Stressudløst angst

Stressudløst angst er en tilstand, du kan blive ramt af, når dit stressbæger flyder over.

Photo of author

Forfatter:

Flemming Bust

Opdateret:

Læsetid:

6 min.

Indholdsfortegnelse

Sådan håndterer du stressudløst angst

Stress og angst kan være dybt forbundne. Så meget, at stress over tid kan udvikle sig til stressudløst angst. 

Her bliver du guidet i stressrelateret angst og lærer om alt fra symptomer til håndtering, når stress bliver til en angstfølelse.

Hvad er stressudløst angst?

Stressudløst angst er en tilstand, du kan blive ramt af, når dit stressbæger flyder over. 

Bægeret kan flyde over, hvis du oplever en følelse af uoverkommelige krav. Kravene kan enten komme fra dig selv eller være udefrakommende. 

De færreste krav er virkelige. I stedet er det ofte nogle, du forestiller dig. 

Men hvis kravene gennem en længere periode føles større, end de ressourcer du har til rådighed til at håndtere dem, skal der til sidst kun en lille dråbe til at få bægeret til at flyde over. 

Og så bliver dit nervesystem overaktivt og kan udvikle sig til stressrelateret angst.

Stressudløst angst er ikke det samme som en angstlidelse, men en følelse af ængstelighed, som kan minde om.

Lær symptomerne på stressrelateret angst at kende

Stressudløst angst kan føles på flere måder – alt afhængig af den, der oplever det. Symptomerne bygger sig ofte op og kommer til udtryk gennem kropslige og psykiske symptomer. 

Det kan eksempelvis være:

Det er blot et udpluk af psykiske og fysiske symptomer, du kan holde øje med. 

Mange går rundt med stressrelateret angst uden at vide det – for ofte bliver symptomerne ignoreret eller tillagt en anden betydning.

Sådan kan stressudløst angst påvirke dit liv

Oplever du en angstfølelse som følge af stress, kan den ofte begrænse din livsudfoldelse. 

Det kan eksempelvis være, at du får en følelse af ængstelighed, når du handler i supermarkedet. Derfor stopper du måske med at handle ind for at få kontrol over ængsteligheden. 

Men følelsen kan dukke op i nye forklædninger, hvis du ikke håndterer årsagen bag. 

Hjernen vil altid forsøge at finde en forklaring på din følelse af angst. Ofte finder den en ny forklaring – og så er du pludselig ikke kun bange for at tage i supermarkedet, men også når du kører bil.

Alt sammen falske forklaringer. 

Og sådan kan ængsteligheden blive ved at sprede sig, til du får håndteret den og ikke mindst stressen, der har udløst den.

Hvornår bør du reagere?

Mærker du symptomer på stressudløst angst, er det vigtigt at reagere. 

Jo før, jo bedre. 

Reagerer du, inden stressangsten har bidt sig godt fast, er det lettere at få den til at slippe igen. 

Desto længere du går med stressudløst angst, desto mere træner og former du de baner i din hjerne, der gør følelsen af angst stærk.

2 effektive metoder til at håndtere stress og angst

Som psykoterapeut arbejder jeg med to tilgange til at håndtere stressudløst angst. 

  1. På den ene side kan du arbejde med at nedsætte forventninger eller oplevede krav. Sætter du forventningerne og kravene ned, har du ikke brug for så mange ressourcer til at håndtere dem.
  2. På den anden side kan du arbejde med at forøge dine ressourcer. Du kan bruge ressourcer, som du ikke var bevidst om, at du havde i din værktøjskasse. Men du kan også tilegne dig nye. På den måde øger du dine ressourcer – og det handler om at gøre den del af vægten tungere end de kravene. 

Så snart du får balancen tilbage og gjort ressourcerne tungere end kravene, går den stressrelaterede angst væk. 

Og hvordan gør du det? 

Det er vigtigt at arbejde med at gøre kravene realistiske. Det handler blandt andet om at sætte grænser for urealistiske krav – eksempelvis fra dit arbejde. 

Her er planlægning et konkret værktøj, der kan være med til at sætte de realistiske krav i system. På den måde kan du også lægge pauser ind i løbet af din dag.

Hjernens alarmsensor bliver overaktiveret ved stressangst

I vores hjerne sidder en lille alarmsensor. Den kaldes for amygdalaen

Ved langvarig stress bliver amygdalaen overaktiveret, og den vil være ligesom en sensitiv indstillet røgalarm, der hyler – selv uden grund. 

Er din amygdala for sensitiv, vil din stress- og angsttærskel derfor også være for lav. 

Når amygdalaen modtager signaler fra omverdenen eller vores egne tanker, kan alarmen starte en stress- og frygtrespons – og dermed give en følelse af angst, når du er stresset.

Dine sanser kan snyde alarmen

I mine forløb arbejder jeg stort set altid med tidslinjearbejde. 

Forestil dig dit liv som en tidslinje med fortiden, nuet og fremtiden

Fortiden har været virkelig, men er det ikke i nuet – her er det i stedet en fantasi eller forestilling. 

Det samme gælder fremtiden. Den er ikke sket endnu, så den er heller ikke virkelig i nuet. 

Kun nuet er virkeligt. 

Ved hjælp af dit sanseapparat – det visuelle, hørelsen, lugte- og smagssansen – kan du snyde din alarmsensor til at tro, at der er noget farligt i nuet. 

Derfor er stressudløst angst næsten altid en illusion. Medmindre du er i fare her og nu. 

Det er også grunden til, at det er vigtigt at rydde op i de faktorer, som udløser din stressangst, og som kan blive en slags landminer, hver gang du oplever noget, der tricker dem.

Effektiv håndtering af stressudløst angst er en kombination

For at få ryddet op i de landminer, der ligger og ulmer, kan du gå til samtaleterapi med en psykolog eller psykoterapeut. Det er altid en god idé at få sat ord på de forhold, der udløser den stressrelaterede angst. 

Men samtaleterapi kan ikke stå alene. 

Det er som en smertestillende pille, der hjælper på din hovedpine her og nu, men som ikke løser årsagen til din hovedpine. Og så får du brug for mere smertestillende i fremtiden. 

I samtaleterapi når du ikke ind til den del af hjernen, hvor alarmsensoren til stressudløst angst sidder. For den del af hjernen har ikke et sprog. 

I stedet bruger jeg en kombination af:

Du skal træne din hjerne stærk

Når du vil blive bedre til at holde fast i dine egne værdier og undgå at fastholde dig selv i stressudløsende faktorer, kræver det træning. 

Præcis som kroppen behøver træning for at holde sig stærk, gør hjernen det også. Der er ingen tryllestav, der kan trylle hverken krop eller psyke stærk med et svirp. 

Derfor er alle mine forløb træningsforløb. 

Det gælder om at træne nye stier i hjernen – og lægge en indsats i træningen.

Stressudløst angst skal bearbejdes på samme måde, som det er kommet

Stress og den medfølgende angstfølelse trænger ind i dit nervesystem via sanserne – derfor kan du ikke alene tale dig ud af tilstanden.  

Du er nødt til at bearbejde den på samme måde, som den blev lagret i dit system. Derfor bruger jeg ofte visualiseringer. For det reagerer din alarmsensor på. 

I mine forløb bruger jeg en metode, hvor du sidder i nuet, afslappet og med lukkede øjne. Her guider jeg dig tilbage til en stressudløsende situation. Du forklarer, hvad der kommer til at ske lige om lidt – altså hvordan dit nervesystem bliver påvirket. 

På den måde er du et skridt foran. 

I næste step bliver du guidet til at give den stressramte udgave af dig selv flere ressourcer.

Det kan eksempelvis være:

  • Styrke
  • Mod
  • Handlekraft
  • Humor
  • Kærlighed
  • Evnen til at sætte grænser

Med de nye ressourcer håndterer du den stressende situation på den mest optimale måde for dig. 

Det giver din hjerne nye erfaringer. Alt det, du tidligere ikke kunne håndtere, har du nu håndteret med succes. 

På den måde kan du afmontere de sprængfarlige landminer, der tidligere lå i dit overaktiverede nervesystem og var med til at få dit stressbæger til at eksplodere. 

Det giver dig nye ressourcer, som du kan bruge fremadrettet til effektivt og succesfuldt at håndtere stressudløst angst.

Vil du bedømme denne side?

Gns. 5 / 5. Antal: 142

Bedøm som den første

Hvordan kan vi forbedre denne side?

Angst.dk » Artikler » Stressudløst angst