Spændinger i kroppen og angst: Når musklerne ikke slipper
Spændinger i kroppen ved angst opstår, når nervesystemet holder musklerne klar til handling – også længe efter, at der ikke længere er noget at handle på.
Hvad er spændinger i kroppen?
Spændinger i kroppen er øget muskeltonus – musklerne holdes strammere, end opgaven kræver. Kroppen forbereder sig på handling, og musklerne trækker sig sammen, før nogen tanke når at forme sig.
Det bliver først et problem, når beredskabet fortsætter, selv om intet sker. Signalet slukkes aldrig helt, og opspændingen bliver siddende i nakke, skuldre, ryg, brystkasse eller mave.
Hvordan føles spændinger i kroppen?
Et pres bag nakken. Eller en ømhed i skuldrene, der er der hver morgen.
En sammenkneben mave. Ofte sammen med en tyngde i brystet, der gør vejrtrækningen lidt for lille.
Indre stivhed. Kroppen føles tung, og ingen stilling er rigtig behagelig ret længe.
Et kortere åndedræt. Vejrtrækningen bliver overfladisk, og det forstærker opspændingen yderligere.
Kan spændinger i kroppen skyldes almindelig angst?
Ja. Når nervesystemet er i vedvarende beredskab, sender hjernen løbende signaler om, at kroppen skal holde sig klar. Adrenalin og kortisol aktiverer musklernes spændingsrespons som forberedelse til kamp eller flugt.
Det er en biologisk automatik, ikke en vane, du har valgt. Musklerne får bare aldrig beskeden om, at de kan slippe igen.
Musklerne holder fast, fordi ingen har sagt til dem, at det er overstået.
Hvad der ellers kan give spændinger i kroppen
Lang tid i samme stilling, for lidt søvn og fysisk inaktivitet holder alle opspændingen ved lige. Koffein skruer op for det sympatiske nervesystem og sænker tærsklen for, hvornår musklerne reagerer.
Hvad hjælper mod spændinger i kroppen?
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Gør udåndingen dobbelt så lang som indåndingen.
- Find ét spændt sted, og lad det falde lidt – ikke forceret.
- Rul skuldrene bagud, og lad armene hænge tungt ned.
- Skift stilling eller gå nogle skridt. Bevægelse afbryder signalet.
Det, der flytter noget over tid
Korte bevægelsespauser i løbet af dagen gør mere end én lang træning om ugen. Under søvn bearbejder nervesystemet dagens belastning og sænker muskeltonus – kort søvn efterlader opspændingen til næste dag.
- Spændingen kommer fra beredskabet, ikke fra musklen. Strækker du kun ud, vender den tilbage.
- Blød berøring og rolig bevægelse giver nervesystemet noget at registrere som trygt. Det virker nedefra og op.
Når spændinger i kroppen hænger sammen med angst
For nogle samler spændingen sig i skuldre og bryst, som om kroppen hele tiden står klar til at træde et skridt tilbage. Nærheden er der, men det er udvejen også.
For andre sidder den i nakke og kæbe og melder sig, når noget er uforudsigeligt eller uden for deres kontrol.
Og for nogle strammer maven, når noget er uafklaret mellem dem og andre. Grundtilstanden er den samme på tværs af angstlidelser – kroppen vælger bare hvert sit sted at lægge den.
Genkender du mere end det her, kan du læse videre om, hvornår angstsymptomer fylder for meget.
Ofte stillede spørgsmål om spændinger i kroppen
Ja. Stresshormoner øger muskeltonus som forberedelse til handling, og ved vedvarende beredskab slipper musklerne aldrig helt igen.
De fleste tilfælde er ufarlige, selv om de kan være smertefulde. Vedvarende opspænding over lang tid kan dog overbelaste musklerne.
Fordi de muskelgrupper aktiveres tidligt i beredskabsreaktionen og bruges lidt i stillesiddende arbejde. Der er intet, der aflader spændingen igen.
Ja. Ensidigt arbejde, dårlig søvn og fysisk inaktivitet giver lignende opspænding, uafhængigt af angst.
Hvad er angst?
Muskler, der ikke slipper, er en krop holdt i startposition. Se, hvad den venter på.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- Why Zebras Don't Get Ulcers.
- Fear and the defense cascade.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.