Telefonangst: Derfor er opkaldet sværere end beskeden
Telefonangst er uro ved at ringe op eller tage telefonen. Det, der gør opkaldet sværere end en besked om det samme, er tempoet: der er ingen pauseknap.
Hvad er telefonangst?
Telefonangst er uro ved at ringe op, ved at tage telefonen, eller ved begge dele. Den rammer ofte folk, der taler ubesværet med de samme mennesker ansigt til ansigt.
Det er værd at sige med det samme, at der ikke findes et indarbejdet klinisk navn for den. Telefonfobi og telephonofobi bruges, men de er ikke dannet i den klassiske tradition, og tilstanden er ikke en egen diagnose. Den regnes som regel til de sociale situationer, hvor uroen viser sig.
Til gengæld er den blevet mere udbredt, ikke mindre – i takt med at det er blevet muligt at klare næsten alt med skrift.
Hvad hedder telefonangst også?
Ordet er sammensat på dansk og har ingen græsk eller latinsk oprindelse ud over selve endelsen -fobi, af græsk phóbos, “frygt”. Det gør det til et af de få navne på sitet, der ikke kan spores til en klassisk rod – ligesom nomofobi, der også er en moderne dannelse.
På dansk siger folk angst for at ringe, telefonskræk eller bange for at tage telefonen.
Telefonfobi symptomer: Det, telefonangsten gør ved kroppen
Symptomer på telefonangst samler sig om selve øjeblikket, hvor der skal trykkes. Nummeret er tastet, og en forestilling om, hvordan det bliver modtaget, når at danne sig, før der sker noget som helst. Det ender med, at opkaldet udskydes eller lægges over på skrift – den udvej, telefonen ikke selv giver.
Opkaldet udskydes. Nummeret er tastet, men der bliver ikke trykket.
Ukendte numre får lov at ringe ud. Og bliver googlet bagefter.
Man øver sætninger. Åbningen, ærindet, afslutningen.
Samtalen køres igennem bagefter. Ofte i timevis, sætning for sætning.
Hvorfor opstår telefonangst?
En telefonsamtale fjerner to ting, som al anden kommunikation har.
Den fjerner ansigtet. I en samtale ansigt til ansigt får du hele tiden svar undervejs – et nik, et smil, en rynke. Det gør det muligt at justere. I telefonen er der kun lyd, og pauser bliver dermed tomme og ulæselige.
Og den fjerner tiden. En besked kan skrives om, læses igennem og sendes, når du er klar. Et opkald kører videre, mens du tænker, og en tøven kan høres.
En besked kan skrives om. Et opkald sender hver eneste tøven med, i samme øjeblik den opstår.
Tilsammen betyder det, at du skal præstere i realtid uden feedback. Det er en usædvanlig kombination, og den forklarer, hvorfor samme ærinde er let at skrive og svært at ringe om.
Undgåelsen er nem her, og det er en del af problemet. Der findes næsten altid et alternativ – en mail, en chat, en formular – så opkaldet kan udskydes i årevis uden konsekvens. Og hver udskydelse gør det næste sværere.
Opkaldet er sjældent hele historien
Går uroen på at blive vurderet bredt, se social angst – telefonangst optræder ofte som en del af den.
Er det at tale foran flere, se taleangst. Er det at være uden sin telefon, se angst for at være uden mobil – den handler om det stik modsatte. Og er det arbejdet, opkaldene hører til, se angst for arbejde.
Telefonfobi behandling: Hvad der hjælper mod telefonangst
Behandling af telefonangst har intet ensartet forløb, men ét greb, der virker for de fleste: at dosere indsatsen i det enkelte opkald, fra det, der ikke betyder noget, til det, der gør. Hyppige, korte opkald flytter mere end sjældne, lange forsøg. Går et opkald skævt, er det ikke et nederlag, bare et opkald, der venter på at blive taget om.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Skriv kun den første sætning ned. Resten klarer samtalen selv.
- Rejs dig op. Stemmen bærer bedre stående, og kroppen bliver mindre spændt.
- Ring inden for ti sekunder efter beslutningen. Betænkningstid tilføjer ikke noget brugbart.
- Lad pauserne være. De føles dobbelt så lange for dig som for den anden.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen er indsatsen i samtalen. Ring til et sted, hvor det ikke betyder noget – en butik om åbningstider, en tidsbestilling, en oplysningstjeneste. Derefter noget med et ærinde, og til sidst det, der er svært.
Hyppighed slår varighed. Fem korte opkald på en uge gør mere end ét langt om måneden, fordi erfaringerne skal ligge tæt nok til at bygge oven på hinanden.
Og så er der efterbearbejdningen. At gennemgå samtalen bagefter føles som læring og er det ikke – det finpudser en dom, ingen har afsagt, og gør næste opkald tungere. Læg den fra dig bevidst.
- Der findes næsten altid et alternativ til opkaldet, og derfor kan det udskydes i årevis uden umiddelbar konsekvens.
- Prisen betales langsomt: jo længere der går, jo større bliver det at ringe – også om noget helt trivielt.
Et job, fravalgt fordi det kræver opkald
Telefonangsten koster, når aftaler aldrig bliver taget, når et job fravælges, fordi det kræver opkald, og når praktiske ting trækker ud i måneder, blot fordi de kræver en samtale i telefonen.
Det kan handle om at gå i stå midt i en sætning, om ikke at kunne se, hvordan det bliver modtaget i den anden ende, eller om simpelthen at blive fanget på det forkerte tidspunkt af et opkald, du ikke så komme.
Det er mest udbredt blandt yngre voksne, som er vokset op med skriftlige alternativer – men det rammer alle aldre, og det siger intet om, hvor social du er i øvrigt.
Ofte stillede spørgsmål om telefonangst
Nej. Der findes ikke et indarbejdet klinisk navn, og tilstanden regnes som regel til de sociale situationer, hvor uroen viser sig.
Fordi det fjerner både ansigtet og tiden. Man får ingen signaler undervejs at justere efter, og hver tøven kan høres i samme øjeblik, den opstår.
Fordi der ikke er noget at aflæse i dem. Ansigt til ansigt fortæller en pause noget; i telefonen er den tom.
Med opkald, hvor det ikke betyder noget – åbningstider, en tidsbestilling. Og hellere fem korte opkald på en uge end ét langt om måneden.
Nej. Det føles som læring, men finpudser en dom, ingen har afsagt, og gør næste opkald tungere at gå i gang med.
Hvad er angst?
Et opkald er uforberedt tale uden et ansigt at aflæse undervejs.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Rethinking Rumination.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.