Gerascofobi: Angst for at blive gammel, og tiden der ikke kan forhandles
Angst for at blive gammel rammer sjældent de gamle. Den rammer midt i livet – der hvor forandringen begynder at kunne ses, og hvor der ikke er noget at gøre ved den.
Hvad er gerascofobi?
Gerascofobi er frygten for at blive gammel – for at ældes, for at miste funktioner, for at blive en anden end den, du har været.
Den har et træk, ingen anden fobi har: Objektet kan ikke undgås. En hund kan du gå udenom. Alderen kommer, uanset hvad du gør, og den kommer hver eneste dag.
Derfor opfører den sig anderledes. Der er ikke en situation at forberede dig på – der er en retning, du allerede bevæger dig i.
Hvad hedder angst for at blive gammel også?
Ordet kommer af græsk gēráskō, “jeg ældes”, sammen med phóbos, “frygt”.
Gerontofobi bruges tit om det samme, men det er upræcist. Det ord dækker snarere frygt for eller modvilje mod gamle mennesker – altså andre – mens gerascofobi handler om ens egen aldring. De to bliver ofte blandet sammen.
På dansk siger man aldringsangst eller bange for at blive gammel.
Gerascofobi symptomer: De tegn, der går igen
Symptomerne på gerascofobi viser sig sjældent som en pludselig frygt, men som en vedvarende sortering: Spejlet bliver et tjek for forandringer, fødselsdage bliver tunge, og fremtiden bliver til konkrete scenarier i stedet for planer. Det, kroppen reagerer på, er ikke en situation, men en retning, den allerede bevæger sig i – og derfor er der intet enkelt øjeblik at forberede sig på.
Fødselsdage bliver svære. Særligt runde, og ofte i ugerne før.
Spejlet bliver et tjek. Man leder efter forandringer frem for at se.
Man sammenligner sig bagud. Med sig selv for ti år siden, ikke med jævnaldrende.
Fremtiden bliver konkret. Ikke som planer, men som scenarier.
Hvorfor opstår gerascofobi?
Frygten handler sjældent om tallet. Går du den efter, ligger der som regel én af tre ting bag.
Tab af funktion. Ikke at kunne det, du kunne – fysisk, mentalt, socialt.
Tab af betydning. At blive overset, at blive irrelevant, at være færdig med det, du var kendt for.
Afhængighed. At skulle bede om hjælp til noget, du selv har klaret.
Det er sjældent årene. Det er tanken om at skulle bede om hjælp til noget, du altid selv har klaret.
Derfor rammer den ofte i fyrrerne og halvtredserne frem for senere. Det er dér, forandringen bliver synlig for første gang, og dér du begynder at regne baglæns i stedet for forlæns.
Og derfor er beroligelse så virkningsløs. At blive fortalt, at du ser godt ud for din alder, besvarer et andet spørgsmål end det, uroen stiller.
Undgåelsen tager en særlig form her: du undgår ikke situationer, du undgår at se på det. Ingen planer for de næste tyve år, ingen samtaler om det, ingen overvejelser om hvad du faktisk vil have ud af dem.
Aldring er ikke det samme som død
Er det døden, se dødsangst – de to hænger sammen, men er ikke det samme. Aldring handler om at leve videre som en anden.
Er det sygdom, se angst for at blive syg og helbredsangst. Er det hukommelsen, se glemsomhed. Og er det at ende alene, se angst for ikke at finde en partner.
Gerascofobi behandling: Det, der rykker over tid
Behandling af gerascofobi handler om at gøre det abstrakte konkret, for der er intet objekt at øve sig på: styrketræning mod tab af funktion, relationer mod tab af betydning. Det, der virker, er derfor det, der gentages som en del af hverdagen, ikke en enkelt indsats. En tung fødselsdag betyder ikke, at intet er flyttet sig.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Sæt navn på hvilken af de tre det er: funktion, betydning eller afhængighed.
- Læg spejlet fra dig. Tjek efter forandringer holder spørgsmålet åbent.
- Gør noget kropsligt i ti minutter. Aktivering falder gennem bevægelse.
- Skriv én ting ned, du vil bruge det kommende år på. Retning er modgiften til drift.
Det, der flytter noget over tid
Her er der ikke noget objekt at eksponere sig for, og derfor virker almindelig fobiøvelse dårligt. Det, der flytter noget, er at gøre det abstrakte konkret.
Er det funktionstab, er styrketræning og kondition ikke et symbolsk svar – det er et bogstaveligt et. Det er et af de få steder, hvor du rent faktisk kan påvirke det, du frygter.
Er det betydning, handler det om at bygge noget, der ikke afhænger af, hvad du præsterer: relationer, engagement, noget du giver videre.
Og er det afhængighed, hjælper det at planlægge den, mens du kan. En beslutning taget i tide er noget helt andet end en, der bliver truffet for én.
- At få at vide, at du ser godt ud for din alder, handler om udseende. Frygten handler næsten aldrig om det.
- Prøv i stedet at sætte navn på, hvad du faktisk ikke vil miste. Så er der noget, der kan gøres – og gøres nu.
Når fremtiden ikke længere må planlægges
En fødselsdag må ikke nævnes. En fremtid må ikke planlægges. Indgreb og valg bliver truffet af frygt frem for af lyst.
Kroppen selv er én bekymring. At blive overflødig – ikke længere nødvendig for nogen – er en anden. Det tungeste er som regel tanken om at skulle overlades til andre: om at miste retten til at bestemme over sit eget liv.
Det rammer bredt, uanset hvor godt et liv du har. Ofte er det netop dem, der har haft meget at gøre med, der mærker det tydeligst – der er mere at forestille sig at miste.
Ofte stillede spørgsmål om gerascofobi
Ordet kommer af græsk gēráskō (jeg ældes) og phóbos (frygt). Det handler om ens egen aldring.
Nej, selv om de tit blandes sammen. Gerontofobi dækker snarere frygt for eller modvilje mod gamle mennesker – altså andre.
Fordi forandringen bliver synlig der for første gang, og fordi du begynder at regne baglæns i stedet for forlæns.
Nej. De hænger sammen, men aldring handler om at leve videre som en anden – ikke om at holde op med at være til.
At sætte navn på, hvad frygten faktisk gælder: funktion, betydning eller afhængighed. Hver af de tre har et konkret svar, hvor det abstrakte ikke har noget.
Hvad er angst?
Aldring er langsom og sikker, og udløser alligevel akutte bølger af uro.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- Rethinking Rumination.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.