I sengen: Når præstationsangst giver rejsningsproblemer
Udebliver rejsningen netop under sex med en partner, selvom den fungerer fint alene eller om morgenen – som om kroppen ikke stoler på situationen?
Hvorfor kroppen siger fra, netop når det betyder mest
Rejsning hører til den rolige tilstand. Den kræver, at nervesystemet er indstillet på hvile og nydelse – præcis den indstilling, et beredskab afbryder.
Præstationsangst og rejsningsproblemer hænger sammen på det punkt. Bekymringen for, om kroppen “vil” denne gang, er i sig selv nok til at sætte beredskabet i gang, og beredskabet er det, der gør rejsningen svær.
Det er ikke en kamp mellem vilje og krop. Det er to indstillinger, der ikke kan køre samtidig, og hvor den ene har fortrinsret, fordi den er bygget til nødsituationer.
Derefter lukker cirklen sig. Én gang, hvor det ikke lykkedes, gør næste gang til en test, og en test hæver aktiveringen. Frygten for, at det sker igen, bliver dermed en del af det, der får det til at ske igen.
Sådan viser præstationsangst og rejsningsproblemer sig
Kroppen fungerer – bare ikke lige her. Rejsning om morgenen eller alene er sjældent et problem. Det er specifikt i situationen med en partner, den udebliver, og netop den forskel er selve mønstrets fingeraftryk.
Opmærksomheden flytter sig udenfor. I stedet for at mærke det, der foregår, kører der en løbende kontrol af, om det virker. Den overdrevne selvbevidsthed tager den kapacitet, ophidselsen ellers ville bruge.
Bestemte situationer skærper det. En ny partner, en aften der føles planlagt, eller pres for at det skal lykkes efter en gang, det ikke gjorde. Fælles for dem er, at der pludselig er noget at bestå.
Tankerne løber i forvejen. Hvad tænker hun eller han nu, hvad betyder det om mig, sker det hver gang fra nu af. Katastrofetanker fylder rummet, mens det står på, og de forsvinder sjældent af sig selv midt i situationen.
Undgåelsen begynder stille. Du går tidligere i seng, bliver oppe længere, tager en diskussion om noget andet. Situationen bliver ikke afvist direkte – den bliver bare aldrig til noget, og det giver lettelse med det samme.
Frygten for, at det sker igen, er ofte selve det, der får det til at ske igen.
Tilskuerpositionen: Når du følger med udefra
Det mest afgørende enkeltelement er, hvor opmærksomheden står. Under sex uden pres er den rettet mod berøring, tempo, den anden. Under pres flytter den sig til en position uden for kroppen, hvor den holder øje med resultatet.
Fra den position er du både deltager og dommer. Dommeren skal bruge information for at kunne dømme, og den information hentes ved at tjekke kroppen igen og igen.
Hver kontrol trækker opmærksomhed væk fra det sansede. Og ophidselse er sanset – den bygger på berøring og nærvær, ikke på en vurdering af, hvordan det går.
Derfor bliver rådet om at “koncentrere sig mere” typisk kontraproduktivt. Koncentrationen bliver rettet mod overvågningen, og overvågningen var problemet.
Hvorfor rejsning kræver den rolige gren af nervesystemet
To indstillinger, ét system. Nervesystemet har en gren, der mobiliserer til handling, og en gren, der styrer hvile og fordøjelse. Rejsning hører til den sidste.
Alarm omfordeler blodet. Går kroppen i beredskab, prioriteres de store muskelgrupper, og blodkarrene andre steder trækker sig sammen. Rejsning bygger netop på, at blodet får lov at samle sig i vævet.
Derfor kan lysten godt være der. Tiltrækning og ophidselse hører til to forskellige lag. Det ene kan være tændt, mens det andet er sat på pause af et beredskab, der kørte i baggrunden.
Og derfor virker “tag dig sammen” ikke. Den rolige gren kan ikke tændes med en beslutning. Den tændes ved, at der ikke er noget at bestå – det er en betingelse, ikke en anstrengelse.
Når mønstret peger et andet sted hen
Rejsningsproblemer kan også have kropslige forklaringer – kredsløb, hormonelle forhold, søvnunderskud, alkohol eller en periode med hård belastning.
