Hvad er antropofobi?

Antropofobi er angst for mennesker. Ikke for at optræde, ikke for at blive bedømt, men for tilstedeværelsen af andre.

Det er dét, der gør den anderledes end de fleste sociale vanskeligheder. De handler om, hvad andre tænker. Denne handler om, at der er nogen – og den kan udløses af ét enkelt menneske i et rum, hvor ingen siger noget.

Ordet bruges ikke meget i dansk klinisk sprog, og det gør det svært at få øje på. Mange får det oversat til generthed, og det er ikke det samme.

Hvad hedder angst for mennesker også?

Det kliniske navn er antropofobi, af græsk ánthrōpos, “menneske” – samme rod som i antropologi – sammen med phóbos, “frygt”.

Stavemåden anthropofobi ses også. På dansk siger man menneskefobi eller bare bange for mennesker.

Antropofobi symptomer: Hvad du kan lægge mærke til

Symptomer på antropofobi kræver ikke et publikum. Så snart der er nogen i rummet, går aflæsningen af blikke og afstand i gang, den bliver til en opgave, der ikke kan lægges fra sig, og lettelsen ved at være alene er det, der til sidst bliver tydeligst.

Én person kan være nok. Det kræver ikke en forsamling.

Blikket søger væk. Øjenkontakt er den del, der koster mest.

Kroppen registrerer afstand. Hvor tæt kan nogen komme, og hvornår.

Alene er en lettelse. Ikke ensomhed, men noget der ligner hvile.

Hvorfor opstår antropofobi?

Mennesker læser hinandens tilstand hele tiden og gør det uden at beslutte det. Ansigter, tonefald, retning i kroppen – det kører i baggrunden, så længe der er nogen til stede.

Hos nogle kører den aflæsning i et tempo, der ikke lader sig slukke. Så bliver et andet menneske ikke selskab, men en opgave, der skal løses hele tiden. Det er trættende længe før, det bliver skræmmende.

Andre mennesker er ikke selskab her. De er noget, der skal aflæses, og det arbejde stopper ikke, mens de er der.

Derfor er lettelsen ved at være alene så tydelig. Det er ikke, at du ikke vil have selskab. Det er, at opgaven holder op.

Og derfor giver det ingen mening at sige, at du bare skal komme mere ud. Mere af det samme uden ændring i, hvordan det gribes an, gør trætheden større, ikke mindre.

Grænsen mellem antropofobi og social angst

Går uroen på at blive vurderet, ligger social angst tættere på – det er den langt hyppigere tilstand, og den er beskrevet grundigere.

Er det mængden og trængslen, se angst for folkemængder. Er det at skulle tale foran andre, se taleangst. Og er det berøringen, se berøringsangst.

Antropofobi behandling: Hvad der virker

Nærvær uden opgave er et tidligere skridt end samtale i behandling af antropofobi, og hvor lang tid det tager, varierer meget fra person til person. Skridtene tælles i, hvor meget der kræves i selskab med andre – doseret og gentaget over tid. Vinder trætheden en dag, er det ikke bevis for, at ugerne før den ikke gjorde en forskel.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Når der er nogen i rummet
  • Giv opmærksomheden en opgave udenfor – noget at kigge på, noget at gøre med hænderne.
  • Se på næseryggen frem for i øjnene. Det ser ens ud udefra og koster langt mindre.
  • Lad udåndingen være den lange del, og lad skuldrene falde.
  • Sæt en tid på: femten minutter, og så kan du gå. En kendt slutning gør begyndelsen lettere.

Det, der flytter noget over tid

Doseringen er nærvær, ikke samtale. At være i samme rum uden at skulle sige noget er et helt andet skridt end at føre en samtale, og det er dét, der kommer først.

En café med en bog. En biograf. En gåtur ved siden af nogen frem for over for dem. Alle sammen situationer med mennesker og uden opgave.

Derefter kommer korte udvekslinger med en tydelig slutning: en ekspedition, en hilsen, et spørgsmål om vej. Det, der gør dem brugbare, er netop, at de slutter af sig selv.

Hvilen efter er en del af regnestykket
  • Trætheden efter socialt samvær er reel her og skal planlægges, ikke bekæmpes.
  • Uden den kommer næste gang til at koste mere – og det er dét, der får folk til at holde op undervejs.

Dagen, der lægges uden om andre mennesker

Hvornår afgør frygten for mennesker hele dagens indretning? Når indkøb lægges på skæve tidspunkter, arbejde vælges efter mængden af kontakt, og døren helst ikke åbnes.

Det kan være øjenkontakten, det handler om, eller afstanden til den anden. Ofte er det slet ikke noget bestemt ved personen, men det at du aldrig kan holde op med at aflæse, så længe nogen er i nærheden.

Det siger intet om, hvor meget du holder af de mennesker, du har. Det er situationen, ikke personerne, der koster.

Mønstret er det samme, uanset hvad frygten retter sig mod. Se listen over dem alle: fobier.

Ofte stillede spørgsmål om antropofobi

Ordet kommer af græsk ánthrōpos (menneske) og phóbos (frygt). På dansk hedder det menneskefobi eller angst for mennesker.

Nej. Social angst handler om at blive vurderet. Her er problemet, at der er nogen til stede overhovedet – også når ingen ser på dig.

Generthed går over, når du kender folk. Det gør det her sjældent, fordi det ikke er usikkerheden, men selve nærværet, der koster.

Fordi aflæsningen af andre mennesker kører hele tiden og ikke kan slukkes. Det er et stykke arbejde, der varer lige så længe, som de er der.

Med nærvær uden opgave: en café med en bog, en biograf, en gåtur ved siden af nogen. Samtalen kommer senere – den er et andet og større skridt.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Patienthåndbogen:sundhed.dk
    Angst og nervøsitet.
  2. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  3. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming