Kroppen taler først: Hvad er neuroaffektiv psykoterapi?
Sidder du med en uro, du ikke kan sætte ord på, længe før tanken har fundet en forklaring? Neuroaffektiv psykoterapi er en tilgang, der starter netop der – i det, kroppen allerede har registreret.
Hvad er neuroaffektiv psykoterapi?
Neuroaffektiv psykoterapi er en af flere tilgange til at arbejde med angst og svære følelser, der tager udgangspunkt i kroppen og nervesystemet – ikke kun i tankerne om det, der er svært. Grundtanken er, at kroppen reagerer på erfaringer, både gamle og nye, og at de reaktioner former følelseslivet mere, end de bevidste tanker gør alene.
Det er ikke den eneste vej ind i det samme spørgsmål. Der findes flere tilgange, der arbejder med sammenhængen mellem krop, følelser og relationer – de vælger bare forskellige veje derhen.
Hvad kendetegner tilgangen?
Kroppen som indgang. Din krop reagerer hurtigere end dine tanker. Det er ikke en svaghed – det er, hvordan nervesystemet er bygget. Tilgangen arbejder derfor med det, der sker i kroppen i selve øjeblikket – en spænding, en varme, en kæbespænding ved angst – frem for kun med tanken om, hvad der er galt.
Affektregulering. Det handler om at genkende de følelsesmæssige signaler, der sætter en reaktion i gang, og gradvist ændre den automatiske respons på dem. Det er ikke det samme som at undertrykke en følelse – det er at skabe et lille mellemrum mellem signal og reaktion, hvor der er plads til at vælge.
Tidlige relationer som ramme. De første relationer sætter sig som mønstre i nervesystemet – det, sitet andetsteds kalder tilknytningsmønstre – og de mønstre kan fortsætte med at styre reaktioner langt ind i voksenlivet.
Det er ikke tankerne om uroen, tilgangen starter med – det er uroen selv, som den mærkes i kroppen lige nu.
Hvad bygger tilgangen på?
Grundpåstanden er, at nervesystemet reagerer hurtigere end den tænkende del af hjernen, og at reaktionen ofte er kalibreret ud fra tidligere erfaringer, ikke kun ud fra det, der faktisk sker lige nu. Det er ikke det samme som at kalde reaktionen forkert – det er en reaktion, der ikke matcher situationen, fordi den blev formet af en anden.
Nervesystemet er samtidig formbart. Et indlært mønster kan lære noget nyt – ikke gennem argumenter, men ved at det samme signal dukker op igen og igen, mens kroppen er rolig nok til at registrere, hvad der faktisk sker bagefter.
Er tilgangen det samme som andre former for terapi?
Nej. Der findes flere anerkendte tilgange til at arbejde med angst og svære følelser, og de bygger på forskellige metoder. Ingen af dem er nødvendigvis den rigtige for alle, og sitet her tager ikke stilling til, hvad der virker bedst for hvem. Det er en beslutning, der hører hjemme mellem den enkelte og den fagperson, de eventuelt vælger at arbejde med.
Hvad kan man arbejde med selv, uafhængigt af en bestemt tilgang?
Nogle af principperne bag tilgangen kan bruges som et selvstændigt redskab, uden at det kræver et forløb hos nogen.
I øjeblikket
At lægge mærke til, hvor i kroppen en reaktion sidder – før den får en tanke og en historie – giver et lille vindue til at møde den roligere.
Følg rytmen
4 sekunder ind. 6 sekunder ud.
I hverdagen
Jo mere bevidst man bliver om egne kropslige signaler – hvornår nervesystemet aktiveres, hvad der typisk går forud – jo tidligere i forløbet kan der gribes ind. Det er ikke en garanti, men det ændrer på, hvad der er muligt.
- Læg mærke til den første kropslige fornemmelse, uden straks at lede efter en forklaring på den.
- Brug vejrtrækningen til at signalere ro til kroppen, når aktiveringen melder sig.
- Byg små, forudsigelige rutiner ind i hverdagen – nervesystemet falder lettere til ro i det, der er genkendeligt.
På længere sigt
Forandring her er sjældent hurtig eller lineær. Det centrale er ikke at fjerne reaktionen med det samme, men gradvist at udvide det rum, der er mellem signal og respons.
Kan neuroaffektiv psykoterapi bruges ved angst?
Tilgangen bruges af nogle i arbejdet med angst, uro og mønstre, der gentager sig i relationer, fordi den tager udgangspunkt i det samme, kroppen allerede er optaget af. Det er ikke ensbetydende med, at den er den eneste eller den bedste vej – kun at den er én af de tilgange, der findes.
Ofte stillede spørgsmål om neuroaffektiv psykoterapi
Neuroaffektiv psykoterapi er en tilgang, der arbejder med sammenhængen mellem krop, nervesystem og følelser i arbejdet med angst, uro og relationelle mønstre – som ét blandt flere perspektiver på samme spørgsmål.
Affektregulering er evnen til at genkende og håndtere følelsesmæssige reaktioner uden at blive overvældet af dem. Det handler ikke om at undertrykke følelser, men om at skabe plads til at vælge en reaktion.
Det kan sitet her ikke svare på. Der findes flere anerkendte tilgange, og hvad der passer bedst, er en individuel vurdering – ikke noget, der kan afgøres generelt.
Nej. Grundprincipperne – kend kroppens signaler, brug vejrtrækningen, byg forudsigelighed ind i hverdagen – kan bruges som et selvstændigt redskab, uden at det forudsætter et forløb.
Hvad er angst?
Tilgangen begynder i kroppen, fordi kroppen reagerer først. Hvad den reaktion består af, og hvilke former den kan tage, er beskrevet her.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Fear and the defense cascade.
- How breath-control can change your life.
- Maximizing exposure therapy: An inhibitory learning approach.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.