Gynofobi: Angst for kvinder, og hvad reaktionen ikke er
Angst for kvinder er en kropslig reaktion, ikke et standpunkt. Den melder sig over for mennesker, der ikke har gjort noget – og det er dét, der gør den svær at forklare.
Hvad er gynofobi?
Gynofobi er angst for kvinder: uro, kropslig aktivering eller trang til at komme væk i selskab med kvinder – også dem, du kender godt.
Én skelnen skal ligge fast, før noget andet giver mening. Gynofobi er ikke det samme som modvilje mod kvinder. Modvilje er en holdning, du kan være uenig i og diskutere. Det her er en reaktion, der melder sig uden at spørge, og som ofte gør ondt netop fordi du holder af den, den rammer.
Den forveksles desuden tit med generthed. Forskellen er, at generthed går væk, når du lærer folk at kende. Det gør det her sjældent.
Hvad hedder angst for kvinder også?
Ordet kommer af græsk gynḗ, “kvinde”, i bøjet form gynaikós – samme rod som i gynækologi – sammen med phóbos, “frygt”. Formen gynefobi bruges om det samme.
Den modsatte tilstand, angst for mænd, hedder androfobi. Og gælder uroen særligt kvinder, du er tiltrukket af, hører det snarere under venustrafobi.
Gynofobi symptomer: Sådan melder den sig
Symptomerne på gynofobi er kropslige, ikke en holdning: en stemme, der ændrer sig, situationer, der bliver sorteret, og en reaktion, der melder sig uden at spørge – også over for kvinder, du kender og holder af. Systemet har gemt et træk ved en situation, ikke et menneske, og derfor rammer det ofte nogen, der intet har med sagen at gøre.
Det gælder også dem, du kender. Kolleger, familie, en chef.
Stemmen ændrer sig. Man hører sig selv tale anderledes end ellers.
Situationer sorteres. En-til-en er sværere end i en gruppe – eller omvendt.
Skyldfølelsen kommer bagefter. Fordi reaktionen ikke passer på personen.
Hvorfor opstår gynofobi?
For mange er der noget i baggrunden: en opvækst med en voksen, der var uforudsigelig, en periode med hård kritik, en afvisning der satte sig, eller en overskridelse.
Når det er tilfældet, generaliserer nervesystemet. Det gemmer ikke personen, men træk ved situationen – et stemmeleje, en måde at kigge på, en bestemt slags samtale. Derefter reagerer det på trækkene hos mennesker, der intet har med sagen at gøre.
Systemet gemte en situation, ikke et menneske. Derfor rammer reaktionen nogen, der aldrig har haft del i den.
Er der en konkret hændelse bagved, opfører reaktionen sig ofte ikke som en fobi. Er der påtrængende erindringer, mareridt eller en krop, der reagerer som var det nu, se PTSD – det er den del, arbejdet skal begynde med.
For andre er der ingen enkelt begivenhed, men en opvækst med lidt omgang med kvinder, en skoletid hvor det gik galt, eller en generelt høj beredskabstilstand, hvor det bare blev denne adresse.
Og undgåelsen former resten: færre samtaler, færre erfaringer, og dermed intet, der kan korrigere reaktionen.
Ofte er det vurderingen og ikke kønnet
Går uroen på at blive vurderet af alle, ligger social angst tættere på og er langt hyppigere.
Er det nærhed og forhold, se forholdsangst. Er det det seksuelle, se angst for intimitet. Er det mennesker som sådan, se angst for mennesker. Og er det berøring, se berøringsangst.
Gynofobi behandling: Hvad der kan øves
I behandling af gynofobi doseres rammen, ikke personen: kort frem for langt, offentligt frem for privat, med de samme mennesker igen og igen. Det er gentagelser, der giver systemet ny information om personen bag reaktionen. Går en samtale galt, er det ikke bevis på, at intet er rykket sig.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 8 sekunder ud.
- Sæt indvendigt navn på, hvad du reagerer på – tonefaldet, situationen, nærheden.
- Vælg din placering: ved siden af frem for over for, med en fri side.
- Stil et spørgsmål. Opmærksomhed udad er den ene retning, der virker.
- Bliv siddende, mens bølgen topper. Den er kortere, end den føles.
Det, der flytter noget over tid
Doseringen ligger i rammen, ikke i personen. En samtale med et formål og en tydelig slutning er lettere end en løs. Et offentligt sted er lettere end et privat. Kort er lettere end langt.
Og gentagelserne skal helst være med de samme mennesker. Kendskab til én person leverer den slags oplysning, som ingen mængde tilfældige møder kan give – og det er dét, der får generaliseringen til at give slip.
Ligger der en hændelse bagved, som stadig fylder, hører den til først. Almindelig fobiøvelse er ikke det rigtige greb der.
- At reagere på nogen, der intet har gjort, giver næsten altid dårlig samvittighed bagefter.
- En kropslig reaktion er ikke en dom over noget menneske og siger intet om, hvad du mener. Den er hurtigere end holdningen og skal ikke forveksles med den.
Det koster arbejdspladser og venner
Arbejdspladser bliver fravalgt. En behandler får aldrig bestilt en tid. Et socialt liv bliver langsomt mindre.
At blive vurderet er hårdt for nogen. For andre er det afvisningen selv. Men bag begge er der ofte noget ældre: en nærhed, der engang kostede for meget, og som kroppen stadig husker.
Det rammer både mænd og kvinder – også kvinder kan have gynofobi – uden at det handler om seksualitet eller om, hvad du mener om nogen.
Ofte stillede spørgsmål om gynofobi
Ordet kommer af græsk gynḗ, bøjet gynaikós (kvinde), og phóbos (frygt). Angst for mænd hedder tilsvarende androfobi.
Nej. Modvilje er en holdning. Gynofobi er en kropslig reaktion, som melder sig uden at spørge – også over for kvinder, du holder af.
Generthed går væk, når du lærer folk at kende. Det gør det her sjældent, og det er den tydeligste forskel.
Ja. Den er ikke knyttet til køn hos den, der oplever den, og siger intet om seksualitet.
Er der påtrængende erindringer, mareridt eller en krop, der reagerer som var det nu, opfører det sig ikke som en fobi. Så er det den del, arbejdet skal begynde med.
Hvad er angst?
Uro knyttet til bestemte mennesker følger de samme spor som uro knyttet til alt muligt andet.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.