Ungdomsårene og angst: Hvorfor uroen tager til netop nu
Angst hos unge bliver sjældent sagt højt. Den viser sig som aflysninger, som en telefon, der aldrig lægges fra sig, og som en træthed, ingen kan forklare.
Hvorfor ungdomsårene er sårbare
Angst hos unge topper ikke tilfældigt i netop de år. Tre ting falder sammen på én gang, og de trækker i samme retning.
Tallene understøtter det. En gennemgang af 192 undersøgelser med over 700.000 deltagere finder, at lidt over halvdelen af alle angsttilstande er begyndt, inden man fylder 18. Og de former, der typisk debuterer sent i teenageårene og de tidlige tyvere, er netop dem, der handler om at blive vurderet og om at miste kontrollen.
Hjernen bygger om. De dele, der håndterer impulser og overblik, er de sidste, der bliver færdige – mens følelsesreaktionerne allerede kører for fuldt tryk. Det er ikke umodenhed. Billedet, der oftest bruges om det, er en ombygning, hvor gassen er koblet til før bremsen.
Andres blik bliver afgørende. Hvor et barn måler sig mod forældrene, måler en ung sig mod jævnaldrende. Det gør enhver social situation til noget, der kan gå galt, og fejlen føles permanent.
Valgene begynder at tælle. Karakterer, uddannelse, retning. Fra at være noget, voksne bestemte, bliver fremtiden pludselig noget, den unge selv skal svare på.
Læg dertil for lidt søvn i en periode, hvor kroppens døgnrytme naturligt forskyder sig. Resultatet er et nervesystem, der reagerer let, i den periode af livet, hvor der er mest at reagere på.
Gassen er koblet til, før bremsen er færdigbygget. Det er ikke umodenhed, det er rækkefølgen i en ombygning.
Det, du ser udefra
Angst hos unge ligner sjældent angst. Mere end noget andet ligner den ligegyldighed, dovenskab eller en dårlig attitude – og det er den mest almindelige misforståelse.
Afbuddet kommer i sidste øjeblik. Den unge siger ja i god tid og melder fra kort før. Det er ikke respektløshed – uroen bliver først konkret, når begivenheden er lige om hjørnet.
Trætheden hænger ikke sammen med noget. Et nervesystem, der har været tændt hele dagen, koster mere end selve skoledagen. Det ligner dovenskab udefra og føles som udmattelse indefra.
Telefonen gør to ting samtidig. Den holder sammenligningen kørende hele døgnet, og den er samtidig det letteste sted at flytte opmærksomheden hen, når uroen fylder.
Irritationen rammer dem, der er tættest på. Facaden holdes i skole og blandt venner. Det, der er tilbage, når døren lukkes, får I derhjemme.
Ingen spørger, fordi det ser ud til at gå. Mange unge fungerer på overfladen: møder op, afleverer, siger de rette ting. Nogle holder det bevidst skjult, og de unge, der klarer sig godt udadtil, bliver ofte spurgt sjældnest.
Hvorfor uroen tager til i de her år
Hvad der sker i overgangen fra barn til voksen, og hvorfor det rammer nogle hårdere end andre.
Hvorfor det er svært at få øje på
Et barn viser uro i kroppen og spørger igen og igen. En ung har lært at holde tæt. Uroen er den samme, men den bliver håndteret indad, og de tegn, der var tydelige hos et barn, forsvinder.
Samtidig er selvstændighed hele opgaven i de år. At bede om hjælp kan føles som at give afkald på en selvstændighed, der lige er vundet. Det er ikke stædighed. Det er en rimelig prioritering set indefra.
Hvorfor 'du kan bare' lukker samtalen
Det, der virker som opmuntring, lander tit som en vurdering.
Du skal bare tage dig sammen. Der er ikke noget at være nervøs for. Det klarer du let. Alle tre er ment godt. Alle tre siger implicit, at reaktionen er forkert.
For en ung, der i forvejen er optaget af at tage sig ordentligt ud, er beskeden ikke “det skal nok gå”. Beskeden er “du burde ikke have det sådan” – og den får de fleste til at holde op med at fortælle om det.
Det, der åbner i stedet, er beskrivelse frem for vurdering. “Det lyder som om, det fylder meget lige nu” siger ikke, om reaktionen er rimelig. Den siger bare, at du har hørt efter.
En praktisk ting: de fleste unge taler lettere, når der sker noget andet samtidig. I bilen, under opvasken, på en gåtur. Ikke på grund af omgivelserne, men fordi der ikke er øjenkontakt og ingen forventning om et svar med det samme.
Og det sværeste råd: Du behøver ikke løse det. Meget af det, der lukker en samtale, er, at den voksne går i gang med at løse det, før den unge er færdig med at fortælle.
Hvor det oftest viser sig
Uroen hos unge har som regel en adresse, og den er tit en af disse fire.
Til eksamen. Både i selve situationen og i ugerne op til. Der er forskel på det mundtlige og det skriftlige pres – mere om det i artiklen om angst for mundtlig eksamen.
Blandt andre. Frygten for at blive set, vurderet og husket for noget forkert. Det er kernen i social angst, og den melder sig ofte første gang netop her.
Når der skal præsteres. Sport, prøver, optagelser. Præstationsangst rammer ofte dem, der er dygtige – netop fordi der er noget at tabe.
Om natten. Når dagen er slut, er der ikke længere noget udefra at holde opmærksomheden på. Tankemylder og søvnbesvær hænger tæt sammen, og for lidt søvn sænker tærsklen dagen efter.
Er det virkelig værre end før?
Tallene peger på, at flere unge rapporterer uro og mistrivsel end for et par årtier siden. Hvorfor, er der ikke enighed om.
Noget af stigningen kan skyldes, at flere sætter ord på det, og at der bliver spurgt oftere. Noget af den er sandsynligvis reel. De to udelukker ikke hinanden, og enhver, der giver dig ét entydigt svar, forenkler.
Forklaringen på, hvorfor kurven stiger på samfundsniveau, hjælper ikke den enkelte. Det, der hjælper, er det samme, uanset hvad der driver den.
Stigende angst hos unge: Hvad kan ligge bag?
De forklaringer, der bliver givet, hvad der er dokumenteret, og hvad der stadig er formodning.
Hvad der faktisk flytter noget
De to næste afsnit er skrevet til hver sin læser. Først til dig, der selv er ung. Så til dig, der står ved siden af.
Det, du som ung selv kan gøre
Søvnen er det tungeste greb, du har. Din døgnrytme forskyder sig af sig selv i de her år, så det bliver sværere at falde i søvn tidligt – det er ikke noget, du gør forkert. Men står du op på samme tid hver dag, flytter det som regel mere end noget andet enkelt greb, også selvom du ikke kan styre, hvornår du falder i søvn.
Bevægelse arbejder direkte på uroen. Det behøver hverken være træning eller noget, du er god til – det handler om at bruge kroppen. Mere om, hvorfor det virker, i artiklen om bevægelse mod uro hos unge.
Gå ind i det i det små. Det, du melder fra til, bliver sværere næste gang. Ikke fordi frygten vokser, men fordi det at melde fra får æren for, at det gik. Du behøver ikke tage det hele. Det tæller også at blive lidt længere, end du plejer.
- Stå op på samme tid hver dag, også lørdag. Det gør mere end at gå tidligere i seng.
- Vælg én ting, du plejer at melde fra til, og bliv den første halve time.
- Læg telefonen uden for soveværelset. Ikke som straf, men fordi den ellers holder dig i gang, længe efter du er gået i seng.
Det, du som voksen kan gøre
Bliv i det uden at løse det. Det sværeste og det mest virksomme. Lad den unge fortælle færdig, før du foreslår noget.
Spørg til det konkrete. “Hvad skete der i timen?” åbner lettere end “hvordan har du det?”.
Hold fast i rammerne uden at gøre dem til en kamp. Forudsigelighed sænker aktiveringen – også hos en, der protesterer mod den.
Pas på din egen tilstand. Den unge opfanger som regel din uro, også når du tror, du skjuler den. Det er en af de få knapper, du selv har adgang til.
Fem strategier til at styrke resiliens hos unge
Det, der bygger modstandskraft over tid, og hvorfor det virker langsommere, end du håber.
Hvornår er det mere end en svær periode?
Ungdomsårene er urolige for de fleste, og det skal de være. Grænsen går ikke ved, hvor voldsomt det føles, men ved hvor meget det styrer hverdagen.
- det har stået på i måneder, ikke uger
- listen over fravalg vokser: fester, fag, fritidsaktiviteter, venner
- karakterer, venskaber og nattesøvn begynder at bære præg af det
- roen kommer ikke tilbage af sig selv, når det først er gået i gang
- uroen er begyndt at handle om uroen selv – frygten for at få det igen
Det sidste punkt ændrer, hvad der hjælper. Mere om den mekanik i artiklen om angst for angsten.
Hvis det begyndte tidligere
For mange unge er det ikke noget nyt. Mønstret var der allerede i barndommen, og det har blot skiftet form: Mavepinen er blevet til en aflysning, de gentagne spørgsmål er holdt op, fordi den unge ikke længere spørger dig.
Er det genkendeligt, ligger baggrunden i angst hos børn.
Ofte stillede spørgsmål om angst hos unge
Sene aflysninger, en træthed, der ikke passer til dagen, kortere lunte derhjemme end ude og en liste over fravalg, der langsomt vokser. Unge siger sjældent selv, at de er bange – mange holder det bevidst skjult, og netop dem, der klarer sig godt udadtil, bliver spurgt sjældnest.
Tre ting falder sammen: hjernens dele til impulser og overblik bliver færdige sidst, mens følelsesreaktionerne allerede kører for fuldt tryk; jævnaldrendes blik bliver afgørende; og fremtiden bliver pludselig noget, den unge selv skal svare på. Læg for lidt søvn oveni, og tærsklen ligger lavt.
Bliv i samtalen uden at gå i gang med at løse noget. Spørg til det konkrete frem for til følelsen. Hold fast i faste rammer, især omkring søvn. Og støt små skridt ind mod det, der undgås, frem for at acceptere fravalgene – hver undgåelse gør næste gang lidt sværere.
Fordi selvstændighed er hele opgaven i de år, og at bede om hjælp kan føles som at give afkald på en selvstændighed, der lige er vundet. Dertil kommer, at velmente sætninger som 'det klarer du let' ofte lander som en vurdering af, at reaktionen er forkert. De fleste unge taler lettere, mens der sker noget andet samtidig.
Flere unge rapporterer uro og mistrivsel end for et par årtier siden. Hvor meget af stigningen der er reel, og hvor meget der skyldes at flere sætter ord på det og bliver spurgt oftere, er der ikke enighed om. Begge dele spiller sandsynligvis ind.
Det, der giver mest tilbage, er en fast opvågningstid – også i weekenden – daglig bevægelse, der bruger kroppen, og at gå ind i én undgået situation ad gangen i portioner, der er små nok til, at det kan lade sig gøre at blive. Ingen af delene virker på en uge, og det er ikke et tegn på, at det ikke virker.
Mekanikken er den samme, men udtrykket er et andet. Et barn viser uroen i kroppen og spørger igen og igen; en ung håndterer den indad, og de tegn, der var tydelige før, forsvinder. Derfor bliver det ofte opdaget senere hos unge.
Hvad er angst?
Mekanikken bag det hele: hvorfor signalet kommer før forklaringen, de forskellige former, og hvad der letter dem.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Age at onset of mental disorders worldwide: large-scale meta-analysis of 192 epidemiological studies.
- The Age of Onset of Anxiety Disorders.
- The birth, death and resurrection of avoidance: a reconceptualization of a troubled paradigm.
- The human emotional brain without sleep.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.