Lyssofobi: Angst for at blive sindssyg, og hvad tanker faktisk betyder
Angst for at miste forstanden har et logisk træk, der er værd at kende: den, der frygter at være ved at blive sindssyg, er optaget af sin egen tilstand – og det er netop dét, tilstanden ikke medfører.
Hvad er lyssofobi?
Lyssofobi er frygten for at miste forstanden – for at være ved at blive sindssyg, for at tabe kontrollen over dine tanker, eller for at gøre noget, du ikke kan stå inde for.
Den melder sig ofte i perioder med høj uro, og den knytter sig næsten altid til én bestemt ting: en tanke, der kom af sig selv, og som var ubehagelig nok til at gøre indtryk.
Ordet har historisk også dækket frygt for hundegalskab, altså rabies. De to betydninger hænger sammen i roden, men det er den første, der er relevant i dag.
Hvad hedder angst for at blive sindssyg også?
Ordet kommer af græsk lýssa, som betyder raseri og galskab – og som samtidig var grækernes ord for hundegalskab. Det er derfor, ordet dækker begge dele. Den virusgruppe, der giver rabies, hedder den dag i dag lyssavirus efter samme ord.
Du møder også maniafobi og dementofobi om frygten for at miste forstanden. På dansk siger man angst for at blive sindssyg eller bange for at blive skør.
Lyssofobi symptomer: Hvad du kan lægge mærke til
Symptomerne på lyssofobi begynder med én tanke, hjernen leverede uden at blive bedt om det. Tanken bliver læst som en oplysning om, hvem du er, og reaktionen bliver et selvtjek, der gør spørgsmålet mere presserende for hver gang, det gentages.
Én tanke sætter det i gang. Ikke en tilstand, men et enkelt indfald.
Man tjekker sig selv. Er jeg mig selv lige nu, tænker jeg normalt.
Uvirkelighed forstærker det. En fornemmelse af afstand til verden læses som et tegn.
Man siger det ikke. Af frygt for, at det bekræfter noget.
Hvorfor opstår lyssofobi?
Alle mennesker får tanker, de ikke har bestilt. Voldsomme, upassende, meningsløse. Det er en normal egenskab ved en hjerne, der hele tiden genererer indhold, og de fleste lader dem passere uden at bemærke dem.
Frygten opstår, når en sådan tanke bliver behandlet som en oplysning. Hvis den kunne komme, hvad siger det så om mig – og derfra er der ikke langt til at holde øje med, om der kommer flere.
At holde øje med dine egne tanker garanterer, at du finder noget. Det er ikke et fund; det er en søgning.
Og her er det logiske træk, der er værd at hæfte sig ved. Frygten for at miste forstanden forudsætter, at du iagttager din egen tilstand og finder den forkert. Netop den evne – at kunne se sig selv udefra og blive bekymret – er dét, alvorlige tilstande af den type kendetegnes ved at mangle.
Bekymringen taler altså imod sit eget indhold. Det fjerner ikke uroen, men det er et holdepunkt, når den melder sig.
Uvirkelighedsfølelse gør det sværere. Under vedvarende høj aktivering kan verden føles fjern og uklar, og den fornemmelse bliver let læst som et tegn på, at noget skrider. Den er ubehagelig og velkendt – se uvirkelighedsfølelse.
Tanken kommer igen – er det tvangstanker?
Kommer tankerne igen og igen, og gør du noget for at neutralisere dem, ligner det tvangstanker mere end en fobi – se også tvangstanker om at skade nogen.
Kommer det i anfald med hjertebanken og en fornemmelse af at miste kontrollen, se panikanfald. Og fylder bekymringerne bredt, se generaliseret angst, som tidligere blev kaldt bekymringsangst.
Lyssofobi behandling: Sådan kan den behandles
Behandling af lyssofobi handler ikke om at besvare tanken, men om at give den en anden status: en tanke i stedet for en oplysning. Det, der rykker noget, består i at lade tanker stå ubesvaret gentagne gange, til de mister deres vægt. En nat med mange selvtjek betyder ikke, at intet er flyttet sig.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 ind · 4 hold · 4 ud · 4 hold
- Lad den stå uden at gøre noget ved den. En tanke, der ikke får svar, mister sin vægt.
- Lad være med at tjekke, om du stadig er dig selv. Tjekket er det, der holder spørgsmålet åbent.
- Sæt fødderne i gulvet og navngiv fem ting i rummet.
- Forlæng udåndingen. Uvirkelighedsfornemmelsen aftager, når aktiveringen gør.
Det, der flytter noget over tid
Det, der virker, er at ændre status på tankerne frem for at bekæmpe dem. En tanke er ikke en hensigt, ikke et varsel og ikke en oplysning om, hvem du er. Den er indhold, hjernen producerer, og indholdet er ikke altid pænt.
I praksis betyder det at skære i to ting: selvtjekket og beroligelsen. Begge dele giver ro i minutter og gør spørgsmålet lidt mere presserende næste gang.
Og så gælder det om at sige det højt til nogen. Netop denne frygt lever af tavshed, fordi den handler om, hvad andre ville tænke, hvis de vidste det.
- At kunne iagttage din egen tilstand og blive urolig over den er en evne – og det er den evne, de tilstande du frygter, kendetegnes ved at mangle.
- Det fjerner ikke uroen. Men det er et holdepunkt, der holder, hver gang den melder sig.
Prisen for at holde tankerne på afstand
Nætter, der går med at tjekke, om du stadig er dig selv. Samtaler, du undgår, fordi indholdet føles for stort at sige højt. En hverdag, der bliver mindre og mindre, bare for at holde tankerne på afstand.
Det, tankerne kredser om, er sjældent tilfældigt: at gøre skade på nogen, at blive indlagt, eller at forsvinde fra sig selv uden engang at opdage det. Fælles for dem er det samme værste scenarie – at miste sig selv, uden selv at vide det.
Det er langt mere udbredt, end nogen siger højt, netop fordi indholdet føles afslørende. Det første, der som regel letter noget, er at sige det til et andet menneske.
Ofte stillede spørgsmål om lyssofobi
Ordet kommer af græsk lýssa, der betyder raseri og galskab og samtidig var ordet for hundegalskab. Virusgruppen bag rabies hedder derfor stadig lyssavirus.
Nej. Alle mennesker får tanker, de ikke har bestilt. Forskellen ligger i, om de bliver behandlet som en oplysning – ikke i, om de opstår.
Fordi frygten forudsætter, at du iagttager din egen tilstand og bliver urolig over den. Netop den evne kendetegner de tilstande, du frygter, ved at mangle.
Den er velkendt ved vedvarende høj aktivering og bliver let læst som et tegn. Den aftager, når aktiveringen gør.
At holde op med at tjekke, om du stadig er dig selv, og at sige det højt til nogen. Frygten lever af tavshed, fordi indholdet føles afslørende.
Hvad er angst?
Frygten retter sig mod dine egne tanker, og dem kan du ikke gå væk fra.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Morbid preoccupations, health anxiety and reassurance: a cognitive-behavioural approach to hypochondriasis.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.