Taphofobi: Angst for at blive begravet levende, og en frygt med historie
Angst for at blive begravet levende er en af de få fobier med en dokumenteret historisk baggrund. Faren er væk – reaktionen er ikke, og der er en grund til det.
Hvad er taphofobi?
Taphofobi er frygten for at blive begravet levende. Ordet bruges også bredere om uro ved grave, kirkegårde og begravelser.
Den er usædvanlig blandt fobier ved at have en påviselig historisk baggrund. I 1700- og 1800-tallet var det vanskeligere at fastslå med sikkerhed, at nogen var død, og frygten var udbredt nok til at sætte sig i kulturen – der blev bygget kister med klokkesnore og lavet ordninger med ventetid før begravelse.
Faren er væk i dag. Frygten er ikke, og det er værd at forstå hvorfor.
Hvad hedder taphofobi også?
Ordet kommer af græsk táphos, “grav” eller “begravelse”, sammen med phóbos, “frygt”. Stavemåden taphephobia ses på engelsk.
På dansk er der ikke noget fast ord. Folk siger angst for at blive begravet levende eller angst for kirkegårde, alt efter hvad det er.
Taphofobi symptomer: Sådan begynder angst for at blive begravet levende
Symptomer på taphofobi kommer sjældent midt på dagen. Tanken melder sig i mørket som en detaljeret scene, og jo længere den får lov at køre, jo mere overbevisende føles den. Bagefter kommer tavsheden – de fleste taler ikke om det, fordi frygten lyder gammeldags, og det holder den ved lige.
Tanken er detaljeret. Den udspiller sig som en scene, ikke som en bekymring.
Den kommer om natten. Sjældent midt i en travl dag.
Kister og kremering fylder. Praktiske beslutninger bliver svære at tage.
Man taler ikke om det. Fordi det lyder gammeldags og urimeligt.
Hvorfor opstår taphofobi?
Frygten samler tre ting, der hver for sig er blandt de kraftigste, der findes.
At være lukket inde. Det er kernen i angst for lukkede rum og handler om ikke at kunne komme ud.
At være uden luft. Alt der rører ved vejrtrækningen, behandles øjeblikkeligt og uden vurdering.
At være ved bevidsthed. Selve pointen i frygten er, at du er vågen – og at ingen ved det.
Frygten er ikke at dø. Den er at være vågen bagefter, uden at nogen ved det, og uden at kunne sige det.
Det er kombinationen, der gør den så kraftig. Hver af de tre er nok til at drive en fobi alene; samlet giver de den mest fuldstændige udgave af at være uden udvej, du kan forestille dig.
Og derfor holder den ved, selv om risikoen er væk. Fobier bygger ikke på sandsynlighed, men på hvor uudholdelig forestillingen er – og der har denne ikke mange konkurrenter.
I dag går den for de fleste ikke på begravelsen, men på det, den står for. Går du den efter, ligger der som regel en frygt for at være hjælpeløs, uden at nogen opdager det.
Det lukkede rum, døden eller mørket
Er det det lukkede rum, se angst for lukkede rum – den er den nærmeste slægtning.
Er det døden i sig selv, se dødsangst. Er det mørket, se mørkerædsel. Og er det at være alene uden nogen til at gribe det, se angst for at være alene.
Taphofobi behandling: Hvor arbejdet begynder
Der er intet konkret at møde og øve sig på ved taphofobi, og behandling af taphofobi følger derfor ikke én fast metode. Fremgangen ligger i at arbejde med delene hver for sig – det lukkede rum, vejrtrækningen, de praktiske beslutninger – i det tempo, der kan bæres. Kommer scenen tilbage en nat, betyder det ikke, at arbejdet med de andre dele er spildt.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Stop billedet frem for at føre det til ende. Detaljerne er det, der gør det ubærligt.
- Rejs dig og tænd lys. Kroppen skal have en anden situation at forholde sig til.
- Træk vejret roligt gennem næsen – det svarer direkte på den del, der handler om luft.
- Læg mærke til, at tanken kom om natten. Det siger noget om tilstanden, ikke om risikoen.
Det, der flytter noget over tid
Her er der ikke noget at eksponere sig for, og derfor virker almindelig fobiøvelse dårligt. Det, der flytter noget, er at arbejde med de dele, forestillingen er bygget af.
Er det det lukkede rum, kan du dosere det: små rum, elevatorer, en scanner. Er det luften, kan du arbejde med vejrtrækningen. Begge dele er konkrete og lader sig øve.
Dertil kommer det praktiske. For nogle løser det en stor del at træffe beslutningen om, hvad der skal ske – og skrive den ned. Det lyder nøgternt, og det virker, fordi det giver indflydelse på noget, der ellers er helt uden for ens kontrol.
Og så er der natten. Denne frygt melder sig næsten altid, når du ligger ned i mørke, og det er ikke tilfældigt. En stor del af arbejdet ligger i søvn og i, hvad du gør, når du vågner.
- Faren er reelt væk, og det ændrer sjældent noget ved frygten. Det er ikke fordi du ikke har forstået det.
- Fobier bygger på, hvor uudholdelig forestillingen er, ikke på hvor sandsynlig den er – og her har forestillingen få konkurrenter.
Det lyder gammeldags, men mekanikken er det ikke
Nætter, der bliver korte. Begravelser, du ikke kan tage til. Praktiske beslutninger, der bliver udskudt år efter år. På et tidspunkt holder det op med bare at være ubehag og begynder at koste noget.
Det kan være det lukkede rum i sig selv, eller manglen på luft. Men den udgave, der oftest gemmer sig bag de andre, er frygten for at ligge hjælpeløs, uden at nogen ved det.
Det bliver sjældent nævnt, fordi det lyder gammeldags. Mekanikken bag den er hverken gammeldags eller usædvanlig.
Ofte stillede spørgsmål om taphofobi
Ordet kommer af græsk táphos (grav) og phóbos (frygt). Det bruges både om frygten for at blive begravet levende og bredere om uro ved grave og kirkegårde.
Ja. I 1700- og 1800-tallet var det vanskeligere at fastslå død med sikkerhed, og frygten satte sig i kulturen – blandt andet i kister med klokkesnore.
Fordi fobier bygger på, hvor uudholdelig forestillingen er, ikke på hvor sandsynlig den er. Her har forestillingen få konkurrenter.
Tre ting samtidig: at være lukket inde, at være uden luft, og at være ved bevidsthed uden at nogen ved det. Hver af dem kan drive en fobi alene.
Arbejde med de dele, forestillingen er bygget af – det lukkede rum og vejrtrækningen – og træffe de praktiske beslutninger skriftligt. Det giver indflydelse, hvor der ellers ingen er.
Hvad er angst?
Frygten handler om at være fanget uden at kunne gøre opmærksom på sig selv.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.