Søvnbesvær og angst: Når kroppen er træt, men systemet kører videre
Søvnbesvær ved angst opstår, når nervesystemet ikke har skiftet gear. Kroppen er træt, men beredskabet er stadig tændt, og søvn kræver det modsatte.
Hvad er søvnbesvær?
Søvnbesvær er en samlebetegnelse for vanskeligheder med søvnen, uanset hvilken form de tager: at ligge vågen i en time eller mere, at vågne gentagne gange, at vågne for tidligt, eller at sove de rigtige timer og alligevel være udmattet om morgenen.
Det mærkes sjældent kun om natten. Dagen efter bærer præg af det, med lavere koncentration og kortere lunte.
Hvordan føles søvnbesvær?
En motor, der starter i stilheden. Tanker, scenarier og lister over det, der ikke blev gjort.
Opvågninger uden årsag. Du er vågen klokken tre, og der er ikke noget, der vækkede dig.
Træthed uden søvnighed. Kroppen er tung, men systemet vil ikke ned i gear.
Bekymring om selve søvnen. “Hvad sker der i morgen, hvis jeg ikke falder i søvn nu?” Den tanke holder beredskabet oppe helt af sig selv.
Kan søvnbesvær skyldes almindelig angst?
Ja, og sammenhængen er direkte. Adrenalin skærper opmærksomheden, og kortisol holder systemet i gang med besked om, at der er noget at være på vagt over for.
Søvn kræver det modsatte: at beredskabet trappes gradvist ned. Så længe maskinrummet kører, kan kroppen ikke gå i hviletilstand.
Tankerne om natten er ikke årsagen. De er den tænkende hjernes forsøg på at forklare et signal, der startede i kroppen.
Derfor er tankemylderet sjældent tilfældigt. Nervesystemet scanner efter mulige trusler og sætter hjernen til at løse problemer, der endnu ikke har en løsning.
Hvad der ellers kan give søvnbesvær
Koffein har en halveringstid på fem til syv timer – en kop klokken 15 er stadig halvt aktiv ved 20-tiden. Skærmlys sent på aftenen signalerer dag til kroppens indre ur, og uregelmæssige sengetider fjerner det signal, kroppen trapper ned efter. Alkohol hjælper med at falde i søvn, men bryder søvnen i de sene nattetimer.
Hvad hjælper mod søvnbesvær?
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Stå op frem for at blive liggende og kæmpe.
- Lav noget kedeligt og lavintensivt, til søvnigheden melder sig.
- Skriv bekymringerne ned, og lad dem ligge til i morgen.
- Læg fokus på udåndingen frem for på at falde i søvn.
Det, der flytter noget over tid
Faste tidspunkter for at gå i seng og stå op – også i weekender – giver kroppen et forudsigeligt signal om, hvornår den skal trappe ned. Bevægelse i løbet af dagen bruger noget af det beredskab, der ellers følger med ind i aftenen; tæt på sengetid virker det modsat.
- Søvn kan ikke tvinges igennem. Jo mere den bliver en opgave, jo længere væk rykker den.
- Målet er ikke at falde i søvn hurtigere, men at fjerne det, der holder systemet tændt.
Når søvnbesvær hænger sammen med angst
For nogle er natteuroen uden objekt: Du er ikke bange for noget bestemt, du er bare ikke helt nede. Tankerne leder efter en situation, der kan styres, og finder den sjældent.
For andre kører hjernen scenarier igennem, fordi den prøver at gøre dagens ufærdige ting færdige, mens kroppen bare gerne vil hvile.
Og for nogle kommer dagens akkumulerede pres til overfladen i stilheden, netop når kontrollen slippes. Mønstrene er forskellige, men de går igen på tværs af angstlidelser.
Det her er ét tegn ud af flere. Resten står samlet ét sted: angst symptomer.
Ofte stillede spørgsmål om søvnbesvær
Ja. Forhøjede niveauer af adrenalin og kortisol modvirker den nedtrapning, søvn kræver.
Kortere perioder er ubehagelige, men ikke skadelige for de fleste. Kroppen er bygget til at håndtere lejlighedsvise søvnunderskud.
Fordi stilheden fjerner alt det, der ellers optog opmærksomheden i løbet af dagen. Signalet fra kroppen har været der hele tiden – nu er der bare plads til at mærke det.
Ja. Koffein sent på dagen, uregelmæssige søvntider, alkohol og søvnapnø kan alle give lignende problemer.
Hvad er angst?
Søvn og beredskab udelukker hinanden. Overblikket viser, hvorfor systemet ikke skifter gear.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- A cognitive model of insomnia.
- The human emotional brain without sleep.
- Angst og nervøsitet.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.