På arbejdspladsen: Møder, frokost og social angst
Social angst på arbejdspladsen gør møder, frokoststuen og uformelle samtaler til noget, der kræver forberedelse – ikke fordi opgaverne er svære, men fordi frygten for at blive vurderet fylder mest.
Den ene sociale situation, du ikke kan takke nej til
En fest kan du melde afbud til. En fødselsdag kan du gå tidligt fra. Arbejdet er der mandag, tirsdag, onsdag, og det bliver ved med at være der.
Det er den afgørende forskel. De fleste andre sociale sammenhænge kan doseres, og det er netop doseringen, der gør dem til at holde ud. På jobbet står du i dem igen i morgen, uanset hvordan i dag gik.
Samtidig samler arbejdspladsen næsten alle de situationer, social angst reagerer stærkest på. At blive set af mange på én gang i et mødelokale. Snak uden dagsorden ved kaffemaskinen. En løbende vurdering af, om du gør det godt nok.
Dertil kommer, at der er noget på spil. Din løn, dit ry, din faglige identitet. Det hæver indsatsen i hver eneste af de små situationer.
Sådan ser en arbejdsuge ud med social angst
Du forbereder også det, der ikke kan forberedes. Det faglige er på plads dagen før. Bagefter går timerne med at planlægge, hvad du siger, hvis nogen spørger til noget, hvordan du formulerer det, og hvad de mon tænker imens.
Du følger dig selv med et kamera under mødet. Sidder jeg mærkeligt? Lyder min stemme anspændt? At overvåge sig selv i samtaler tager en stor del af opmærksomheden, og resten skal så dække både det, der bliver sagt, og det, du selv skal sige.
Kroppen melder sig på det værst tænkelige tidspunkt. Svedige hænder lige inden du skal give hånd, rysten når du holder papiret, en klump i halsen, lige som det bliver din tur. Og så kommer frygten for, at de andre kan se det.
Genafspilningen begynder, så snart mødet er slut. Den ene sætning, du sagde klokken 10.20, bliver vendt resten af dagen og igen i sengen. Kollegaen, der hørte den, har for længst glemt den.
Du løser det med små justeringer, ingen bemærker. Du sætter dig i hjørnet. Du tager kaffe, når der er tomt. Du skriver en mail frem for at gå forbi kontoret. Hver enkelt er ubetydelig, og tilsammen former de din arbejdsdag.
En fest kan du melde afbud til. Arbejdet er der igen i morgen, uanset hvordan i dag gik.
Hvorfor du kigger på dig selv frem for på de andre
Midt i en situation, hvor du er bange for at blive vurderet, sker der noget bagvendt: Opmærksomheden vender indad. Du begynder at holde øje med, hvordan du selv virker, i stedet for med, hvad der foregår.
Det føles som ansvarlighed. Hvis du bare kan holde øje med dig selv, kan du fange det, før det går galt.
Konsekvensen går den modsatte vej. Du hører dårligere efter, du mister tråden, og du får færre af de signaler fra de andre, som ville have beroliget dig. Du sidder tilbage med dit eget indre billede som eneste kilde til, hvordan det gik.
Og det billede er bygget af, hvordan du havde det indeni, ikke af, hvordan du så ud udefra.
Hvorfor dit indtryk af dig selv er skævt, og altid i samme retning
Du mærker det indefra, de ser det udefra. Din hjertebanken, din varme i ansigtet og din tørre mund er voldsomme oplevelser for dig. Udefra svarer de til en person, der er lidt rød i hovedet, og som de fleste ikke registrerer.
Kroppen reagerer på det, du forestiller dig. Går du mødet igennem i hovedet aftenen før og ser dig selv gå i stå, svarer kroppen med en god portion af det, den ville have gjort i lokalet. Du er allerede kørt op, før mødet er begyndt.
Der kommer aldrig noget modbevis. Ingen kommer hen og siger, at det gik fint. Fraværet af feedback bliver læst som en dårlig dom, og så står dit eget indre billede uimodsagt.
Frokoststuen er sværere end mødet, og det giver mening
Et møde har en dagsorden, en rollefordeling og et tidspunkt, hvor det slutter. Der er noget at holde sig til, og du kan forberede dig fagligt.
Frokoststuen har ingen af delene. Der er ingen dagsorden, ingen tydelig rolle, og der findes ingen måde at forberede sig på. Du skal selv finde ud af, hvad der er passende at sige, hvornår du må sige det, og hvornår du bare kan sidde stille.
Derfor vender det ofte om: den komplicerede faglige opgave er til at overskue, og de 25 minutter med rundstykker er det tunge punkt på dagen.
Det er også dér, undgåelsen typisk begynder. At spise ved skrivebordet føles som en lettelse i det øjeblik. Ulempen kommer senere: hver gang du springer over, bliver tærsklen til næste gang en anelse højere, og at trække sig fra situationer er den enkeltfaktor, der holder mønstret bedst i live.
Sådan tager du et lille stykke tilbage ad gangen
I minutterne før du skal sige noget
Kroppen er kørt op, og det kan du gøre noget ved, uden at være færdig med at være nervøs. En rolig, jævn rytme i vejrtrækningen i to minutter sænker aktiveringen mærkbart hos de fleste, og den kan køres, mens du sidder ved bordet.
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Sæt begge fødder i gulvet og mærk vægten. Det giver opmærksomheden et sted at være.
- Flyt blikket ud på den, der taler, og lyt efter indholdet frem for efter dig selv.
- Beslut én ting, du vil sige. Ikke hvordan du vil sige den.
- Lad hænderne hvile på bordet i stedet for at gemme dem. Det, du skjuler, kræver mere opmærksomhed at skjule.
Over en måned på jobbet
Gå efter deltagelse frem for indtryk. Sæt et mål, der kun handler om, hvad du gør: sige én ting på hvert møde. Om det lød godt, er ikke en del af målet, for det er ikke noget, du kan styre.
Bliv i frokoststuen i ti minutter, ikke i 25. Korte, gentagne ophold flytter mere end sjældne lange. Kroppen lærer af antallet af gange, ikke af varigheden.
Sluk kameraet en gang i timen. Vælg en samtale om dagen, hvor din eneste opgave er at kunne referere, hvad den anden sagde. Opmærksomheden kan ikke være to steder, og det er derfor øvelsen virker.
Skær ned på genafspilningen med en tidsgrænse. Fem minutter i bilen til at gennemgå dagen, og så er den lukket. Skriv den sætning ned, der kører, hvis den bliver ved.
Læg mærke til, hvad du undgår i det små. Trappen frem for elevatoren, mailen frem for et bank på døren. Vælg én af dem om ugen og gør det modsatte. De små undgåelser er lettere at tage fat i end de store, og de tæller lige så meget.
Social angst
Hvad social angst er, hvordan den adskiller sig fra almindelig generthed, og hvad der hjælper.
Ofte stillede spørgsmål om social angst på arbejdspladsen
Nej. Generthed gør situationer ubehagelige, men holder sjældent nogen væk fra dem. Social angst kan aktivt afholde dig fra møder, opgaver og sociale situationer, du egentlig gerne ville deltage i, og det er dér forskellen bliver mærkbar.
Fordi et møde har en dagsorden, en rolle og et sluttidspunkt, mens uformel snak har ingen af delene. Du skal selv afgøre, hvad der er passende at sige og hvornår, og der er ingen forberedelse, der hjælper. Derfor føles den faglige opgave for en del lettere end de 25 minutter med rundstykker.
Langt mindre, end det føles. Du oplever hjertebanken, varme og tør mund indefra, mens de udefra ser en person, der måske er lidt rød i hovedet. Fordi ingen kommenterer det, får du aldrig et modbevis, og dit eget indtryk står derfor uimodsagt.
Fagligt, ja. Forbereder du derimod, hvordan du selv skal fremstå, trækker det den anden vej: Du får mere at holde øje med under mødet og mindre opmærksomhed til det, der faktisk foregår. Grænsen går mellem at forberede indholdet og at forberede indtrykket.
Det kan gøre det sværere at tage ordet, sige ja til synlige opgaver og blive husket i de sammenhænge, hvor beslutninger tages. Det er sjældent evnerne, der står i vejen, men antallet af gange de bliver vist frem. Derfor giver det ofte mening at tage fat i de små undgåelser først.
Der findes ikke ét rigtigt svar, og det afhænger meget af tonen på arbejdspladsen. Nogle oplever, at det letter presset at sige, at store møder er svære for dem, fordi de så ikke skal skjule det oveni. Andre foretrækker at arbejde med det uden at gøre det til et emne på jobbet.
Hvad er angst?
Møder og frokoststue er situationer. Frygten for at blive vurderet er en variant af noget bredere, og det brede står beskrevet her.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Anxiety.
- How breath-control can change your life.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- The effects of safety behaviors during exposure therapy for anxiety: Critical analysis from an inhibitory learning perspective.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.