Erotofobi: Angst for intimitet, og det manuskript der ikke findes
Bliver du utryg, længe før noget seksuelt sker? Angst for intimitet handler sjældent om lyst – men om en situation, der er den eneste sociale, hvor der ingen regler er at holde sig til.
Hvad er erotofobi?
Erotofobi dækker uro og modvilje over for det seksuelle bredt: nøgenhed, berøring der peger et sted hen, samtaler om sex, og selve det at blive set med begær.
Det er vigtigt at skille to ting ad. Lav lyst er ikke det samme som angst. Erotofobi kan optræde hos nogen, der gerne vil – og som mærker uro alligevel, netop derfor.
Frygten går sjældent på handlingen. Den går på at være blottet på en måde, ingen anden situation kræver.
Hvad hedder angst for intimitet også?
Ordet er bygget af græsk érōs, “begær” eller “elskov”, og phóbos, “frygt”.
På dansk møder du sexfobi og seksuel angst om det samme. Bruges det bredere – om ubehag ved emnet snarere end ved situationen – dækker “problemer med intimitet” tit bedre, og det er dét, mange faktisk søger efter.
Erotofobi symptomer: Hvad du kan lægge mærke til
Symptomerne på erotofobi viser sig som regel i optakten, ikke i selve situationen: en kropslig stramning, der opstår, fordi der intet manuskript er at læne sig op ad. Kroppen er samtidig det, der reagerer, og det, der bliver set reagere, og den dobbelte rolle er ofte det, der vejer tungest. Undskyldninger og udsættelser bliver derfor den mest synlige del udadtil.
Uroen kommer før. Allerede i optakten, ikke i selve situationen.
Lyset betyder noget. Og tøjet, og hvor meget der er slukket.
Undskyldninger bliver rutine. Træthed, sengetid, en aften der lige forskydes.
Kroppen trækker sig. En stramning, en armslængde mere, en hånd der flyttes.
Hvorfor opstår erotofobi?
Al anden social omgang har et manuskript. Du ved omtrent, hvad du siger, hvor tæt du står, og hvornår det slutter. Intimitet fjerner alle tre dele på én gang.
Tilbage står to mennesker uden regler at læne sig op ad, og et nervesystem, der er bygget til at bruge netop regler til at afgøre, om noget er trygt. Det er dét, der gør situationen anderledes end resten.
Der findes ingen kendt rækkefølge at falde tilbage på. Det er ikke kroppen, der er problemet – det er, at situationen skal opfindes hver gang.
Oveni ligger, at kroppen både er det, der er udstillet, og det, der reagerer. Bliver den urolig, bliver uroen synlig for den anden, og for mange er dét den egentlige frygt: ikke at have det svært, men at det kan ses.
For nogle er der en anledning. Opvækst hvor emnet var skamfuldt, en tidlig oplevelse der gik galt, en overskridelse. Har det sidste været på spil, opfører reaktionen sig ikke som en fobi, men som noget andet – se PTSD.
Og for nogle er der ingen anledning at pege på. Det gør ikke uroen mindre virkelig.
Nærhed, binding eller selve akten
Handler det snævert om selve samlejet frem for om nærheden bredt, hører det under genofobi.
Er det bindingen og det at knytte sig, der udløser uroen, ligger forholdsangst tættere på. Og er det berøring i det hele taget, også den helt uskyldige, se berøringsangst.
Handler det om at skulle levere frem for om at være tæt på, er præstationsangst i sengen en anden indgang.
Erotofobi behandling: Hvad der hjælper
Behandling af erotofobi begynder som regel med samtalen, ikke med doseringen af nærhed – ellers læses tilbagetrækningen som afvisning. Det er derfor både ord og handling: berøring uden retning, korte situationer der får lov at slutte i tide. Går en aften ikke, som du håbede, er det en erfaring at bruge, ikke et tilbageslag til start.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Sig, hvad der sker, i stedet for at finde en undskyldning. En sætning er nok.
- Bliv i berøringen uden at den skal føre videre. Det er tilladt at stoppe der.
- Træk vejret langsommere end situationen lægger op til.
- Aftal på forhånd, at det må afbrydes. At vide, at du kan gå, gør det muligt at blive.
Det, der flytter noget over tid
Behandling af angst for intimitet begynder som regel ikke i sengen. Den begynder med at tale om det – fordi tavsheden er halvdelen af problemet, og fordi den anden ellers læser tilbagetrækningen som afvisning.
Derefter kommer doseringen. Berøring uden retning før berøring med. Fuldt lys før mørke for nogle, det modsatte for andre. Korte situationer, der får lov at slutte, mens de stadig er gode.
Det, der gør forskellen, er at genindføre et manuskript, hvor der ingen var: en aftale om, hvad der sker, og hvad der ikke gør. Så er der noget at falde tilbage på igen.
- Trætheden og den forskudte sengetid virker nænsomme, men de gør situationen mere uoverskuelig hver gang.
- Den anden hører desuden noget helt andet end det, der bliver sagt – og over tid bliver dét det største problem.
Tavsheden, der får det til at vokse
Nærhed bliver undgået, blot for at slippe for optakten. Et parforhold lader emnet ligge urørt år efter år. En beslutning om slet ikke at indlade sig på nogen bliver aldrig sagt højt.
For nogen er det at blive set, der skræmmer mest. For andre er det selve kontroltabet. Ofte stikker det dybere: en skam, der blev lært, længe før der overhovedet var nogen at være sammen med.
Det er langt mere udbredt end antallet af mennesker, der siger det højt, og det gælder alle køn og alle aldre. Netop tavsheden er grunden til, at de fleste tror, de er alene om det.
Retter frygten sig mod noget andet hos dig, kan du læse om de forskellige fobier.
Ofte stillede spørgsmål om erotofobi
Ordet er bygget af græsk érōs (begær) og phóbos (frygt). Det bruges om uro over for det seksuelle bredt – nøgenhed, nærhed og samtaler om sex.
Nej. Lav lyst er fravær af trang. Her kan trangen sagtens være der, mens situationen samtidig gør nervesystemet uroligt.
Fordi der ingen kendt rækkefølge er. Al anden omgang har et manuskript for, hvad du siger og hvor tæt du står – det forsvinder her.
Erotofobi er den brede: nærhed, nøgenhed og det seksuelle som emne. Genofobi er den snævre og gælder selve samlejet.
Ved at sige, hvad der sker, i stedet for at finde en undskyldning. Tilbagetrækning uden forklaring bliver næsten altid læst som afvisning, og det bliver over tid det største problem.
Hvad er angst?
Nærhed kræver, at du slipper kontrollen, og det er præcis det, et system i beredskab nægter.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.