Nomofobi: Angst for at være uden mobil, og hvad tjekket egentlig gør
Nomofobi er uroen ved at være uden sin telefon. Det interessante er ikke telefonen, men hvad tjekket bruges til – og hvorfor roen efter det holder så kort.
Hvad er nomofobi?
Nomofobi er uro ved at være uden sin mobiltelefon – fladt batteri, glemt derhjemme, ingen dækning, eller blot lagt i en anden lomme end den, den plejer at ligge i.
Det er ikke en klinisk diagnose, og det er værd at vide fra begyndelsen. Ordet beskriver et mønster, som er blevet almindeligt på under to årtier, og det er stadig under beskrivelse.
Det, mønstret handler om, er heller ikke telefonen. Det er, hvad du bruger den til: at kunne nå nogen, blive nået, tjekke om noget er sket, og gøre en ventetid til noget andet end venten.
Hvad hedder nomofobi også?
Her skiller ordet sig ud fra næsten alle andre på denne liste. Det er ikke dannet af græsk eller latin. Det er en sammentrækning af det engelske no mobile phone phobia og opstod i forbindelse med en britisk undersøgelse i slutningen af 2000-tallet.
Det gør det til et af de nyeste ord i familien og et af de få, hvor herkomsten er fuldstændig gennemsigtig.
På dansk siger man mobilangst eller bare angst for at være uden mobil.
Nomofobi symptomer: Sådan begynder reaktionen
Symptomer på nomofobi begynder som en uro i hånden – den søger lommen, uden at nogen beslutning gik forud. Ventetiden er det egentlige udløser, og trangen til at tjekke vokser til en rastløshed, der først lægger sig, når skærmen tændes.
Hånden søger lommen. Uden at det var en beslutning.
Batteriprocenten styrer. Planer justeres efter, om der er strøm nok.
Ventetid udløser det. Kø, bus, elevator – steder hvor der ikke skal noget.
Uden den bliver du rastløs. Ikke ked af det, men urolig og uden sted at placere opmærksomheden.
Hvorfor opstår nomofobi?
En telefon gør noget, ingen tidligere genstand har gjort: Den kan fjerne en ubehagelig fornemmelse på under to sekunder. Keder du dig, er der noget. Er du usikker, er der et svar. Er der ventetid, er den væk.
Det er hurtigere end nogen anden form for lindring, og det er derfor, vanen sætter sig så fast. Kroppen lærer, at der findes en genvej, og at den altid virker.
Telefonen fjerner fornemmelsen, før den når at toppe. Derfor får systemet aldrig at vide, at den ville være gået over af sig selv.
Så bliver uroen aldrig færdig. En følelse, der altid bliver afbrudt, får aldrig lov at falde selv – og næste gang melder den sig lidt hurtigere. Det er nøjagtig samme mekanik som ved anden undgåelsesadfærd, bare med kortere svartid.
For nogle handler det desuden om at være til at nå. Er du den, andre ringer til, hvis noget sker, er telefonen ikke underholdning, men en forbindelse – og det er en anden og tungere ting at undvære.
Er det telefonen eller det, du bruger den til?
Er det bekymringen for, at der sker noget med nogen, se angst for at være alene og bekymring.
Er det trangen til at vide, om andre har skrevet, og hvad de mener, ligger social angst tættere på. Og er det tjekkeriet som mønster, se kontroladfærd.
Nomofobi behandling: Sådan arbejder du med den
Behandling af nomofobi kræver ikke mindre skærmtid samlet, men tid uden telefonen i afgrænsede perioder. Hvor lange de perioder skal være, før de føles trygge, er forskelligt fra situation til situation. En dag med flere tjek end normalt er ikke ensbetydende med, at intet er ændret.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Læg mærke til, hvad du lige mærkede, før du rakte ud. Der er næsten altid noget.
- Vent to minutter, før du tjekker. Trangen topper og falder inden for det.
- Læg telefonen et sted, hvor du skal rejse dig for at nå den.
- Lad ventetid være ventetid én gang om dagen. En kø er nok.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen ligger i tiden uden, ikke i skærmtiden samlet. En time uden telefon er en anden øvelse end en dag med mindre brug – og den første er den, der virker.
Begynd med situationer, hvor det er trygt: en gåtur, et måltid, en time hjemme. Ikke en hel dag, og ikke som en straf. Det er ikke afholdenhed, det handler om, men om at systemet får erfaringer med, at uroen kommer, topper og går igen.
Er det bekymringen for at være uopnåelig, der driver det, virker det bedre at aftale rammerne med dem, det gælder, end at forsøge at holde ud. En besked om, at du er væk i to timer, fjerner problemet frem for at bekæmpe det.
- Ingen anden vane leverer lindring så hurtigt. Det er derfor, den sætter sig så fast, og det er ikke et spørgsmål om viljestyrke.
- Netop derfor virker det ikke at bruge mindre tid samlet. Det, der flytter noget, er at lade enkelte fornemmelser blive færdige uden afbrydelse.
Blikket, der søger skærmen
En samtale, der kun bliver halvt fulgt, fordi blikket søger skærmen. En søvn, der bliver kortere og kortere. Følelsen af aldrig rigtig at have fri, selv når telefonen ligger stille.
Nogle tjekker for ikke at gå glip af noget; andre for at kunne nås, hvis der sker noget derhjemme; og for en del handler det mindre om indholdet på skærmen end om at slippe for at være alene med egne tanker uden noget at lægge dem på.
Det rammer alle aldre, og det er hyppigheden af tjek, ikke antallet af timer, der afslører mønstret.
Den her er én af mange. Oversigten over fobier samler dem, der er beskrevet hver for sig.
Ofte stillede spørgsmål om nomofobi
Ordet er en sammentrækning af engelsk no mobile phone phobia og opstod i slutningen af 2000-tallet. Det er altså ikke dannet af græsk som de fleste andre fobinavne.
Nej. Det beskriver et mønster, som er blevet almindeligt på under to årtier, men det er ikke en klinisk kategori.
Fordi tjekket fjerner fornemmelsen, før den når at toppe. Systemet får aldrig at vide, at den ville være gået over af sig selv, og næste gang kommer den hurtigere.
Mindre end du skulle tro. Det er hyppigheden af tjek og ikke timerne, der driver mønstret – derfor virker det bedre at lade enkelte perioder være helt uden.
Så virker det bedre at aftale rammerne med dem, det gælder, end at forsøge at holde ud. En besked om, at du er væk i to timer, fjerner problemet i stedet for at bekæmpe det.
Hvad er angst?
Telefonen er blevet den udvej, andre situationer ikke har.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- The effects of safety behaviors during exposure therapy for anxiety: Critical analysis from an inhibitory learning perspective.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.