Zoofobi: Angst for dyr, og hvorfor det næsten aldrig er alle dyr
Angst for dyr er fællesnavnet for en hel gruppe fobier. Og det første, der er værd at vide, er, at den næsten aldrig gælder alle dyr – den gælder ét bestemt slags.
Hvad er zoofobi?
Zoofobi er fællesbetegnelsen for angst for dyr. Det er altså ikke én fobi, men en familie, og den rummer alt fra edderkopper til hunde, fugle, slanger og insekter.
Netop derfor er ordet mest brugt af fagfolk og sjældnere af dem, det handler om. De færreste siger, at de har zoofobi. De siger, at de er bange for hunde.
Og det er ikke tilfældigt. Angst for dyr gælder næsten altid én afgrænset gruppe, mens resten af dyreriget er ligegyldigt. Man kan sagtens være rædselsslagen for edderkopper og fuldstændig rolig ved en hest.
Hvad hedder angst for dyr også?
Ordet kommer af græsk zôion, “dyr” – samme rod som i zoologi – sammen med phóbos, “frygt”.
På dansk siger man dyrefobi eller bare bange for dyr. Går du den anden vej og leder efter et fagligt navn for frygten for ét bestemt dyr, har hver gruppe sit eget.
Zoofobi symptomer: Sådan ser mønstret ud
Symptomer på zoofobi handler om det, dyret kunne finde på, ikke om det, det faktisk gør. Kroppen regner automatisk afstanden ud og holder øje, selv når fornuften har konstateret, at dyret er i snor eller bag glas. Rejsen ender ofte i en omvej – en anden gade hjem, en invitation der takkes nej til.
Afstanden regnes ud automatisk. Hvor er dyret, hvor er du, og hvad er der imellem.
Ruten lægges om. En anden vej hjem, fordi der plejer at være en hund i den have.
Fornuften rækker ikke. Man ved, at den er venlig. Kroppen reagerer alligevel.
Uvisheden bagefter. Er den stadig der, og hvor gik den hen.
Hvorfor opstår zoofobi?
Dyr har ét træk til fælles, som ting ikke har: De gør noget af sig selv. En stol står, hvor den stod. Et dyr kan bevæge sig, mens du ser væk, og det er dét, nervesystemet holder øje med.
Derfor er de fleste dyrefobier bygget op om det, dyret kunne finde på – ikke om det, det gør. Beredskabet arbejder på et hvis, og et hvis kan ikke afkræftes.
En ting bliver, hvor den er. Et dyr kan bevæge sig, mens du ser væk – og det er hele forskellen.
Dyrefobier begynder ofte tidligt, og de er blandt de fobier, der lettest overføres. Et barn, der ser en voksen trække sig, lærer reaktionen uden at have haft en oplevelse selv.
De er samtidig blandt dem, der reagerer tydeligst på øvelse – netop fordi dyret som regel er til at møde i doser, du selv bestemmer.
Hvilket dyr handler det om?
Frygten har som regel en bestemt adresse, og den afgør, hvad der hjælper:
- Hunde og deres uforudsigelighed: angst for hunde
- Katte og deres pludselige bevægelser: kattefobi
- Edderkopper: edderkoppeskræk
- Insekter bredt: insektskræk
- Bier og hvepse med stik: angst for bier
- Fugle og vingeslag: fuglefobi
- Slanger: slangefobi
Er det ikke dyret selv, men smitten det kan bære, se angst for bakterier.
Zoofobi behandling: Det, der plejer at flytte noget
Behandling af zoofobi har ingen fælles facitliste – dyrene er for forskellige. Til gengæld går afstand som skala igen på tværs af dem: billede før video, bag glas før i samme rum. Hvert trin gentages, til det er kedeligt, før der gås videre. Lykkes et trin ikke første gang, betyder det bare, at det skal gentages, ikke at fremgangen er væk.
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Bliv stående, og lad være med at gå baglæns. Dyr følger efter bevægelse.
- Vend dig halvt sidelæns i stedet for at vende ryggen til.
- Træk vejret langsomt ud. Vejrtrækningen er det eneste i beredskabet, du kan styre direkte.
- Hold øje med dyret frem for med din egen puls. Opmærksomheden udad sænker aktiveringen hurtigst.
Det, der flytter noget over tid
Behandling af dyrefobier bygger på afstand som skala: et billede, en video, dyret bag et vindue, dyret i den anden ende af rummet, dyret tæt på, dyret rørt ved.
Det afgørende er, at hvert trin gentages, indtil det er kedeligt, før du går videre. Springer du et trin over, ender du tit et sted, hvor du må afbryde – og en afbrudt øvelse bekræfter frygten i stedet for at flytte den.
Har du et bestemt dyr i tankerne, er det den enkelte fobis side, der er mest brugbar. Familien deler mekanik, men detaljerne er forskellige.
- Dyrefobier hører til de mest udbredte specifikke fobier og begynder som regel i barndommen.
- De forsvinder ikke automatisk med alderen, men de er blandt dem, der reagerer bedst på gentagen, doseret øvelse.
Frygten vælger ruten, før du opdager det
En vej hjem, der bliver længere for at undgå en bestemt gade. En invitation, takket nej til, fordi der er en hund i huset. En ferie, valgt efter hvad der lever dernede snarere end hvad der er smukt – frygten for dyr vælger ruter for en, længe før du selv opdager det.
Nogle er bange for at blive bidt eller stukket. Andre kan ikke bære selve berøringen. Sværest at tale dig fra er varianten, hvor du ikke kan forudsige, hvad dyret gør i næste øjeblik.
Symptomerne på zoofobi ligner andre fobiers: hjertebanken, trang til at komme væk, og en opmærksomhed, der ikke kan flyttes, så længe dyret er i nærheden.
Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.
Ofte stillede spørgsmål om zoofobi
Ordet kommer af græsk zôion (dyr) og phóbos (frygt). Det er fællesbetegnelsen for angst for dyr og dækker en hel familie af fobier.
Det er sjældent. Frygten gælder næsten altid én afgrænset gruppe, mens resten af dyreriget ikke rører noget. Man kan være rædselsslagen for edderkopper og rolig ved en hest.
Fordi reaktionen ikke bygger på en vurdering, men på at dyret kan bevæge sig af sig selv. Det er et hvis, og et hvis kan ikke modbevises med argumenter.
Dyrefobier overføres let. Et barn, der ser en voksen trække sig, lærer reaktionen uden selv at have haft en oplevelse – det gør den udbredt i familier.
Med afstand som skala: billede, video, bag glas, i den anden ende af rummet, tæt på. Hvert trin gentages, til det er kedeligt, før du går videre.
Hvad er angst?
Uro over for dyr i bred forstand peger på selve alarmen frem for på et bestemt dyr.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
- The Age of Onset of Anxiety Disorders.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.