted at aflevere dagen, så det ikke skal bære den med hjem.
Gør noget ved søndagen særskilt. Læg en fast aftale ind, der optager formiddagen. Bekymringen om mandag har sværere ved at få fat, når der er noget andet at være i imens.
Generaliseret angst
Hvad der kendetegner den vedvarende, flytbare bekymring, og hvad der adskiller den fra andre former for angst.
Ofte stillede spørgsmål om generaliseret angst på arbejdet
Ja, i perioder med pres, en ny rolle eller store forandringer. Det bliver et andet mønster, når bekymringen fylder det meste af dagen, ikke aftager, når opgaverne går godt, og flytter sig til en ny ting hver gang en er lukket.
Fordi bekymringen ikke er knyttet til den enkelte opgave. Bliver en lukket, hæfter den sig på den næste, og arbejdslivet har altid en næste. Derfor giver et godt resultat kun kortvarig ro, uanset hvor godt det er.
Sjældent varigt. Flere timer giver ro i selve timerne, fordi du gør noget ved det, og mønstret er intakt bagefter. Det, der som regel flytter mere, er at afgrænse, hvornår og hvor længe bekymringen får plads.
Fordi bekymringen om mandag begynder, mens der stadig er fri, og der er intet at gøre ved den endnu. Ingen kollega at spørge, ingen mail at sende, intet at prøve af. Tankerne kan derfor kun gentage sig, og det er præcis dér, de bliver tunge.
Planlægning ender i en handling og lukker sig selv, når svaret er der. Bekymring fortsætter, efter at spørgsmålet er afklaret, og finder en ny vinkel på det samme. Kommer der ikke noget konkret ud af de sidste 20 minutter, var det ikke planlægning.
Belastning i en presset periode giver mange af de samme reaktioner, og den aftager typisk, når presset letter. Forskellen ligger i, hvad der sker bagefter: bliver bekymringen ved i rolige perioder og skifter blot emne, ligner det mere det vedvarende mønster end en enkelt travl sæson.
Hvad er angst?
Bekymring, der aldrig lander på én opgave, er kun én måde uroen kan køre på. De andre måder står beskrevet ét sted, sammen med det, der letter dem.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Anxiety.
- Rethinking Rumination.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.