Hvad er bibliofobi?

Bibliofobi er uro ved bøger og ved at læse. Den kan gælde bestemte bøger, bogreoler og biblioteker, eller selve det at skulle læse noget igennem.

Den er sjælden som en ren fobi, og det er værd at sige med det samme. Går du den efter, er der næsten altid en situation under – og det er den, der bestemmer, hvad der hjælper.

Hvad hedder angst for bøger også?

Ordet kommer af græsk biblíon, “bog” – samme rod som i bibliotek – sammen med phóbos, “frygt”.

På dansk siger man angst for at læse eller læseangst. Bemærk, at bibliofobi ikke skal forveksles med angst for åbne pladser – de to bliver af og til blandet sammen i lister, og de har intet med hinanden at gøre.

Bibliofobi symptomer: Sådan begynder det

Symptomer på bibliofobi sidder sjældent i bogen selv. De sidder som en uro, der kommer ved tanken om at skulle læse for nogen, en tolkning af, at en fejl her ikke kan tages tilbage, og til sidst en bog, der bliver liggende i stedet for læst.

Bogen bliver liggende. Man tager den op og lægger den ned igen.

Sidetallet fylder. Tykkelsen afgør, om det bliver til noget.

Højtlæsning er det svære. For mange er det der, hele reaktionen sidder.

Man husker skoletiden. Ofte helt konkret, og ofte en enkelt situation.

Hvorfor opstår bibliofobi?

For de fleste er der en historie med at læse højt. At læse foran andre er en af de få situationer, hvor du præsterer i realtid, alle kan høre det, og en fejl kan ikke tages tilbage.

Har det gået galt et par gange, knytter systemet reaktionen til bogen – for det er bogen, der er til stede, hver gang det sker.

Det, der blev gemt, var ikke læsningen. Det var en klasse, der lyttede.

For andre ligger der læsevanskeligheder bagved. Så er uroen ikke en fobi, men en helt rimelig reaktion på gentagne erfaringer med, at noget var svært, mens det så let ud for alle andre.

Og for nogle handler det om selve bunken: mængden af sider, tiden det tager, og fornemmelsen af aldrig at blive færdig. Der er det tættere på undgåelse af en opgave end på en frygt for bøger.

Hvad bogen kommer til at stå for

Er det at læse højt eller tale foran andre, se taleangst. Er det skolen, se skoleangst.

Er det at blive bedømt på et resultat, se præstationsangst. Og er det at gå i gang med noget, du udskyder, se undgåelsesadfærd.

Bibliofobi behandling: Sådan arbejdes der med den

Før noget andet må det afklares, om det er læsningen eller publikum, der er svært ved behandling af bibliofobi – ellers øves der på det forkerte. Herefter er det gentagelse i små bidder, uden fast facit for tempoet: én side, ikke et kapitel. En dag, hvor bogen forbliver lukket, er kun én side, der ikke blev læst i dag – ikke en dom over resten af øvelsen.

I selve øjeblikket

Følg rytmen

Klar

4 sekunder ind. 6 sekunder ud.

Når bogen bliver liggende
  • Læs én side. Ikke et kapitel – én side.
  • Sæt et ur på fem minutter, og stop, når det ringer, også hvis det går godt.
  • Læs indenad, hvis det er højtlæsningen, der er svær. De to er ikke samme opgave.
  • Læg mærke til, hvornår uroen kom: Ved bogen eller ved tanken om at skulle læse for nogen?

Det, der flytter noget over tid

Doseringen ligger i mængde og publikum. Én side før et kapitel. Indenad før højt. Alene før for én person. For én person før for flere.

Det, der oftest springes over, er at skille de to opgaver ad. Mange øver sig i at læse mere, når problemet i virkeligheden er at læse for nogen – og så flytter der ingenting.

Ligger der læsevanskeligheder bagved, er øvelse i at holde ud ikke svaret. Der er der hjælpemidler og tilrettelæggelse, som løser det, træning ikke gør.

To forskellige opgaver
  • At læse og at læse højt har næsten intet til fælles rent nervemæssigt. Den ene er en færdighed, den anden er en optræden.
  • Afgør hvilken det er, før du begynder – ellers øver du dig på det forkerte.

Frygt, der låser sig fast på ét bestemt objekt, kaldes fobisk angst – se de øvrige former.

Ofte stillede spørgsmål om bibliofobi

Ordet kommer af græsk biblíon (bog) og phóbos (frygt). På dansk siger man angst for at læse eller læseangst.

Nej, den er sjælden som en ren fobi. Der ligger næsten altid en situation under – oftest højtlæsning eller en skoletid, hvor læsning var svær.

Fordi du præsterer i realtid, alle kan høre det, og en fejl kan ikke tages tilbage. Det er en optræden, ikke en færdighed.

Så er uroen en rimelig reaktion på gentagne erfaringer, ikke en fobi. Der løser hjælpemidler og tilrettelæggelse noget, som træning i at holde ud ikke gør.

Med at afgøre, om det er læsningen eller publikum, der er svært. Ellers risikerer du at øve dig på det forkerte – og så flytter der ingenting.

Kilder

Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:

  1. LeDoux, J. E., Moscarello, J., Sears, R. & Campese, V.:Molecular Psychiatry, 22, 24–36, 2016
    The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
  2. Craske, M. G., Treanor, M., Conway, C. C., Zbozinek, T. & Vervliet, B.:Behaviour Research and Therapy, 58, 10–23, 2014
    Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
  3. de Lijster, J. M. et al.:The Canadian Journal of Psychiatry, 62, 237–246, 2017
    The Age of Onset of Anxiety Disorders.
Flemming Bust
Skrevet af

Flemming Bust

Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.

Certificeret coachPsykoterapeut MPFSupervisor
Læs mere om Flemming