Perfektionistiske træk: hvad vil det sige at være perfektionistisk?

Perfektionisme er ikke det samme som at have høje standarder. En ambitiøs person sætter mål og justerer dem løbende. En perfektionistisk person sætter mål og bebrejder sig selv, når de ikke rammes præcist.

Forskellen ligger i drivkraften. Barren kan ikke rykkes, fordi den ikke handler om resultatet – den handler om bevis for, at du er okay.

Hvordan ser perfektionisme ud?

Rettet mod dig selv. Standarder, der er urealistiske i praksis, og mental straf, når de ikke nås.

Rettet mod forventninger. En fornemmelse af, at andre kræver fejlfrihed, og at en fejl koster deres respekt.

Rettet mod andre. Irritation, når omgivelserne ikke leverer det niveau, du mener er rigtigt.

De tre optræder ofte hos samme person og forstærker hinanden.

Kan perfektionisme skyldes almindelig angst?

Ja, og de forstærker hinanden. Når nervesystemet er i beredskab, opstår der et stærkt behov for kontrol. Perfektionisme er ét forsøg på at skabe den: hvis alt er præcist, kan intet gå galt.

Under aktivering får detaljer mere vægt, fejl registreres tydeligere, og evnen til at sige “det er godt nok” falder – fordi kroppen ikke er i en tilstand, der tillader at slippe.

Logikken er forståelig: hvis alt er fejlfrit, kan intet gå galt. Den virker bare sjældent.

Hvad der ellers kan drive perfektionisme

Perioder med meget kritik tidligt i livet kan have forbundet fejl med fare. Miljøer, hvor resultater er lig med værd, giver ekstra brændstof. Og en tendens til at tænke i alt-eller-intet gør det svært at lande et sted i midten.

Hvad hjælper mod perfektionisme?

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Giv loopet et fysisk stop
  • Luk filen, forlad rummet – kroppen har brug for et konkret stopsignal, ikke en beslutning.
  • Navngiv mønstret frem for dig selv: 'der er perfektionismen igen'.
  • Lav en opgave på 80 procent med vilje, og se, hvad der faktisk sker.
  • Sæt en tidsfrist for opgaven, før du går i gang.

Det, der flytter noget over tid

Afslutning er en færdighed, der kan trænes. En rapport afleveret til tiden er næsten altid mere værd end en perfekt rapport, der aldrig kommer ud af døren. Søvnunderskud skærper kritikfunktionen og svækker evnen til at sige stop – det er mekanik, ikke karakter.

Undersøg, hvad standarden beskytter
  • Mange standarder holder sig selv på plads, fordi de beskytter en forestilling om, at du kun tæller, når du præsterer.
  • At spørge, hvad standarden bunder i, flytter mere end at forsøge at sænke den ad viljens vej.

Når perfektionisme hænger sammen med angst

For nogle er perfektionismen en garanti for uafhængighed – men prisen er, at intet bliver færdigt, fordi standarden altid kan skærpes.

For andre er den en undvigelse: afleverer du ikke, kan det heller ikke afvises. Det giver en udgang, men også en konstant uro over det uafsluttede.

Og for nogle stiger kravene automatisk, når det er uklart, om omgivelserne er tilfredse. De tre findes på tværs af angstlidelser.

Uroen viser sig sjældent ét sted alene. Se resten under angstsymptomer – kropslige, følelsesmæssige og dem, der ligger i adfærden.

Ofte stillede spørgsmål om perfektionisme

Ja. Behovet for kontrol stiger under beredskab, og perfektionisme er en af de strategier, systemet griber til.

Ikke i sig selv – den kan drive grundighed og kvalitet. Den vender, når den er drevet af frygt frem for glæde og begynder at koste mere, end den giver.

Høje standarder kan justeres undervejs. Perfektionismens standard kan ikke, fordi den ikke handler om opgaven, men om at bevise noget.

Ja. Præstationskultur, tidligere erfaringer med hård kritik og perioder med lav kontrol kan alle drive mønstret.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Blakey, S. M. & Abramowitz, J. S.:Clinical Psychology Review, 49, 1–15, 2016
    The effects of safety behaviors during exposure therapy for anxiety: Critical analysis from an inhibitory learning perspective.
  2. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  3. Craske, M. G. & Stein, M. B.:The Lancet, 388, 3048–3059, 2016
    Anxiety.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming