Erythrofobi: Angst for at rødme, og hvorfor frygten frembringer den
Angst for at rødme er en af de mest lukkede cirkler, der findes: frygten for at rødme er præcis dét, der får blodet op i ansigtet. Og så er beviset leveret.
Hvad er erythrofobi?
Erythrofobi er frygten for at rødme foran andre – og for at rødmen bliver set og fortolket.
Den er værd at skille ud fra almindelig genert rødmen, for det er ikke det samme. De fleste rødmer af og til uden at tænke over det bagefter. Her er rødmen blevet noget, du holder øje med og indretter dig efter.
Og den har et træk, der gør den usædvanlig lukket: frygten frembringer det, den frygter.
Hvad hedder angst for at rødme også?
Ordet kommer af græsk erythrós, “rød”, sammen med phóbos, “frygt”. Formen ereuthofobi ses også, af ereúthō, “jeg rødmer”.
Bemærk, at erythrofobi nogle steder er anført som frygt for farven rød. Det er en forveksling, der stammer fra ordbøgernes oversættelse af roden. I klinisk sammenhæng handler ordet om at rødme. Er det farven, se angst for farver.
På dansk siger man rødmeangst eller bange for at rødme.
Erythrofobi symptomer: Sådan melder den sig
Symptomerne på erythrofobi starter i kredsløbet: håbet om ikke at rødme er i sig selv en aktivering, og aktivering er præcis det, der får blodkarrene i ansigtet til at udvide sig. Varmen bliver hurtigt til en tolkning – nu kan de se det – og tolkningen holder aktiveringen oppe. Resten viser sig som tilpasning: rullekraver, hår foran kinderne, situationer der sorteres fra på forhånd.
Varmen begynder i halsen. Og bevæger sig opad, mens du registrerer den.
Opmærksomheden vender indad. Man følger sit eget ansigt frem for samtalen.
Man dækker til. Rullekraver, hår foran kinderne, en hånd op til halsen.
Situationer sorteres. Møder, præsentationer, at blive tiltalt uventet.
Hvorfor opstår erythrofobi?
Rødmen er en kredsløbsreaktion. Ved aktivering udvider de små blodkar i ansigt og hals sig, og huden bliver varm og rød. Det sker uden om viljen, og det er en helt normal reaktion.
Det særlige er, hvad der udløser den her. Tanken “bare jeg ikke rødmer” er i sig selv en aktivering – og aktivering er præcis det signal, der får karrene til at udvide sig.
Håbet om ikke at rødme er en aktivering. Og aktivering er nøjagtig det, der får blodet op i ansigtet.
Derfor bliver frygten selvopfyldende på en måde, næsten ingen anden fobi er. Man kan ikke undgå den ved at anstrenge sig, for anstrengelsen er brændstoffet.
Så kommer den anden halvdel: du overvurderer, hvor synligt det er. Rødme føles langt kraftigere indefra, end den ser ud udefra, og de fleste omkring en registrerer den slet ikke – eller tænker ikke over den.
Undgåelsen former resten. Færre situationer, mindre øvelse, og en oplevelse af at være alene om det.
Rødmen er ofte den synlige del af noget større
Fylder frygten for at blive vurderet bredt, se social angst – de to hænger tæt sammen, og rødmen er ofte den synlige del af den.
Er det at tale foran andre, se taleangst. Er det at blive kigget på, se angst for at blive kigget på. Og er det svedeture, der følger med, se svedeture.
Erythrofobi behandling: Sådan kan den behandles
Ét greb går igen i behandling af erythrofobi: at holde op med at skjule rødmen, for skjulet er det, der bekræfter, at den er farlig. Ud over det er det mest af alt flere øjne ad gangen, gentaget ofte. Går det galt en enkelt dag, tæller det ikke tilbage til nul.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Lad være med at bekæmpe den. Modstand er aktivering, og aktivering er brændstoffet.
- Flyt opmærksomheden til den, du taler med – hvad siger de, og hvad betyder det.
- Lad hænderne blive nede. At røre ved halsen gør reaktionen synlig for andre.
- Forlæng udåndingen, og lad sætningen blive færdig.
Det, der flytter noget over tid
Behandling af rødmeangst bygger på et greb, der lyder forkert: at holde op med at skjule den. Så længe energien går til at skjule, bekræftes det hver gang, at rødmen er noget farligt.
Nogle går skridtet videre og nævner den – “jeg bliver altid rød, tag dig ikke af det”. Det virker overraskende godt, fordi det fjerner både hemmeligheden og opgaven med at holde på den.
Doseringen ligger i situationer med flere øjne: en samtale med to før fem, et spørgsmål på et møde før et oplæg. Og gerne så tit, at erfaringerne bygger oven på hinanden.
- Rødme opleves langt kraftigere indefra end udefra. Det er en af de mest velkendte forskelle mellem selvoplevelse og andres iagttagelse.
- Derfor er den øvelse, der flytter mest, at spørge nogen, du stoler på, hvad de faktisk lagde mærke til.
Frygten for at blive læst helt forkert
En stilling bliver aldrig søgt. Et oplæg gives videre til en kollega. En frokostpause springes over.
At blive afsløret i at være nervøs er ubehageligt nok i sig selv. For mange er det endnu værre at blive læst forkert – som skyldig, forelsket eller usikker – når det i virkeligheden bare er varmen, der breder sig og ikke kan stoppes.
Hvor udbredt er den? Rødme rammer alle, og frygten for den er blandt de hyppigste enkeltbekymringer inden for social angst. Den begynder ofte i teenageårene og går sjældent væk af sig selv med tiden – men den reagerer tydeligt på, at du holder op med at skjule den.
Ofte stillede spørgsmål om erythrofobi
Ordet kommer af græsk erythrós (rød) og phóbos (frygt). Det bruges klinisk om frygten for at rødme, ikke om frygt for farven.
Fordi tanken om ikke at rødme er en aktivering, og aktivering får de små blodkar i ansigtet til at udvide sig. Anstrengelsen er selve brændstoffet.
Nej. Rødme opleves langt kraftigere indefra end udefra, og de fleste omkring dig registrerer den slet ikke.
Nej. Så længe energien går til at skjule, bekræftes det hver gang, at rødmen er farlig. At nævne den højt virker overraskende godt.
Tæt. Rødmen er ofte den synlige del af frygten for at blive vurderet, og de to optræder som regel sammen.
Hvad er angst?
Rødmen er et synligt alarmsvar, og frygten for at rødme fremkalder mere af den.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- A cognitive approach to panic.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.