Stigende angst hos unge: Hvad kan ligge bag?
Har du en fornemmelse af stigende angst hos unge i dag, sammenlignet med for en generation siden – og undrer dig over, hvorfor?
Hvad der kan forklare stigende angst hos unge
Stigende angst hos unge forklares som regel med fire ting: kortere søvn, tydeligere præstationskrav, konstant sammenligning og færre pauser i døgnet. Hver af dem har noget for sig, og ingen af dem forklarer det hele alene.
Før forklaringerne er der en ting at have med. En kurve, der peger opad, siger, hvad unge svarer, når nogen spørger dem. Den siger ikke i sig selv, hvor meget mere uro der er.
Ordet angst er blevet almindeligt siden årtusindskiftet. En femtenårig i dag har et sprog for uro, som en femtenårig i 2004 ikke havde, og det gør det lettere at sige ja til et spørgeskema. Hvor stor en del af stigningen det udgør, kan ingen sætte tal på.
De fire forklaringer, der oftest gives
Søvnen er kortere, og den blev det på det dårligst mulige tidspunkt. Døgnrytmen forskyder sig af sig selv i puberteten, så trangen til at sove kommer senere. Møder skolen alligevel klokken otte, bliver der skåret i den anden ende.
Et nervesystem med for lidt søvn reagerer kraftigere på det ubehagelige dagen efter – målbart, ikke bare som en fornemmelse. Det er den bedst dokumenterede af de fire.
Præstationskravene er blevet tidligere og mere synlige. Karakterer, gennemsnit og optagelseskrav har flyttet sig ned i alder, og de bliver talt om længe før, de bliver relevante. Presset er ikke nødvendigvis hårdere end før. Det ligger bare på et tidspunkt, hvor der er færrest erfaringer at holde det op imod.
Sammenligningen holder aldrig fri. Før foregik den i skolegården og sluttede ved fyraften. Nu ligger den i lommen hele døgnet, og den, der sammenlignes med, er redigeret. Sammenhængen mellem skærmtid og trivsel er reel, men svag i de fleste opgørelser, og retningen er ikke afklaret: uro kan lige så godt drive tidsforbruget som omvendt.
Der er færre huller i døgnet. Ventetid, bustur og kedsomhed var pauser, hvor et nervesystem kom ned igen. De er blevet fyldt ud med indhold. Belastning i sig selv er ikke problemet – kroppen er bygget til at køre op og ned igen. Det er de manglende nedture, der koster.
Kroppen er bygget til at køre op og ned igen. Det er de manglende nedture, der koster – ikke den enkelte hårde dag.
Hvorfor de fire forklaringer er så svære at skille fra hinanden
De optræder aldrig én ad gangen. Den unge, der ligger med telefonen til klokken et, sover også for lidt, og har som regel også en prøve på onsdag. Tre af forklaringerne rammer den samme aften.
Derfor kan en opgørelse godt vise, at skærmtid hænger sammen med lavere trivsel, uden at skærmen er årsagen. Den kan være det, der stjæler søvnen, og søvnen kan være det, der gør resten tungere. Sammenhænge på tværs af tusindvis af unge kan ikke afgøre den slags.
Der er også en forsinkelse indbygget. Nervesystemet svarer typisk et par uger efter en belastning frem for mens den står på. En hård eksamensperiode kan derfor vise sig i marts, mens den unge selv leder efter en grund i marts og ikke finder nogen.
Det praktiske ved at kende forsinkelsen: Du behøver ikke lede efter en udløser i denne uge. Kig en måned tilbage i stedet.
Hvor forklaringerne rammer en almindelig onsdag
Vækkeuret ringer i den forkerte fase. Der er forskel på at have sovet for lidt og på at blive vækket midt i den dybeste søvn. Begge dele sker, når man falder i søvn klokken et og står op klokken seks og fyrre.
Klasselokalet er også et publikum. At sige noget forkert i en time bliver husket af 26 mennesker, den unge skal se hver dag i to år. Det er den mekanik, socialfobi bygger på, og den debuterer typisk netop i disse år.
Telefonen er både pausen og presset. Den er stedet, hvor opmærksomheden kan flyttes væk fra uroen, og stedet, hvor sammenligningen foregår. Derfor virker det sjældent at inddrage den som straf.
Aftenen er, hvor regnskabet gøres op. Når der ikke er mere at rette opmærksomheden mod, kommer dagen tilbage i form af tankemylder om aftenen. Det bliver til søvnbesvær, som sender regningen videre til i morgen.
Det, kurven ikke kan sige om din egen teenager
En forklaring på samfundsniveau er et gennemsnit. Den siger noget om tusindvis af unge på én gang og ingenting om den ene, der bor hos dig.
Din datter kan sove syv og en halv time og alligevel have det svært. Din søn kan bruge fire timer på telefonen og have det fint. Begge dele er forenelige med, at forklaringerne holder på tværs af en årgang.
Det gør forklaringerne mindre brugbare, end de lyder. De er gode til at forstå, hvorfor tallene ser ud, som de gør. De er dårlige til at pege på, hvad der er galt hos ét bestemt menneske.
Begyndte mønstret tidligere, ligger baggrunden i hvordan angst viser sig hos børn frem for i noget, der er sket de sidste par år.
Det, du kan skrue på derhjemme
Du bestemmer ikke, hvilken tid din teenager vokser op i. Du bestemmer et par af de betingelser, alle fire forklaringer virker igennem.
Den her uge
Start ved opvågningstidspunktet frem for ved sengetiden. Hvornår man falder i søvn, kan man ikke beslutte. Hvornår man står op, kan man, og en fast opvågning trækker søvnen med sig efter en uges tid. Weekenden tæller med – to dage med at sove til middag flytter rytmen tilbage til udgangspunktet.
Læg dernæst opladeren uden for soveværelset. Ikke som en konsekvens, men fordi den sidste halve time før søvn er den eneste del af døgnet, hvor sammenligningen kan holdes ude uden en forhandling om skærmtid.
- Samme opvågningstid syv dage om ugen, også når det gør ondt om lørdagen.
- Opladeren står uden for soveværelset – hele husstandens, ikke kun den unges.
- En daglig gåtur eller cykeltur, hvor kroppen bruges, uden at det kaldes træning.
Over det næste halve år
Hold de faste rammer, også når de bliver mødt med protest. Forudsigelighed sænker det niveau, kroppen starter fra, og den virker uafhængigt af, om den unge synes om den.
Læg mærke til, hvad der forsvinder fra kalenderen. En enkelt aflysning betyder ingenting. En liste, der vokser hen over et halvår – fester, et fag, en fritidsaktivitet, to venner – betyder noget.
Og hold igen med at forklare uroen med tiden. “Sådan er det for alle unge i dag” er sandsynligvis rigtigt og lukker alligevel samtalen, fordi det gør den unges egen oplevelse til et eksempel på en tendens.
Bevægelse og angst hos unge
Hvorfor fysisk aktivitet er et af de mest direkte redskaber til at sænke et nervesystem, der er under konstant pres.
Ofte stillede spørgsmål om stigende angst hos unge
Sammenhængen mellem skærmtid og lavere trivsel findes i de fleste opgørelser, men den er svag, og retningen er uafklaret. Uro kan drive tidsforbruget lige så godt som omvendt. Søvn, præstationskrav og færre pauser i døgnet spiller sammen med det, snarere end at én faktor forklarer resten.
Sandsynligvis begge dele. Ordet angst er blevet almindeligt, og et større ordforråd for uro gør det lettere at svare ja, når nogen spørger. Samtidig er søvnen kortere og døgnet mere fyldt ud end for tyve år siden. Ingen kan fordele stigningen mellem de to.
Døgnrytmen forskyder sig biologisk i puberteten, så trangen til at sove kommer senere. Skoledagen flytter sig ikke, og så bliver søvnen kortere i begge ender. Få nætter i træk med for kort søvn er nok til, at kroppen svarer målbart kraftigere på det ubehagelige.
Udtrykket er ofte forskelligt. Piger rapporterer oftere uro og bekymring, drenge oftere irritation og tilbagetrækning. Mekanikken i nervesystemet er den samme, og forskellen ligger mere i, hvad der bliver sagt højt, end i hvad der bliver mærket.
Det hjælper mest, hvis det rammer den sidste halve time før søvn. Der er skærmen i direkte konkurrence med det, der har den største effekt. Et generelt timeloft henover dagen flytter typisk mindre og koster mere i konflikt.
Nej. Nervesystemet er fortsat under ombygning i teenageårene og kalibrerer efter nye, gentagne erfaringer. Det tager uger frem for dage, og de første par uger føles som om det ikke virker.
Ungdomsårene og angst
Hvorfor uroen topper netop nu, hvad der bliver skjult for omverdenen, og hvad der hjælper – både for den unge og for dig ved siden af.
Hvad er angst?
Forklaringerne på kurven siger lidt om den enkelte. Her er den mekanik, der er den samme, uanset hvilket årti man vokser op i.
Kilder
Artiklen trækker på følgende kilder til videre læsning:
- Angst og nervøsitet.
- The human emotional brain without sleep.
- The Age of Onset of Anxiety Disorders.
- Anxiety disorders in children and adolescents: A summary and overview of the literature.
Certificeret coach, psykoterapeut MPF, supervisor og åndedrætstræner. Arbejder med mennesker, hvis nervesystem har lært at reagere hurtigere, end de selv ønsker.