Det, der adskiller mønstrene, er ikke styrken, men fordelingen. Er rejsningen der alene og om morgenen, men ikke sammen med en partner, følger den situationen. Er den svækket i alle sammenhænge og over lang tid, følger den ikke situationen, og så ser billedet anderledes ud.
De to udelukker i øvrigt ikke hinanden. En kropslig baggrund kan sagtens starte det, og præstationsangsten kan holde det i gang bagefter, længe efter den oprindelige årsag er væk.
Det er en beskrivelse af, hvordan mønstre kan se forskellige ud. Hvilket af dem der passer på netop din situation, kan en tekst ikke afgøre.
Sådan tages kravet ud af situationen
I situationen
Flyt opmærksomheden fra resultat til sansning. Hvad mærker du under hænderne, hvad hører du, hvordan er tempoet. Det lyder banalt og er den eneste vej ud af tilskuerpositionen, mens den står på.
Sæt ord på over for din partner frem for at skjule det. Uvisheden om, hvad den anden tænker, fylder som regel mere end selve situationen, og den uvished kan kun lukkes med en sætning.
Og lad være med at kræve, at noget bestemt skal ske. Et samvær, hvor udfaldet er ligegyldigt, fjerner det, der udløste beredskabet i første omgang.
I ugerne derefter
Behold nærheden, fjern målet. At undgå sex helt letter presset i denne uge og gør situationen sværere om en måned. Undgåelsesadfærd holder mønstret i live, fordi kroppen aldrig får nye erfaringer at kalibrere efter.
Sænk grundniveauet. Søvn, bevægelse og mindre alkohol ændrer ikke tanken om at fejle, men de flytter, hvor let kroppen går i beredskab. Det er den samme mekanik som ved præstationsangst i sport, hvor et træt nervesystem reagerer kraftigere på det samme pres.
Tag hul på skammen. Følelsen af nederlag er tit det, der gør mønstret vedholdende, fordi den lukker samtalen ned. Skam trives i tavshed og mister vægt, når den bliver sagt højt til én person.
Regn med gentagelser. Nervesystemet lærer et nyt svar ved at møde situationen i en roligere tilstand mange gange, ikke ved at blive overbevist én gang. Det tager tid, og en enkelt aften, hvor det ikke lykkedes, er ikke et tilbageslag.
Præstationsangst
Hvad præstationsangst er, hvorfor kroppen reagerer, som var situationen farlig, og hvad der hjælper generelt.
Ofte stillede spørgsmål om præstationsangst og rejsningsproblemer
Sjældent. Når baggrunden er et beredskab i kroppen, handler det om den tilstand, nervesystemet er i, ikke om tiltrækning. Det er netop derfor, rejsningen ofte fungerer fint i andre sammenhænge.
Fordi en ny situation naturligt skærper opmærksomheden på, om det går godt. Der er ingen fælles historie at hvile i endnu, og så bliver aftenen let til noget, der skal bestås.
Det kan lette presset kortvarigt. Men mønstret bliver typisk sværere af det, fordi kroppen ikke får nye erfaringer med situationen. Det, der flytter mere, er at beholde nærheden og fjerne kravet om et bestemt udfald.
Fordi koncentrationen som regel bliver rettet mod at overvåge, om kroppen reagerer. Netop den overvågning trækker opmærksomhed væk fra berøring og nærvær, og ophidselse bygger på det sansede.
De fleste oplever, at det tager en stor del af presset, fordi det fjerner gætteriet om, hvad den anden tænker. Tavshed lader den anden fylde hullet ud selv, og forklaringen bliver ofte mere personlig end den reelle.
Ja. Kredsløb, hormonelle forhold, søvnunderskud og alkohol kan alle spille ind. Det, der adskiller mønstrene, er fordelingen: Følger problemet situationen, eller er det til stede i alle sammenhænge over lang tid?
Hvad er angst?
Beredskabet, der afbryder rejsningen, er det samme, der giver hjertebanken og uro andre steder. Her er hele reaktionen forklaret fra bunden.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Anxiety.
- Fear and the defense cascade.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.