Hvad er overdreven selvbevidsthed?

Alle har en grad af bevidsthed om sig selv i sociale sammenhænge. Det er funktionelt. Det bliver et problem, når den interne overvågning kører for fuld styrke i situationer, der ikke kræver det – og når den overtager i stedet for at støtte.

Det er ikke refleksion. Det er overvågning, og den er udmattende.

Hvordan føles overdreven selvbevidsthed?

En dobbelthed. Du er til stede i situationen og observerer dig selv i den på samme tid.

En fornemmelse af at blive kigget på. Også når der ikke er nogen grund til det.

Gennemgangen bagefter. Dagens scener genspilles på jagt efter det, der blev sagt forkert.

En usynlig belastning. Den hænger ikke på ydersiden, og derfor er den svær at forklare.

Kan overdreven selvbevidsthed skyldes almindelig angst?

Ja. Er nervesystemet i beredskab, også på lavt blus, registreres sociale situationer som potentielt truende. Alarmcentret scanner ansigter og stemmer for tegn på afvisning.

Når socialt samvær kalibreres som farligt, producerer systemet præcis den skarpe opmærksomhed på egne handlinger, der opleves som selvovervågning.

Systemet leder efter tegn på afvisning. Det finder dem, fordi det er det, det er sat til.

Hvad der ellers kan udløse det

Situationer med præstation, ukendte sociale dynamikker og direkte opmærksomhed trækker mønstret frem. Samtaler, hvor du ikke kan aflæse den andens reaktion, gør det samme. Perfektionisme spiller ind: er standarden sat urealistisk højt, er der altid noget at finde.

Hvad hjælper mod overdreven selvbevidsthed?

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Vend opmærksomheden udad
  • Find et konkret punkt uden for dig selv: hvad siger den anden, hvad ser du i rummet.
  • Brug rolige vejrtrækninger til at dæmpe beredskabet mekanisk.
  • Lad den interne gennemgang passere – den er et signal, ikke en opgave, der skal løses.
  • Spørg, hvad du faktisk ved, kontra hvad du gætter på.

Det, der flytter noget over tid

At blive i situationer, der normalt ville udløse tilbagetrækning – i et tempo du selv styrer – giver nervesystemet nye erfaringer at kalibrere efter. Søvnmangel og vedvarende belastning skruer op for det hele, så mønstret er typisk værst, når du i forvejen er tømt.

Andre lægger mærke til langt mindre, end du tror
  • Den interne revision er langt mere detaljeret end noget, omgivelserne registrerer.
  • Det første tegn på forandring er sjældent, at mønstret forsvinder, men at det bemærkes uden at opsluge dig.

Når overdreven selvbevidsthed hænger sammen med angst

For nogle holdes noget tilbage i samtaler, fordi fuld tilstedeværelse føles eksponeret. Det er som at køre med håndbremsen i og alligevel bruge for meget brændstof.

For andre melder overvågningen sig præcis dér, hvor overblikket glipper.

Og for nogle stiger den, når stemningen i rummet skifter – som en instinktiv scanning efter, om de selv er årsagen. De tre findes på tværs af angstlidelser.

Nervesystemet giver sjældent kun ét udslag. Hvorfor angst symptomer føles så virkelige, gælder for dem alle.

Ofte stillede spørgsmål om overdreven selvbevidsthed

Ja. Når nervesystemet kalibrerer sociale situationer som risikable, opstår der en skarp opmærksomhed på egne handlinger.

Ikke i sig selv. Belastningen kommer af, at man begynder at undgå de situationer, der udløser den, og dermed indsnævrer sit rum.

Fordi systemet stadig leder efter, hvad der kunne være gået galt. Gennemgangen er en fortsættelse af scanningen, ikke en ny beslutning.

Ja. Perfektionisme, søvnmangel og perioder med meget vurdering udefra kan give samme mønster.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Blakey, S. M. & Abramowitz, J. S.:Clinical Psychology Review, 49, 1–15, 2016
    The effects of safety behaviors during exposure therapy for anxiety: Critical analysis from an inhibitory learning perspective.
  2. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  3. Craske, M. G. & Stein, M. B.:The Lancet, 388, 3048–3059, 2016
    Anxiety.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming