Hvad er equinofobi?

Equinofobi er angst for heste – for at være i nærheden af dem, for at røre ved dem, eller for at ride.

Den adskiller sig fra de fleste andre dyrefobier ved, at frygten har en ren fysisk komponent. En edderkop er ufarlig, og det kan du sige højt. En hest vejer et halvt ton, og en utilsigtet bevægelse fra den kan gøre skade uden nogen hensigt overhovedet.

Det er ikke det samme som, at frygten er velbegrundet. Det betyder bare, at argumentet “den gør ikke noget” ikke rækker, og at du skal arbejde med noget andet.

Hvad hedder angst for heste også?

Ordet bygger på latin equus, “hest”, sammen med græsk phóbos, “frygt” – endnu et navn sat sammen af to sprog.

Den rent græske form findes og hedder hippofobi, af híppos, “hest” – samme rod som i hippodrom og i navnet Filip. På dansk siger man hestefobi eller bange for heste.

Equinofobi symptomer: Sådan mærkes den i kroppen

Symptomerne på equinofobi begynder ved størrelsen: et dyr, der er større end dig selv, og som bevæger sig hurtigere, end du kan nå at vurdere. Kroppen strammer op, og den anspændthed mærker hesten selv og reagerer på – så en urolig krop kan give en mere urolig hest, som igen bekræfter uroen.

Størrelsen fylder først. Hovedet er i din højde eller over.

Bevægelser er store. Et lille kast med hovedet er stort på en hest.

Bagpartiet er værst. Det du ikke kan se, og som du ved du ikke skal gå bag om.

Andre er ubekymrede. Rideskoler og stalde er fulde af mennesker, for hvem det er hverdag.

Hvorfor opstår equinofobi?

Heste er byttedyr. De er bygget til at reagere hurtigt og kraftigt på noget uventet, og de gør det uden at have vurderet situationen først. En hest, der springer til siden, er ikke aggressiv – den er en hest.

Det betyder, at bevægelserne er uforudsigelige på en anden måde end hos rovdyr. Ikke rettet mod én, men store, hurtige og med et dyr, der fylder meget.

Hesten er ikke ude efter dig. Den er bare stor nok til, at dens forskrækkelse også bliver din.

Så kommer den del, der er særlig for netop dette dyr: Hesten aflæser dig. Heste er usædvanligt gode til at registrere spænding, tøven og hurtige bevægelser hos mennesker, og de reagerer på det. En anspændt person får ofte en mere urolig hest.

Det er en ægte sløjfe, ikke en indbildt. Uro giver stivere bevægelser, stivere bevægelser giver en mere opmærksom hest, og en mere opmærksom hest bekræfter uroen.

For mange er der en anledning: et fald, en episode i en stald, en oplevelse som barn på en tur, der gik for hurtigt.

Dyret, faldet og at være den uerfarne

Gælder det dyr bredt, se angst for dyr. Er det hundene, se angst for hunde.

Er det højden på hesteryg, se højdeskræk. Er det faldet og skaden, se angst for smerte. Og er det at være uerfaren blandt folk, der ikke er det, ligger social angst tættere på.

Equinofobi behandling: Hvad der kan øves

Behandling af equinofobi kan deles i næsten ubegrænsede trin, fordi heste findes i alle temperamenter – afstand, så nærhed, så berøring. Det er derfor mere et spørgsmål om gentagelse end om hastighed. En dårlig dag med en hest sletter ikke de gode, den lægger sig bare oveni.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 8 sekunder ud.

Når du står ved siden af den
  • Træk vejret langsomt og dybt. Hesten registrerer din tilstand, og roligt smitter.
  • Bevæg dig i jævnt tempo. Det er de hurtige, tøvende bevægelser, der gør den opmærksom.
  • Stå ved skulderen. Hverken foran eller bagved – det er det sted, både du og den kan se hinanden.
  • Læg en flad hånd på halsen frem for at klappe. Fast berøring beroliger begge parter.

Det, der flytter noget over tid

Doseringen er let at styre, fordi heste findes i alle størrelser og temperamenter, og fordi der altid er nogen med forstand på dem til stede.

Rækkefølgen er som regel: hest på afstand i en fold, hest bag et hegn tæt på, en lille og rolig hest i en stald, at røre ved den, at føre den, og først derefter at sidde op.

Og der er en ekstra gevinst her, som ikke findes ved andre dyrefobier: at lære, hvordan hesten fungerer. At vide, hvorfor den springer til siden, og hvad den reagerer på, gør bevægelserne forudsigelige – og forudsigelighed er præcis det, beredskabet mangler.

Hesten aflæser dig – og det kan bruges
  • En anspændt person får ofte en mere urolig hest. Det er en reel sløjfe og ikke indbildning.
  • Den kan vendes: rolig vejrtrækning og jævne bevægelser gør hesten roligere, og en rolig hest gør dig roligere. Det er en af de få steder, hvor øvelsen giver et synligt svar med det samme.

Interessen, der ikke kan deles

Et barn skal følges til ridning af en anden. En tur på landet bliver droppet. En interesse kan ikke deles med nogen, du holder af.

At blive trampet eller sparket er én frygt. At falde af, en anden. Men det, der virkelig sidder fast hos mange, er fornemmelsen af slet ikke at kunne styre et dyr, der er så meget stærkere end en selv.

Det er en udbredt fobi blandt voksne, som er begyndt i barndommen – og en af dem, hvor de fleste omkring en har svært ved at forstå den, netop fordi hestefolk er vant til dyret.

Ofte stillede spørgsmål om equinofobi

Forleddet er latin: equus betyder hest. Bagleddet er græsk phóbos (frygt). Den rent græske form hedder hippofobi.

Fordi frygten har en fysisk komponent. En hest vejer et halvt ton, og en utilsigtet bevægelse kan gøre skade uden nogen hensigt.

Ja. Heste registrerer spænding og hurtige, tøvende bevægelser, og en anspændt person får ofte en mere urolig hest. Det er en reel sammenhæng.

Ved skulderen – hverken foran eller bagved. Det er det sted, hvor både du og hesten kan se hinanden.

Ud over den sædvanlige dosering: at lære, hvordan hesten fungerer. Ved du, hvad den reagerer på, bliver bevægelserne forudsigelige – og det er dét, beredskabet mangler.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. Kozlowska, K. et al.:Harvard Review of Psychiatry, 23, 263–287, 2015
    Fear and the defense cascade.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming