Arithmofobi: Matematikangst, og hovedet der går i sort ved tal

Hvad er arithmofobi?

Arithmofobi er uro ved tal og regning. Den viser sig i skolen, ved en regning der skal tjekkes, ved et budget, eller når nogen beder om et hurtigt overslag.

Det centrale er, at den ikke handler om evner. De fleste med matematikangst kan regne fint, når de er alene og har tid. Det forsvinder, når der er pres på – og det er dét, mønstret skal forstås ud fra.

Hvad hedder matematikangst også?

Ordet kommer af græsk arithmós, “tal” – samme rod som i aritmetik – sammen med phóbos, “frygt”. Numerofobi ses også, dannet af det latinske numerus.

På dansk er matematikangst det udtryk, der bruges i skolesammenhæng, mens talangst dækker det bredere: også regninger, budgetter og tal i hverdagen.

Arithmofobi symptomer: Sådan viser frygten sig

Symptomer på matematikangst begynder i den samme hukommelse, som skal holde tallene på plads. Uro fylder den kapacitet op, det tomme hoved bliver tolket som bevis på manglende evne, og resultatet er et regnestykke, der tjekkes igen og igen uden at usikkerheden mindskes.

Hovedet går i sort. Ikke gradvist, men på et øjeblik.

Tempoet er problemet. Med tid går det; under pres gør det ikke.

Man tjekker om og om igen. Og bliver mere usikker af hver kontrol.

Andre kigger med. Kassen, mødet, klassen – det er publikum, der udløser det.

Hvorfor opstår arithmofobi?

Regning bruger arbejdshukommelsen – den del, der holder tal på plads, mens du arbejder med dem. Den har meget lidt plads, og den kan kun rumme én ting ad gangen.

Uro fylder præcis dér. Tanker om at dumme sig, om at det tager for lang tid, om at de andre kan se det – alt sammen optager den samme kapacitet, som regnestykket skulle bruge.

Det er derfor, at evnen forsvinder på et øjeblik og kommer tilbage lige så hurtigt, når du er alene. Der er ikke sket noget med regnefærdigheden – kapaciteten blev bare brugt til noget andet.

Så kommer historien oveni. Matematik er et af de fag, hvor svar er entydigt rigtige eller forkerte, og hvor det tit foregår ved tavlen. Et par ubehagelige oplevelser med det er nok til, at situationen bliver knyttet til reaktionen.

Og undgåelsen er særlig kostbar her, fordi matematik bygger oven på sig selv. Springer du et halvt år over, bliver næste halvår sværere af helt praktiske grunde – og så bekræftes frygten af noget, den selv har skabt.

Tallene, tavlen og alt det andet i klasselokalet

Er det eksamen, se eksamensangst. Er det at blive bedømt på et resultat, se præstationsangst.

Er det tavlen og de andres blikke, se angst for at blive kigget på. Er det skolen som helhed, se skoleangst. Og er det frygten for at fejle bredt, se angst for at fejle.

Er der derimod vedvarende og specifikke vanskeligheder med talforståelse også uden pres, er det noget andet end angst – og det kræver en anden slags hjælp end øvelse i at holde ud.

Arithmofobi behandling: Hvad der hjælper

Fra person til person ser behandling af matematikangst forskellig ud – nogle har mest brug for at fjerne tempoet, andre publikum. Fælles er dosering og gentagelse: øve uden pres, før pres lægges på igen. Går hovedet i sort igen en enkelt gang, viser det ikke, at det tidligere øvede er glemt.

I selve øjeblikket

Det, der flytter noget over tid

Det, der virker, er at fjerne tempoet først og publikummet bagefter. Regn alene og uden ur, indtil det er kedeligt. Derefter med tid på. Derefter med nogen ved siden af.

Skriveredskabet hører med. Meget matematikangst handler om at holde tal i hovedet, og det er netop dét, der ikke er plads til. At regne på papir er ikke en krykke – det er at bruge værktøjet, som det er tænkt.

For børn gælder det samme, plus én ting til: undgåelse koster mere i matematik end i andre fag, fordi stoffet bygger oven på sig selv. Et halvt år uden bliver til en reel faglig forskel, og den forskel bekræfter så frygten.

Uåbnede regninger og et job, der aldrig blev søgt

Regninger ligger uåbnede på bordet. En uddannelse fravælges, fordi der er tal involveret. Et job søges aldrig. Matematikangsten vælger for dig, længe før du selv får chancen.

Under det hele ligger ofte frygten for at blive afsløret som dum, eller tempoet – der er ingen tid til at tænke sig om. For mange handler det i virkeligheden om selve formen: et svar er enten rigtigt eller forkert, uden en mellemvej at gemme sig i.

Det rammer voksne lige så meget som skoleelever, og det er værd at vide, at det ikke hænger sammen med intelligens. Mange med matematikangst klarer sig fremragende i alt andet.

Ofte stillede spørgsmål om arithmofobi

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
   The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
   Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
3. Blakey, S. M. & Abramowitz, J. S.:Clinical Psychology Review, 49, 1–15, 2016
   The effects of safety behaviors during exposure therapy for anxiety: Critical analysis from an inhibitory learning perspective.