Angst symptomer
1. Fysiske angst symptomer
Fysiske symptomer på angst er kroppens reaktion på den trussel eller frygt kroppen tror den skal håndtere.
Det kan føles som hjertebanken, svedtendens, rystelser og en følelse af kvælning.
Scroll til højre
Bemærk: Kontakt altid en læge, hvis du, dine børn eller pårørende bliver syge eller har uforklarlige fysiske smerter.
2. Psykiske angst symptomer
Psykiske symptomer på angst er de mentale eller emotionelle tegn på angst.
Det kan være konstant bekymring, følelser af uro, overdreven frygt og katastrofetanker.
Scroll til højre
Bemærk: Kontakt altid en læge, hvis du, dine børn eller pårørende bliver syge eller har uforklarlige fysiske smerter.
Forstå dine symptomer – i 3 simple trin
Åben step 1-2-3 – og forstå hvordan din angst hænger sammen med dine symptomer.
Grundviden: De 3 hjernedele
- At sanse (Sansehjernen)
Du bruger sansehjernen til at de allermest primitive og instinktive typer adfærd – fx i forhold til at kæmpe, flygte, fryse, spise og have sex. Du kender den også som krybdyrhjernen og reptilhjernen. - At føle (Følehjernen)
Du bruger følehjernen til alt, hvad der har med følelser, hukommelse, fællesskab og trivsel at gøre. Du kender den også som pattedyrshjernen og det limbiske system. - At tænke (Tænkehjernen)
Du bruger tænkehjernen til at håndtere alt det rationelle, logiske og strategiske i livet. Du kender den også som menneskehjernen og cortex.
Step 1 – Det skal jo give mening, hvorfor du er bange
Din underbevidsthed
Du kan, meget forenklet, kalde sansehjernen og følehjernen for din underbevidsthed – eller for de to ubevidste dele af hjernen.
Når du oplever angst, skyldes det faktisk, at de ældste dele af hjernen (din underbevidsthed) – prøver at beskytte dig.
Samtidigt vil du med din tænkehjerne (din menneskehjerne) prøve med logik at forklare, hvorfor du er bange – så du selv kan forstå det.
Det skal jo give mening, hvorfor du er bange.
Step 2 – Desværre betyder det nu...
I et moderne samfund uden en savanne og fri af mange af urtidens farer: Betyder det desvære nu, at de forskellige dele af hjernen ofte begynder at fejlfortolke hinandens signaler.
Du bliver nu, via dine tanker – præsenteret for logiske / følelsesmæssige / instinktive forklaringer – som overhovedet ikke passer sammen.
Måske oplever du, at:
- Du er angst i sociale sammenhænge
- Det er farligt for dig at handle ind
- Du er angst for at være alene
- Du er angst for broer, eller køre bil
- Du er bange for at dø
- Du har tankemylder
- Du kan ikke sove pga....
- Du er angst for nåle?
- Og mange andre ting eller situationer.
Nu binder vi det hele sammen – få svaret i step 3.
Step 3 – Nu giver din angst måske mening!
Når du reflekterer rationelt over din angst – ved du, at der egentlig ikke er noget at være bange for.
Altså... Du står jo ikke på en savanne med en sabeltiger foran dig, vel!
– Og det er jo ikke farligt at være social, eller se en edderkop.
Det ved du med din tænkehjerne, men for de 2 andre dele – er det en anden sag.
Derfor består en del af vores effektive angst behandling i at forstå hjernen – og heldigvis uden de store teori-lektioner.
Du skal derfor lære, hvordan de 3 dele i hjernen kan tale bedre sammen.
For de 3 hjernedele taler paradoksalt nok ikke samme sprog.
Det er i tænkehjernen, at dit sprogcenter sidder.
Hjernens alarmcenter (amygdala) – forstår IKKE sprog – og sidder fysisk placeret mellem krybdyrhjernen og pattedyrshjernen.
Derfor kan du typisk ikke tale dig ud af angst.
Men du kan – med forskellige skræddersyede værtøjer – træne angsten væk!
Vigtigt: Af samme grund kan mange opleve alm. terapi blot er et plaster på såret. Et plaster på et sår der er lappet sammen udefra – men aldrig helet indefra.
I angst.dk arbejder vi ikke med plastre. Sår skal hele indefra.
Læs evt. denne udtalelse fra Jonas.
Bonusinfo “Bau-bau”
Spørger du et barn i danmark om de er bange for “Bau-bau”.
Ville barnet nok sige “Hvad er det?” eller “Det lyder sjovt”.
På rumænsk er Bau-bau et børneudtryk for et imaginært uhyre eller et skræmmende væsen, som børn kan være bange for.
Det rumænske barn ville til gengæld ikke forstå det danske ord: “Uhyre”.
Sproget er nemlig blot et beskrivende lag.
Når det handler om angst er konteksten og rammen ikke sproget.
Rammen er det, at vi kalder et traume, en tidligere dårlig eller misforstået erfaring som bliver programmeret ind i din underbevidsthed.
Din underbevidsthed agerer nu efter en misforstået opfattelse. Din biologiske krop befinder sig i nuet, men din hjerne aktiverer følelser på baggrund af fortidens minder.
Derfor er det i nuet du registrerer angst i form af følelser og kropslige fornemmelser og logisk prøver at sætte det sammen med en situation eller ting.
Resultatet er angst i situationer – hvor du overhovedet ikke har brug for det.
Indhold
Kroppens signaler – når du mærker angst symptomer
Har du nogensinde oplevet en pludselig følelse af frygt eller bekymring uden nogen åbenbar grund? Eller måske angst for denne frygt? (angst for angsten)
Eller har du måske haft et angstanfald, hvor du følte dig overvældet og mistede kontrollen?
Det kan være symptomer på angst.
De 10 mest almindelige tegn på angst
Angst kan påvirke os på mange måder, både mentalt og fysisk. At genkende de mest almindelige tegn på angst kan hjælpe med at forstå og kigge i retningen af angstlidelser.
- Konstant bekymring: En vedvarende følelse af uro om aktuelle eller kommende begivenheder.
- Søvnproblemer: Svært ved at falde i søvn, hyppige opvågninger eller forstyrrende mareridt.
- Muskelspænding: Oftest i nakken, skuldrene og ryggen.
- Hjertebanken: En ujævn eller hurtig hjerterytme.
- Svær koncentration: Problemer med at fastholde fokus på en opgave eller samtale.
- Undgåelsesadfærd: Undgår situationer eller mennesker, der fremkalder angst.
- Fysiske symptomer: Symptomer som svimmelhed, svedtendens eller maveproblemer.
- Irritabilitet: Kort lunte eller nem til frustration.
- Katastrofetanker: En tendens til at forvente det værste i forskellige situationer.
- Åndenød: En pludselig følelse af kvælning eller svært ved at trække vejret.
Angst er en normal reaktion på stress og kan forekomme hos alle.
Men når angst bliver en kronisk tilstand, kan det påvirke din daglige livskvalitet.
Heldigvis kan angst behandles, og psykoterapi er en af de mest effektive behandlingsmetoder.
Angst symptomer hos børn
Angst symptomer hos børn viser sig ofte anderledes end hos voksne. Forståelse af disse specifikke symptomer er nøglen til at anerkende og adressere angst tidligt for at støtte barnets velvære.
10 angst symptomer børn
- Øget klæbende adfærd: Barnet ønsker konstant at være tæt på en kendt voksen.
- Søvnproblemer: Vanskeligheder med at falde i søvn, mareridt eller natlig angst.
- Maveproblemer: Ondt i maven. Ofte uden klar medicinsk årsag.
- Konstant bekymring: Overdreven bekymring om skole, venner eller familie.
- Undgåelse: Undgår situationer eller aktiviteter, de plejede at nyde.
- Humørsvingninger: Pludselige grådsepisoder eller irritabilitet.
- Koncentrationssvær: Problemer med at fokusere i skole eller under lege.
- Overdrevne frygt: Frygt for mørket, insekter, at være alene eller for bestemte steder.
- Fysiske symptomer: Såsom hjertebanken, svedtendens eller rysten.
- Selvkritik: Hyppige negative udsagn om sig selv eller følelsen af at være utilstrækkelig.
Angst symptomer hos unge
Unge oplever ofte angst på grund af pres fra skolen, venner eller familie. Det er virkelig vigtigt at kunne genkende disse tegn, så man kan hjælpe de unge hurtigst muligt.
10 angst symptomer unge
- Konstant bekymring: Overdreven uro om skole, relationer eller fremtiden.
- Undgåelsesadfærd: Undgår sociale situationer, skole eller andre aktiviteter.
- Søvnforstyrrelser: Besvær med at sove, mareridt eller vågner ofte op.
- Kroppslige symptomer: Muskelspændinger, hjertebanken, svimmelhed eller mavesmerter.
- Koncentrationsbesvær: Svært ved at fastholde fokus på skolearbejde eller daglige opgaver.
- Hurtig irritabilitet: Nem til vrede eller frustration.
- Katastrofetanker: Tænker ofte det værste i given situation, selv hvis det er usandsynligt.
- Lavt selvværd: Føler sig ofte utilstrækkelig eller kritiserer sig selv.
- Træthed: Føler sig konstant træt, selv efter en god nats søvn.
- Uro: En vedvarende følelse af nervøsitet eller rastløshed.
Angst symptomer hos voksne
Angst hos voksne kan påvirke både det mentale og det fysiske velvære. At være bevidst om de typiske symptomer kan være afgørende for at søge hjælp og finde effektiv angst behandling.
10 angst symptomer voksne
- Konstant bekymring: En vedvarende følelse af uro om fremtidige eller aktuelle begivenheder.
- Søvnforstyrrelser: Insomni, hyppige opvågninger eller mareridt.
- Muskelspænding: Især i nakke, skuldre og ryg.
- Hjertebanken: En hurtigere hjerterytme eller fornemmelse af et springende hjerte.
- Koncentrationssvær: Udfordringer med at fokusere på opgaver eller samtaler.
- Undgåelsesadfærd: Undgår bestemte situationer eller mennesker på grund af angstfølelser.
- Fysiske symptomer: Såsom svimmelhed, svedtendens eller maveproblemer.
- Øget irritabilitet: En lavere tærskel for frustration eller vrede.
- Katastrofetanker: Frygt for det værste selv i små situationer.
- Følelse af kvælning: En pludselig følelse af ikke at kunne trække vejret ordentligt.
Adfærd når angsten mærkes
Mennesker med angst kan udvise en række forskellige tilsyneladende meget mærkelige adfærdsmønstre.
Disse kan inkludere undgåelsesadfærd, hvor personen undgår situationer, steder eller mennesker, der kan udløse deres angstsymptomer.
De kan også udvise kontroladfærd, hvor de forsøger at kontrollere deres omgivelser og situationer for at minimere følelsen af usikkerhed og angst.
Andre kan udvise tvangspræget adfærd, hvor de gentager bestemte handlinger eller tanker for at mindske deres angst.
Disse adfærdsmønstre kan være skadelige og påvirke personens livskvalitet og relationer negativt.
Det er derfor vigtigt at søge hjælp og støtte fra en kvalificeret terapeut eller sundhedspersonale, der kan hjælpe med at håndtere disse adfærdsmønstre og behandle årsagen til angstsymptomerne.
Din krop vil altid forsøge at hjælpe dig
Når du lider af angst, kan det føles som om din krop er imod dig.
Men faktisk vil din krop altid forsøge at hjælpe dig med at blive sund, selv når du oplever angstsymptomer.
Når du føler angst, aktiveres din krops stressrespons, også kendt som "kamp eller flugt"-responsen.
Dette er din krops måde at forberede sig på en potentiel fare og beskytte dig.
Forøget produktionen af stresshormoner som adrenalin og kortisol
Din krop vil øge produktionen af stresshormoner som adrenalin og kortisol, hvilket vil forøge dit hjerteslag, øge din vejrtrækning og få dine muskler til at spænde op.
Dette kan føles ubehageligt, men det er din krops måde at forberede sig på at håndtere en potentiel farlig situation.
Når du er i terapi, kan din terapeut hjælpe dig med at lære at genkende dine angst symptomer og implementere teknikker til at håndtere dem.
Dette kan inkludere afslapningsøvelser, åndedrætsøvelser og neuroaffektiv terapi. Ved at lære at håndtere dine angst symptomer kan du forbedre din livskvalitet og opbygge sunde relationer.
Angst kan behandles
– Slip angsten & find din indre ro!
Mærkbar forbedring efter første gang
Et personligt og individuelt forløb
Udgangspunkt i din angst!
Lær at håndtere din angst i vores intensive angst- & terapiforløb. Er du klar til at slippe din angst, eller vil du lade angsten styre dig – valget er 100% dit!
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er angst symptomer?
Angst symptomer er tegn, som folk oplever, når de føler sig overvældet af bekymring eller frygt.
Disse tegn kan inkludere konstant bekymring, søvnproblemer, muskelspænding, hjertebanken, undgåelse af visse situationer, koncentrationsbesvær, hurtig irritabilitet, katastrofetanker, træthed, og en vedvarende følelse af uro.
Hvordan dæmper jeg angst symptomer?
At dæmpe angstsymptomer kræver ofte en kombination af strategier, og hvad der virker for én person, fungerer muligvis ikke nødvendigvis for en anden.
Dog er her nogle almindelige metoder og forslag, der kan hjælpe med at dæmpe angst:
- Identificering og udfordring af negative tanker og overbevisninger
- Træning af afslapningsteknikker
- Regelmæssig motionering
- Få nok søvn
- Undgå alkohol og stoffer
- Spise en sund kost
- At skabe kontakt med andre
- Gør ting, du nyder
- Tage pauser fra stressfaktorer, når det er nødvendigt