Selvværd: Din egen værdi, uafhængig af det du præsterer
Kender du fornemmelsen af at præstere fint og alligevel bære rundt på en grundlæggende tvivl om, om du dur? Selvværd handler om noget andet end det, du lige har leveret.
Hvad er selvværd?
Selvværd er den grundlæggende opfattelse, du har af din egen værdi som menneske – ikke af, hvad du kan udrette. Den ligger under præstationerne, i stedet for at følge dem op og ned.
At fejle i noget er ikke det samme som at være en fejl. Et stabilt selvværd betyder ikke, at tvivlen forsvinder – det betyder, at en enkelt fejl forbliver netop det: noget, der gik galt denne gang, ikke en dom over, hvem du er.
Selvværd er ikke det samme som selvtillid
De to ord bruges tit i flæng, men de dækker forskellige ting. Selvtillid handler om din forventning til, hvordan du klarer en konkret situation. Selvværd handler om din værdi som menneske, uanset hvad situationen kræver.
Du kan sagtens have høj selvtillid til en opgave og stadig bære rundt på en dybere tvivl om, om du er god nok som person – eller omvendt.
Selvværd eller selvtillid – hvor går grænsen?
Hvorfor de to følelser forveksles, og hvordan de hver især spiller sammen med angst.
Hvordan dannes opfattelsen af egen værdi?
Nervesystemet kalibreres tidligt gennem samspillet med de mennesker, der er tættest på dig. Bliver du mødt med ro og opmærksomhed, lærer kroppen, at den kan regne med noget udefra. Er mødet uforudsigeligt eller kritisk, lærer den i stedet at holde vagt.
Det er ikke en dom for livet. Skabelonen kan ændres, når nervesystemet får nye, gentagne erfaringer at kalibrere ud fra.
Kendetegn ved et stabilt og et skrøbeligt selvværd
Et stabilt grundlag rammes ikke i bund af et enkelt tilbageslag. Kritik kan tages ind uden at true hele selvbilledet, og andres succes føles ikke som en trussel.
Et skrøbeligt grundlag svinger med den seneste tilbagemelding. Fejl fylder uforholdsmæssigt meget, og roen afhænger tit af, om andre lige nu er tilfredse.
Kan lavt selvværd hænge sammen med angst?
Ja, og de to trækker i samme retning. Et nervesystem i alarmberedskab har lavere tærskel for, hvad der tæller som en trussel – en tvetydig kommentar bliver lettere til bevis på det, du frygtede i forvejen. Læs mere om, hvordan at føle sig mindre værd end andre føles konkret, og hvad der plejer at holde det fast.
Et stabilt selvværd er ikke fravær af tvivl. Det er at kunne tvivle på én ting uden at tvivle på dig selv som menneske.
Sådan møder du et skrøbeligt selvværd
I selve øjeblikket
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
- Sig den kritiske sætning højt for dig selv – ordene lyder ofte hårdere, end de holder til at blive sagt.
- Spørg, om tanken beskriver en enkelt handling eller hele dig – de er ikke det samme.
- Giv dig selv til i morgen, før du fælder en endelig dom over, hvad der skete i dag.
- Læg mærke til, hvad du rent faktisk gjorde, ikke kun hvad der gik galt.
I hverdagen
At handle efter det, der faktisk betyder noget for dig, giver en anden slags stabilitet end at leve efter, hvad andre forventer. Søvn og bevægelse er ikke pynt her – et underreguleret nervesystem har sværere ved at skelne mellem en fejl og en dom.
På længere sigt
Selvopfattelsen er bygget op gennem tusindvis af små, gentagne erfaringer. Den flytter sig ikke ved en beslutning om at tænke anderledes – den flytter sig, når nok af de nye erfaringer trækker i en anden retning end de gamle.
- Et nervesystem i beredskab vægter trusler højere end succeser – det er ikke karakter, det er indstilling.
- At notere konkrete ting, der lykkedes, modvirker den slagside aktivt.
Når selvværdet hænger sammen med angst
Hos nogle handler det om at holde en udvej åben: nærhed føles godt, men binder du dig helt, mister du friheden til selv at bestemme – og selvværdet ender med at hvile på, om den frihed er intakt.
For andre er det tættere knyttet til at have styr på tingene selv. En overraskelse føles, som om andre har bestemt over dem, og roen kommer af at have hånden på rattet, ikke af at slippe.
Og for nogle er selvværdet knyttet op på andres tilfredshed: Det står stabilt, mens de omkring dig er tilfredse, og bliver usikkert i samme øjeblik, de ikke virker det. Ingen af de tre er forkerte – de er bare forskellige måder, nervesystemet forsøger at skabe tryghed på.
Selvtillid, åndedræt og søvn spiller ind
Selvopfattelsen påvirkes ikke kun af tanker. Den, du tror, du kan klare lige nu, hænger sammen med selvtillid – et beslægtet, men ikke identisk begreb.
Kroppens tilstand spiller også ind: hvad åndedrættet gør ved selvopfattelsen hænger sammen på en fysiologisk konkret måde, og det samme gør hvad dårlig søvn gør ved selvopfattelsen – begge dele former, hvor let nervesystemet tolker en almindelig dag som en trussel mod dig selv.
Ofte stillede spørgsmål om selvværd
Selvværd er din grundlæggende værdi som person. Selvtillid er, hvor meget du regner med at kunne løse den konkrete opgave, du står med. De to kan sagtens forekomme hver for sig.
Ja, og forbindelsen går begge veje. Et nervesystem i beredskab tolker kritik og tvetydige situationer hårdere, og det gør det svært at bygge en stabil selvopfattelse.
Nej. Lavt selvværd handler om din værdi som person, mens lav selvtillid handler om tiltroen til dine evner i en konkret sammenhæng.
Ja. Det er formet af gentagne erfaringer over tid, og det kan også forandres af nye erfaringer – det sker sjældent hurtigt, men det sker.
Hvad er angst?
Et skrøbeligt selvværd og et årvågent nervesystem forstærker hinanden. Overblikket tager sig af den anden halvdel af den forbindelse.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- Attachment and Loss, Vol. 1: Attachment.
- Patterns of Attachment.
- Anxiety.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.