Hvorfor synet ændrer sig, når kroppen går i beredskab

Øjnene er ikke undtaget, når kroppen går i alarmberedskab. Pupillerne udvider sig, blodgennemstrømningen omfordeles, og musklerne omkring øjne, pande og tindinger spændes.

Det er de samme dele af reaktionen, der giver hjertebanken og hurtigere vejrtrækning. Synet er bare det sted, hvor du kan se ændringen ske, mens den står på.

Resultatet mærkes forskelligt fra person til person og fra gang til gang: sløret syn, et indsnævret synsfelt, et dæmpet lys, et hurtigt lysglimt eller kortvarigt dobbeltsyn.

Øjet stiller sig ind på fare frem for på detaljer

Et beredskab er indrettet til at opdage bevægelse i udkanten af synsfeltet. Det er ikke indrettet til at holde en tekstlinje skarp på en halv meters afstand.

De to indstillinger udelukker delvis hinanden. Derfor kan du opleve, at du registrerer hele rummet på én gang og samtidig ikke kan fastholde et enkelt punkt.

Det er ikke to fejl ved siden af hinanden. Det er én indstilling, du mærker fra to sider.

Sådan viser synsforstyrrelser og angst sig

Sløringen kommer i bølger. Den er værst, når aktiveringen er højest, og aftager i takt med, at pulsen falder. Et syn, der er lige sløret hele dagen uanset belastning, opfører sig anderledes end det her.

Lyset opfører sig forkert. Almindelig belysning kan pludselig føles for skarp, og en lampe kan give en ring omkring sig. Det hænger sammen med, at pupillen står åben og lukker mere lys ind, end der er brug for.

Synsfeltet trækker sig sammen. Kanterne bliver grå eller grødede, mens midten står tilbage. Mange beskriver det som at se gennem et rør, og fornemmelsen følger typisk de sekunder, hvor uroen topper.

Blikket vil ikke holde fast. Bogstaverne løber sammen, og det kræver arbejde at samle to øjne om det samme punkt. Anspændte muskler omkring øjnene er en del af forklaringen, og spændinger i kroppen sidder sjældent kun ét sted.

Det bliver værre, jo mere du undersøger det. Du kigger på en flade for at teste, om den stadig er sløret, og sløringen vokser. Det er ikke tilfældigt, og det er den mekanisme, resten af artiklen handler om.

Synet er ikke sat ud af spillet – det er sat ned i prioritet, mens kroppen bruger sine ressourcer et andet sted.

Hvorfor selve kontrollen gør sløringen tydeligere

Et syn, der opfører sig underligt, er svært at lade være med at teste. Du finder en flade, en tekst eller et skilt og ser efter, om det er blevet bedre.

Testen gør to ting på én gang. Den skærper opmærksomheden på præcis den fornemmelse, du helst vil af med, og den spænder musklerne omkring øjnene yderligere, fordi du presser blikket.

Samtidig kommer der som regel en tanke med: hvad nu hvis det bliver stående. Katastrofetanker om øjnene hæver aktiveringen endnu et hak, og aktiveringen var det, der gav sløringen i første omgang.

Det er den samme mekanik som ved anden kontroladfærd: Tjekket føles som en måde at skabe sikkerhed på, men det er samtidig det, der holder fornemmelsen ved lige.

Hvorfor hurtig vejrtrækning kan få synsfeltet til at flimre

Det handler om kuldioxid, ikke om ilt. Når du er bange, trækker du vejret hurtigere og dybere og puster mere kuldioxid ud, end kroppen når at danne.

Kuldioxid er et signal. Uden den holder blodet fast på ilten i stedet for at aflevere den i vævet. Falder niveauet, får cellerne mindre – også dem omkring øjnene.

Derfor kommer prikken og flimren sammen. Prikken i fingrene, svimmelheden og flimret i synsfeltets kant har samme baggrund. Det er ikke for lidt luft, det er for meget.

Og derfor virker en lang udånding. Den holder ganske lidt igen på kuldioxiden, så ilten afleveres igen. Samtidig falder pulsen, mens du puster ud – jo længere udåndingen er, jo større en del af vejrtrækningen ligger i den rolige fase.

Synsændringer, der følger et andet mønster

Det, der følger med et beredskab, er som regel diffust, svingende og bundet til, hvor presset kroppen er lige nu. Det kommer og går sammen med resten af reaktionen.

Andre almindelige forklaringer på ændret syn opfører sig anderledes. Migræne har typisk et fast forløb med en begyndelse og en afslutning, uafhængigt af hvor rolig du er. Lavt blodsukker følger måltider frem for situationer. Tørre øjne og lange skærmdage giver en sløring, der bliver bedre af pauser, ikke af ro.

Et vedvarende, ensidigt eller tiltagende synstab hører heller ikke til det svingende mønster. Afsnittet her beskriver, hvordan forskellige forklaringer opfører sig, og siger intet om, hvilken af dem der passer på dig.

Sådan får blikket ro igen

Mens det flimrer

I selve minuttet er der kun kroppen at arbejde med. Sløringen sidder i et aktiveringsniveau, og det kan sænkes, længe før tanken om øjnene giver slip.

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Når blikket ikke vil samarbejde
  • Find et fast punkt i nogen afstand, og lad blikket hvile der uden at anstrenge det.
  • Forlæng udåndingen, så den er tydeligt længere end indåndingen.
  • Slip spændingen i pande, kæbe og skuldre bevidst, én ting ad gangen.
  • Lad være med at teste, om synet er blevet skarpere endnu – vent det ud.

I ugerne mellem episoderne

Sænk det niveau, synet reagerer fra. Søvn, bevægelse og mindre koffein og alkohol ændrer ikke den enkelte episode, men de flytter, hvor let kroppen går i beredskab. Søvnbesvær hæver udgangspunktet allerede fra morgenstunden.

Skil skærmtræthed fra beredskab. Notér i en uge, hvornår synet driller. Er det efter fire timer foran en skærm, eller er det i de situationer, hvor pulsen i forvejen er oppe? De to kræver hver sit.

Øv den lange udånding, når intet flimrer. En vejrtrækning, kroppen kender i forvejen, er hurtigere at finde frem, når det gælder. Fem minutter om aftenen gør mere end ti minutter midt i en episode.

Skær ned på testene frem for at forbyde dem. Sæt et loft – for eksempel én kontrol om dagen – i stedet for at love dig selv at holde helt op. Et fuldstændigt forbud holder sjældent, og bruddet føles som et nederlag.

Det hjælper ikke at anstrenge synet
  • At presse blikket for at se skarpere spænder musklerne omkring øjnene yderligere og forlænger typisk sløringen.
  • Reaktionen er midlertidig, og den efterlader ikke skade på øjnene.

Ofte stillede spørgsmål om synsforstyrrelser og angst

Ja. Pupiludvidelse, ændret blodforsyning og muskelspændinger omkring øjnene kan alle påvirke synet midlertidigt, mens kroppen er i beredskab. Fornemmelsen svinger typisk med belastningen frem for at ligge jævnt.

Fordi kroppen reagerer hurtigere end tanken. Reaktionen er allerede i gang, før du har nået at overveje hvorfor, og derfor opleves den som at komme ud af det blå. Udløseren kan have været en fornemmelse, du knap registrerede.

Fordi kontrollen gør to ting samtidig. Den retter opmærksomheden mod netop den fornemmelse, du vil af med, og den spænder musklerne omkring øjnene, fordi du presser blikket. Begge dele trækker i den forkerte retning.

De ændringer, der følger et beredskab, er forbigående og forsvinder, når aktiveringen falder. De efterlader ikke skade på øjnene. Det, der kan trække ud, er selve opmærksomheden på synet, ikke øjnene i sig selv.

Fordi to ting mødes. Skærmarbejde giver i sig selv færre blink og tørrere øjne, og de situationer, hvor du sidder længe og koncentreret, er ofte også dem, hvor der er noget på spil. Prøv at lægge mærke til, om pauser hjælper – det peger mod træthed frem for beredskab.

Ja. Migræne, lavt blodsukker, søvnmangel, tørre øjne og visse øjentilstande kan give lignende fornemmelser. De følger typisk et andet mønster: mere vedvarende, mere ensidigt eller bundet til måltider og skærmtid frem for til, hvor presset du er.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Patienthåndbogen:sundhed.dk
    Hyperventilation.
  2. Kozlowska, K. et al.:Harvard Review of Psychiatry, 23, 263–287, 2015
    Fear and the defense cascade.
  3. Zaccaro, A. et al.:Frontiers in Human Neuroscience, 12, 353, 2018
    How breath-control can change your life.
  4. Clark, D. M.:Behaviour Research and Therapy, 24, 461–470, 1986
    A cognitive approach to panic.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming