Hvad er androfobi?

Androfobi er angst for mænd: uro, kropslig aktivering eller trang til at komme væk i selskab med mænd, også dem du kender og holder af.

Der er én skelnen, der skal ligge helt fast, før noget andet giver mening. Androfobi er ikke det samme som modvilje mod mænd. Modvilje er en holdning, du kan diskutere og være uenig i. Det her er en reaktion i kroppen, som melder sig uden at spørge.

Forskellen mærkes tydeligst i, hvad den koster. Du kan sagtens have androfobi og samtidig holde meget af de mænd, du har omkring dig – og netop derfor gør reaktionen ondt.

Hvad hedder angst for mænd også?

Ordet kommer af græsk anḗr, i bøjet form andrós, “mand” – samme rod som i navnet Anders – sammen med phóbos, “frygt”.

Arrhenfobi bruges også, af árrhēn, som ligeledes betyder mand eller hankøn. På dansk siger man mandefobi eller bange for mænd.

Den modsatte tilstand, angst for kvinder, hedder gynofobi.

Androfobi symptomer: De tegn, der går igen

Symptomer på androfobi retter sig mod træk snarere end mod personen. Størrelse og stemmeleje registreres, før noget er sagt, kroppen konkluderer fare ud fra dem alene, og undgåelsen rammer også mænd, du rent faktisk holder af.

Størrelsen registreres først. Højde, drøjde, hvor meget plads nogen fylder.

Stemmen betyder mere end ordene. En dyb eller hævet stemme sætter reaktionen i gang uanset indhold.

Rummet aflæses. Hvor er døren, og hvem står imellem.

Det gælder også dem, du kender. Og det er dét, der giver skyldfølelsen bagefter.

Hvorfor opstår androfobi?

For mange er der noget i baggrunden. En overskridelse, en opvækst med en voksen, der var uforudsigelig, eller en periode hvor det var utrygt at være i samme rum som nogen bestemt.

Når det er tilfældet, generaliserer nervesystemet. Det gemmer ikke personen, men træk ved personen – statur, stemmeleje, en måde at bevæge sig på. Derefter reagerer det på trækkene, uanset hvem der har dem.

Systemet gemte ikke et menneske. Det gemte nogle kendetegn, og de findes hos mennesker, der ikke har gjort noget.

Er der en konkret hændelse bag, opfører reaktionen sig ofte ikke som en fobi, men som noget andet – se PTSD. Det er en vigtig skelnen, fordi det, der hjælper, ikke er det samme.

For andre er der ingen enkelt begivenhed. Så kan det handle om en opvækst uden mænd tæt på, om en generel høj alarmberedskab, eller om år med historier og advarsler, der har sat sig.

Undgåelsen gør resten. Færre situationer, færre samtaler, og dermed færre erfaringer, der kunne have vist noget andet.

Når uroen gælder noget andet end mænd

Går uroen på at blive vurderet, uanset hvem der gør det, ligger social angst tættere på.

Er det nærhed og forhold, se forholdsangst. Er det det seksuelle, se angst for intimitet. Og er det berøringen i sig selv, se berøringsangst.

Androfobi behandling: Det, der plejer at flytte noget

Ligger der en konkret hændelse bag angst for mænd, skal behandling af androfobi begynde et andet sted end ved almindelig fobiøvelse. Fremskridt bygger på at dosere rammen omkring mødet og gentage det med de samme mennesker igen og igen. En samtale, der går dårligere end den sidste, viser ikke, at intet af det tidligere er blevet lettere.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 8 sekunder ud.

Når kroppen reagerer på nogen, der intet har gjort
  • Sig indvendigt, hvad du reagerer på – højden, stemmen, afstanden. Det, der får navn, fylder mindre.
  • Vælg din plads bevidst: en fri side, en synlig dør, en bordkant imellem.
  • Forlæng udåndingen, og lad skuldrene falde.
  • Bliv siddende, mens bølgen topper. Den er kortere, end den føles.

Det, der flytter noget over tid

Doseringen ligger i rammen, ikke i personen. En samtale med en tydelig anledning og en tydelig slutning er lettere end en uformel. Et offentligt sted er lettere end et privat. Ved siden af hinanden er lettere end over for.

Og gentagelserne skal være med de samme mennesker. Det er en af de få fobier, hvor det gør en stor forskel: kendskab til en enkelt person leverer den slags oplysning, som ingen mængde generelle erfaringer kan.

Er der en hændelse i baggrunden, som stadig fylder – påtrængende erindringer, mareridt, en krop der reagerer, som var det nu – så er det den, arbejdet skal begynde med. Der findes tilgange rettet netop mod det, og de er noget andet end almindelig fobiøvelse.

Skyldfølelsen hører med
  • At reagere på nogen, der ikke har gjort noget, giver næsten altid dårlig samvittighed bagefter.
  • Den samvittighed er værd at lægge fra sig. En kropslig reaktion er ikke en dom over noget menneske, og den siger intet om, hvad du mener.

Fravalgte arbejdspladser og fester

Arbejdspladser fravælges. En håndværker eller behandler bliver aldrig bestilt. En fest springes over. Androfobien har lagt sig ind over, hvor du kan være.

Fysisk styrke og størrelse skræmmer nogle; uforudsigelighed er nok for andre. Ofte handler det slet og ret om at stå alene i et rum med nogen, du ikke selv har valgt at være der med.

Det rammer både kvinder og mænd – også mænd kan have androfobi – og det siger intet om, hvad du mener om nogen. Reaktionen er hurtigere end holdningen og skal ikke forveksles med den.

Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.

Ofte stillede spørgsmål om androfobi

Ordet kommer af græsk anḗr, bøjet andrós (mand), og phóbos (frygt). Angst for kvinder hedder tilsvarende gynofobi.

Nej. Modvilje er en holdning. Androfobi er en kropslig reaktion, som melder sig uden at spørge – også over for mænd, du holder af.

Fordi nervesystemet ikke gemmer personer, men kendetegn – statur, stemmeleje, bevægelser. Derefter reagerer det på kendetegnene, uanset hvem der har dem.

Ja. Den er ikke knyttet til køn hos den, der oplever den, og siger intet om seksualitet eller holdninger.

Er der påtrængende erindringer, mareridt eller en krop, der reagerer som var det nu, opfører det sig ikke som en fobi. Så er det den del, arbejdet skal begynde med.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. Patienthåndbogen:sundhed.dk
    Angst og nervøsitet.
  2. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  3. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming