Hvad er bekymring?

Bekymring er en fremadrettet proces: hjernen gennemgår, hvad der kan ske, og hvordan det i givet fald skal håndteres. Som varsel er den nyttig. Den bliver et problem, når gennemgangen fortsætter, efter den er holdt op med at give ny information.

Forsvarssystemet, der driver den, skelner ikke præcist mellem en reel og en forestillet fare. Derfor reagerer kroppen på scenarier, der kun findes som tanker.

Hvordan føles bekymring?

“Hvad nu hvis”-cirklen. Den ene tanke kobler sig til den næste, og hjernen finder stadig nye vinkler på det samme mulige problem.

En krop, der strammer til. Trykken i brystet, spændt nakke og kæbe, uro i maven.

Et punkt, hvor det holder op med at hjælpe. Det føles som grundighed, men gennemgangen kører videre af sig selv.

Handler det mindre om ét emne og mere om mange tanker på én gang, er det tættere på tankemylder.

Kan bekymring skyldes almindelig angst?

Ja. Kører nervesystemet i vedvarende beredskab, er tærsklen for, hvad der udløser en bekymringsreaktion, markant lavere. En uklar mail eller en ændret plan kan sætte en fuld reaktion i gang.

Så opstår sløjfen: Kroppen sender et alarmsignal, hjernen bekymrer sig, kroppen spænder mere. Nervesystemet fortolker sine egne signaler som bevis på, at der er noget galt.

Bekymring er ikke fejl i systemet. Det er et system, der tager sin opgave alvorligt – og kører videre, når der ikke er noget at løse.

Hvad der ellers kan give bekymring

Sult, dehydrering og søvnmangel sænker alle kroppens evne til at regulere sig ned. Alkohol øger nervesystemets aktivitet, når virkningen aftager. Og jo mere opmærksomhed der rettes mod de kropslige fornemmelser, jo mere truende fremstår de.

Hvad hjælper mod bekymring?

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Når cirklen kører
  • Forlæng udåndingen: fire sekunder ind, seks sekunder ud.
  • Rejs dig og gå rundt – giv det mobiliserede beredskab et sted at gå hen.
  • Skriv bekymringen ned præcis, som den lyder. På papir roterer den ikke.
  • Hold pause fra skærme og input i ti minutter.

Det, der flytter noget over tid

Et udhvilet og bevæget nervesystem bekymrer sig mindre end et overbelastet. Det er mekanik, ikke moral. Faste rammer for søvn og et jævnt blodsukker gør mere for grundniveauet, end de fleste regner med.

Grundighed eller tomgang?
  • Nyttig bekymring bevæger sig fremad og ender i en beslutning eller en handling.
  • Tomgang gentager det samme i nye ord. Skelnen mellem de to er ofte det mest brugbare greb, du har.

Når bekymring hænger sammen med angst

For nogle opstår den i spændet mellem nærhed og frihed. Hverken det ene eller det andet valg føles rigtigt, og systemet kører videre på uafklaretheden.

For andre handler den ikke om katastrofer, men om kontrol. Paradokset er, at jo mere man styrer sig mod ro, jo mere energi bruger systemet.

Og for nogle sætter omgivelserne niveauet: Bekymringen stiger, når nogen tæt på har det svært. De tre former går igen på tværs af angstlidelser.

De færreste mærker kun ét tegn ad gangen. Oversigten over symptomer på angst samler dem, kroppen, følelserne og adfærden hver især bidrager med.

Ofte stillede spørgsmål om bekymring

Ja. Ved vedvarende beredskab er tærsklen lavere, så selv hverdagsting kan udløse en fuld reaktion.

Selve reaktionen er ufarlig. Det er den vedvarende, kroniske udgave, der har en pris – for søvnen og for nervesystemets evne til at regulere sig ned.

Så længe den bevæger sig fremad og ender i noget konkret. Når den samme runde gentages uden ny information, er den holdt op med at forberede dig på noget.

Ja. Langvarig stress, søvnmangel og perioder med mange uafklarede ting giver det samme mønster.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Nolen-Hoeksema, S., Wisco, B. E. & Lyubomirsky, S.:Perspectives on Psychological Science, 3, 400–424, 2008
    Rethinking Rumination.
  2. Clark, D. M.:Behaviour Research and Therapy, 24, 461–470, 1986
    A cognitive approach to panic.
  3. Patienthåndbogen:sundhed.dk
    Angst og nervøsitet.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming